Rebel

REBELs historie

Dette kapitel bliver forløbig stående af historiske grunde, og som inspiration for dem der skal skrive kapitlet om SUFs historie. På et tidspunkt bør det nok fjernes fra håndbogen, og måske med en henvisning til rebel.dk, hvor der vil blive oprettet et tilbageskuende website om REBEL.

REBELs Historie.

REBEL blev dannet september 1992 på et stiftende træf i Århus. Forud for det var der sket en del på den danske venstrefløj. Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) var blevet nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlægge sig selv pga. for få aktiviteter og ønsket om at lave en bredere organisation. En del faglige ungdomsorganisationer, som f.eks Faglig Ungdom, havde også måttet dreje nøglen om. Samtidig var en række græsrodsbevægelser som BZ-bevægelsen og Gadens Parlament gået i sig selv. Derfor mente en række unge aktivister, at der var brug for en ny organisation og man dannede derfor REBEL - Revolutionære Unge Socialister.

Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det således, når venstrefløjen samles, at alle forkortelser møder op. Initiativtagerne bag REBEL mente, at man burde samle den anti-stalinistiske venstrefløj. Med stalinistisk mente vi den del af venstrefløjen, som havde forsvaret og fortsat forsvarede de tidligere _socialistiske" diktaturer i Østeuropa. Ved dannelsen af REBEL i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 år forinden, og erindringen om, hvad socialister i almindelighed blev anklaget for, stod os alle ganske klart. Vores anti-stalinisme betød, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de tog derfor senere initiativ til dannelsen af Rød Ungdom.

Siden vores dannelse er nogle diskussioner gået igen. En af dem har været debatten om vores struktur: Skal vi have en valgt ledelse eller skal vi have en flad struktur? I REBEL findes der folk, der støtter begge opfattelser, men der har været flertal for den sidstnævnte flade struktur (se afsnit 2). En anden diskussion har været om prioriteringer. Skal det være helt op til lokalgrupperne frit at lave, hvad de vil, eller skal vi fra centralt plan (landstræffet) af bestemme os for bestemte arbejdsområder? For begge diskussioner gælder det, at alle REBELler har en sund skepsis - en anti-autoritær opfattelse - hvad angår topstyring og ensretning, og det har udmøntet sig i den måde, organisationen fungerer på idag (se afsnittet om struktur).

Det første års tid hang REBEL ikke så godt sammen. Det var svært at få arbejdet koordineret, og derfor var der få medlemmer og aktiviteter. Det blev der gjort noget ved i efteråret 1993 - et år efter REBELs dannelse. Her lavede vi i forbindelse med kommunalvalget en anti-racistisk kampagne, da mange fremmedfjendske lokallister stillede op. Det blev en succes - både for REBEL, der fik gang i arbejdet og flere nye medlemmer, og for venstrefløjen m.fl. da få racister kom i byrådene rundt omkring i landet. Siden har vi været aktive i unionsmodstanden og fortsat i de mange anti-fascistiske aktiviteter landet over. Både i Sønderjylland, hvor man i 1995/96 fik jaget nazisterne væk. Her havde tyske topnazister forskanset sig få kilometer fra grænsen på den danske side. Det blev for meget for de lokale beboere, der sammen med en række anti-nazister fra hele landet, jog dem på flugt. Og i Roskilde, hvor man effektivt forhindrede nazister i at marchere på Hess´ dødsdag. REBEL har også spillet en aktiv rolle i Ribuskonflikten, hvor en række chauffører strejkede efter en privatisering af busfarten i Esbjerg, og i skraldekonflikten, hvor røde skraldemænd gik i strejke pga. forringede arbejdsvilkår. Det gjorde også, at vi fik nogle gode kontakter til venstrefløjen i den danske fagbevægelse. Endelig har REBEL spillet en rolle i miljøkampen og i arbejdet i de uddannelsespolitiske organisationer.

I 1995 udspaltede venstrefløjen i SFU sig. De dannede Uafhængige Unge Socialister (UUS), som vi fra starten af samarbejdede med. De fandtes primært i København. Året efter, i1996 besluttede de aktive i UUS at gå ind i REBEL. Året før - 1995 - foreslog et lille flertal af REBEL, at man skulle arbejde for at samle venstrefløjens unge (REBEL, UUS og Rød Ungdom) i en organisation. Det mødte massiv modstand fra Rød Ungdom og også i REBEL var der mange, der ikke bakkede det forslag op. De utilfredse dannede derfor fraktionen Autonome REBELler, der efter kort tid gik i sig selv, da det viste sig at samlingsbestræbelserne ikke blev til noget. Generelt kan man sige, at vi i REBEL ikke altid er enige, men det betyder ikke, at der findes 2 fløje i REBEL. Personer, der er uenige omkring et spørgsmål, er måske enige, når det gælder et andet spørgsmål. Det er det der holder os sammen.

Siden 1992 samles medlemmer af REBEL omkring et 10 punkts program. Det program tilslutter man sig stadig, når man melder sig ind i REBEL. Der er kun ændret lidt i det oprindelige 10 punkts program. På det 9. landstræf foråret 1997 i Århus besluttede man at lave en platform for REBEL. Heri forholder vi os til mange ting: Kapitalisme, socialisme, revolution og en række aktuelle ting. I platformen forklares REBEL´s samlede holdning. Man behøver som enkeltperson ikke at være enig i alt, hvad der står i platformen, men som sådan udtrykker det den fælles holdning for REBEL.

Siden ’92 har REBEL udviklet sig til en organisation med over 400 medlemmer og lokalgrupper i over 20 byer. Det er godt, men vores mål er selvfølgelig hele tide at blive flere og få lavet flere lokalafdelinger rundt omkring i landet, og gerne også flere afdelinger i de enkelte større byer.

REBEL er ikke tilsluttet noget eksisterende politisk parti. Vi samarbejder dog ofte med Enhedslisten, samt med en række andre bevægelser, fagforeninger og organisationer. Forholdet til de eksisterende partier varierer meget fra medlem til medlem.

• Ulrik Wagner.

REBELs struktur

REBELs struktur

Medlemsskabet

Som medlem af REBEL tilslutter man sig vores 10-punkts minimumsprogram og betaler sit årlige kontingent. 10-punkts programmet består af 10 punkter, der hver forklarer nogle grundlæggende holdninger. Som medlem modtager man Muldvarpen - REBELs interne medlemsblad - der kun sendes til medlemmer. Kontingent betales enten via girobanken eller kontant til LandsLandskassereren?. Der kan betales kontingent på Landstræffet.

Alle medlemmer kan skrive til Muldvarpen og kan møde op med fuld stemmeret på vores halvårlige Landstræf.

Lokalgrupperne

Det vigtigste arbejde i REBEL ligger i lokalgrupperne. Her skal det aktive arbejde foregå. Det er vort mål, at alle medlemmer af REBEL i videst mulige omfang skal være aktive. Vi er ikke en vælgerforening for passive medlemmer, der bare betaler kontingent. Vi satser på at alle medlemmer tilknyttes en lokalgruppe, hvor de kan være aktive. Denne håndbog skal hjælpe nye rebeller på vej og give gode idéer, hvis man har planer om at starte en egen lokalgruppe.

Der er i REBEL ingen regler for, hvor stor en lokalgruppe skal være.

Det er i lokalgrupperne de vigtige debatter og diskussioner skal foregå. Herfra skal forslag også udspringe, som tages op på LandsKoo? eller Landstræf.

Landstræf

Hvert halve år afholdes der et Landstræf. Her kan alle medlemmer af REBEL deltage. Jo flere desto bedre! Det er på Landstræf’ene vores landsdækkende, fælles politik vedtages. Det kan f.eks. være at lave ændringer eller tilføjelser til vores program eller bestemme næste års kampagne. Vi laver også en arbejdsplan, der fastlægger hvad REBEL på landsplan vil arbejde med det kommende halve år. Endelig er det også på Landstræffet at vedtægterne - reglerne for, hvordan REBEL skal fungere (vores love) - kan ændres. En ændring i vedtægterne kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte. Skal der f.eks. indføres en valgt ledelse, så kræver det 2/3 flertal blandt de fremmødte på Landstræffet. Det er sådan for at forhindre at et lille flertal bare møder op til Landstræffet og "kupper" nye vedtægter igennem. Udover at vi vedtager vores politik her, så er Landstræf’et også stedet, hvor rebeller fra hele landet mødes og venskaber opstår. Vi holder Landstræf hvert halve år for at sikre at alle medlemmer hele tiden har indflydelse på vores politik. Det er ret utraditionelt i forhold til andre organisationer, hvor der er delegerede og Landstræf årligt eller hvert 2. år. Landstræf’et foregår som regel over 3 dage (fredag aften til søndag eftermiddag), og afholdes ikke et fast sted i landet, men går på skift fra by til by. De afholdes i foråret og efteråret, og en af traditionerne er at der lørdag aften er en fest og søndag sluttes der af med at synge Internationale.

LandsKoordinationen? (i daglig tale LandsKoo?)

Mellem Landstræf er der LandsKoo?-møder. LandsKoordinationen? består at repræsentanter fra lokalgrupperne, der vælges fra møde til møde. De mødes med ca. 1-2 måneders mellemrum for at koordinere REBELs arbejde mellem Landstræf’ene. Der er "solidarisk rejseudligning" (alle de fremmødte deles om de fællesrejseudgifter) på LandsKoo?-møder. Alle medlemmer af REBEL kan deltage, da møderne er åbne. Arbejdet i LandsKoordineringen? kan f.eks. være at følge op på kampagner, at få koordineret bustransport, hvis der sker aktiviteter, som alle rebeller bør samles om (f.eks. anti-nazistiske demonstrationer) eller blive enige om programmet for et Landstræf.

Det er vigtigt at alle lokalgrupper møder op på henholdsvis LandsKoo?-møderne og Landstræf’ene, da vi er en landsorganisation og at vi ikke skal begrænse os til kun at eksistere lokalt.

Landsdækkende grupper

Hvis der skal laves en landsdækkende kampagne, så nedsættes der på Landstræf ofte en gruppe. Det kan være en faglig gruppe, som står for at koordinere og udarbejde REBELs faglige aktiviteter, eller en EU-gruppe, som står for EU-modstanden. Disse grupper er åbne for alle. Tilsvarende er der en AVANTi-gruppe, som laver vores avis AVANTi. Der findes landsdækkende grupper som arbejder med følgende emner: Anti-racisme, miljø, internationalt arbejde, AVANTi og fagligt arbejde. Ikke alle grupper er lige aktive.

Landskassereren

Der findes kun en valgt person i REBEL, og det er Landskassereren - personen der er ansvarlig for REBELs landsdækkende økonomi. Landskassereren skal stå for at betale regninger, holde øje med hvad vi bruger vores penge på, og om pengene bruges på det de skal! Så skal Landskassereren også komme med et budgetforslag på efterårets Landstræf.

Hidtil har det primært været Landskassererens opgave at skaffe penge til REBEL. Fra 1998 har vi dog modtaget penge fra overskuddet fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Landskassereren skal også holde sig orienteret ift. DUF, ligesom kontingentet fra alle medlemmerne skal kradses ind.

Landskassereren bestemmer ikke over økonomien. Det gør medlemmerne. Landskassereren skal derfor gøre det, som medlemmerne bliver enige om at gøre med pengene, og det sker som regel på Landstræf eller LandsKoo?

Kontaktpersonen

Alle lokalgrupper i REBEL vælger en kontaktperson. Denne person har en del opgaver. Når nye medlemmer melder sig ind i byen, så bliver de sat i forbindelse med kontaktpersonen. Det sker via et brev, som sendes ud fra landskontoret. Samtidig bringes navne og telefonnummer på kontaktpersonerne altid på side 2 i Muldvarpen. Ud over kontakt til nye medlemmer, så ringer folk fra landskontoret, gerne Landskassereren, til tider til kontaktpersonen for at opdatere medlemslister over lokalgruppen. Når der skal betales kontingent, så er det også kontaktpersonens opgave at "skynde lidt" på dem, der er så sløve at de ikke får betalt deres kontingent med det samme. Med jævne mellemrum sendes der også breve med haste-nyheder ud til kontaktpersonen, som så skal formidle oplysningerne videre til resten af lokalgruppen. Det er derfor vigtigt, at kontaktpersonen er klar over, at han/hun ikke skal glemme eller undlade at videregive oplysninger. Ellers kan meget af vores arbejde strande her!

Muldvarpen

Muldvarpen udkommer ca. en gang om måneden. I Muldvarpen findes fast en liste over kontaktspersoner for lokalgrupperne, samt referater fra Landstræf og LandsKoo?-møderne. Alle rebeller kan skrive til Muldvarpen, hvis de har noget på sinde, og det behøver ikke være perfekt sprog uden stavefejl. Muldvarpen sendes kun til medlemmer af REBEL. På Vesterbro er der en gruppe, der sammensætter og redigerer bladet, og sørger for det ser anstændigt ud.

Muldvarpen er vort vigtigste interne meddelelsesorgan.

Det er for god ordens skyld vigtigt, at du i bladet ikke skriver om ulovligheder, selvom det er et internt blad. Vi må regne med at andre også læser bladet, og de bruger indholdet imod os, men vi sender ikke bladet ud til gud og hver mand.

AVANTi

Siden 1995 har vi lavet AVANTi. AVANTi fylder 8-16 sider, og er en gratis uddelingsavis. Avisen får vi penge til ved at ansøge fagforeninger, ved at enkeltmedlemmer af REBEL spytter i kassen og ved at lokalgrupperne afholder støttefester til bladet. Vores mål med AVANTi er at have et blad, der kan være vores ansigt udadtil, og samtidig være stedet, hvor unge kan læse om REBEL og den øvrige venstrefløjs aktiviteter. AVANTi er også vigtig for kommende rebeller, da det ofte er via bladet man kommer til at kende organisationen REBEL. AVANTi laves af en åben bladgruppe, og modtager gerne indlæg fra hele landet. AVANTi er et fast punkt på dagsorden på alle LandsKoo?-møder og på Landstræf’ene.

Landskontoret

Landskontoret findes i København. I Solidaritetshuset bor landsorganisationen og REBEL-København.

Det er landskontorets opgave at holde styr på medlemskartoteket og sørge for at Muldvarpen kommer ud til medlemmerne. Kontoret har faste åbningstider, som med jævne mellemrum annonceres i Muldvarpen.

I Solidaritetshuset bor også VS, trykkeriet Røde Hane, den faglige Tillidsmandsring, Tidsskriftscenteret og Internationalt Forum.