Om politiet

Intro:

Det at blive anholdt er aldrig et mål i sig selv. Vi skal altid huske at være konstruktive og fremadrettede, men vi skal heller ikke afholde os fra at overtræde love vi mener er uretfærdige, eller at lave "mindre" lovovertrædelser hvis det kan bringe enorm fokus på en sag vi kæmper for.

Til tider kan disse lvovertrædelser medføre anholdelse af poltitiet, hvad der for de fleste kan være en ret grænseoverskridende affærre. Tag den med ro- og kend dine rettigheder! Dette er ike en opfording til at overtræde loven på nogen måde, men skulle du gøre det er det rart at vide hvad man må og ikke må. Det følgende er en kort gennemgang af dine basale rettigheder. Her er også et par råd, der kan være nyttige hvis du bliver konfronteret med det danske politi og retssystem.

I dine lommer:

Der er ulovligt at være i besiddelse af knive over 7 cm, og/eller knive som kan åbnes med én hånd,skydevåben og dertilhørende ammunition, slangebøsser, tåregasspray, alle former for slagvåben, narkotika og euforiserende stoffer.

Maskeringsforbudet:

Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark. Loven er tilmed formuleret på en sådan måde at du kan blive anholdt for ”forsøg på overtrædelse af maskeringsforbudet”. Dét betyder at politiet i teorien kan anholde dig for at have et tørklæde i lommen. Du behøver heller ikke befinde dig i en demonstration, det er nok at politiet ”vurderer” at du er på vej til én. Loven er stadig forholdsvis ny og politiet har i skrivende stund endnu ikke anholdt nogen for at ”forsøge” på at overtræde maskeringsforbudet.

Hvis politiet stopper dig:

Har du kun pligt til at oplyse dit fulde navn, din fødselsdato (ikke de sidste 4 tal i dit cpr-nummer) og din folkeregisteradresse. Intet andet! Politiet kan blive lidt sure en gang imellem hvis du ikke giver dem dit fulde cpr - men de skal jo nok finde ud af det alligevel :-)

Kropsvisitation:

Politiet må kun kropsvisitere dig hvis du er anholdt. Deres måde at omgå denne lov på, er at sigte dig for ulovlig våbenbesiddelse, og når/hvis de så intet finder på dig, frafalder de sigtelsen med det samme igen. Dette er i princippet en ulovlig anholdelse, men en dommer vil altid vurdere at politiets ”mistanke” om våbenbesiddelse var velbegrundet, så muligheden for at få erstatning er nærmest lig nul. Kvinder bør altid insistere på at få kropsvisiteringen foretaget af en kvindelig betjent. Politiet kan dog nægte dette hvis de mener at ”det ikke er muligt” at tilkalde en kvindelig kollega. Du bør altid oplyse politiet om at du har i sinde at anmelde denne visitation (såfremt du ikke har ulovlige ting i dine lommer). Politiet har pligt til at oplyse navn, rang og station på forlangende og disse oplysninger bør du altid spørge efter- de siger det ikke af egen fri vilje.

Har du rent mel i posen, kan du roligt sige til politiet de skal huske at opdatere hændelsen i POLSAS (politiets datasystem), som "Visitation uden grund". De vil formentlig prøve på at undgå dette og igen fremsætte gummiparagraffen om "Begrundet mistanke".

Hvis du bliver anholdt:

Har du stadig kun pligt til at give politiet dit navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Du har ret til at få din sigtelse oplyst. Du vil blive kørt til en politistation og låst inde i en detentionscelle. Du har ret til et telefonopkald, men politiet nægter dig ofte opringningen eller tilbyder at foretage den for dig. Du har ret til lægehjælp hvis du er kommet til skade eller har brug for medicin.

Læg dig til at sove i cellen. Det er den letteste måde at få tiden til at gå på, og ellers kan det blive en ret langstrakt affære.

Politiet vil på et tidspunkt ønske at forhøre dig. Fortæl dem at du ikke ønsker at udtale dig. Husk på at politiet kun er interesserede i at samle beviser imod dig og måske dine venner. Du har ret til at forblive tavs, brug den ret. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling til din sigtelse eller underskrive noget som helst, så lad være med det. Hvis du er under 18 år vil politiet tage kontakt til dine forældre og under politiforhøret vil der ofte være en person fra de sociale myndigheder til stede. Denne person er ikke din ven, han eller hun vil prøve at få dig til at svare på politiets spørgsmål. Lad være. Hvis du er under 15 år må politiet slet ikke spærre dig inde, de gør det dog ofte alligevel.

I langt de fleste tilfælde bliver du lødsladt efter MAX 7 timer- ofte før. Efter 24 timer skal du stilles for en dommer, dette kaldes grundlovsforhør. Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3x24 timer, sætte dig fri, eller varetægtsfængsle dig.

HUSK: Har du været anholdt og afhørt med "sigtedes rettigheder"som det så fint hedder, er der optaget en rapport omkring hændelsen, underskriv INTET..! Har anholdelsen været uberettiget, har du ret til en erstatning. Du kan nu indgive en skriftlig klage til politiet og den vil formentlig havne hos statsadvokaturet. Såfremt klagen godtages, får du tilkendt en erstatning efter gældende takster (afhængig af hvor lang tid du har været anholdt).

Advokater:

Det er altid en god idé at kende navnet på en eller to gode advokater. Hvis du befinder dig et nyt sted, så forhør dig blandt de lokale om de kender nogle. Du har ret til at have en advokat til stede under politiforhøret, men så længe du ikke udtaler dig, får du ikke brug for én. Hvis du tror at du vil komme i grundlovsforhør, bør du informere politiet om hvilken advokat du vil have og insistere på at de nedfælder dette i politirapporten. At vælge sin egen advokat gør ikke den store forskel til grundlovsforhøret, fordi dommeren næsten altid giver politianklageren medhold. Men til de følgende retsmøder er det meget vigtigt at du har en advokat som du stoler på kan føre din sag ordentligt.

Varetægtsfængsling:

Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du normalt blive fængslet mellem én og 4 uger af gangen. Herefter vil du igen blive stillet for en dommer, som så skal afgøre om varetægtsfængslingen skal forlænges. Som varetægtsfængslet vil du have meget begrænset mulighed for kontakt til omverdenen, besøg vil være sjældne eller ikke eksisterende og politiet vil læse din post (både ind og udgående) for at se om der står skrevet noget der kan inkriminere dig yderligere.

Når du er varetægtsfængslet er det meget vigtigt at du ikke mister håbet, husk på at der er venner udenfor der arbejder på din løsladelse. Systemet bruger isolation og uvished til at knække dig. Så prøv at forblive stærk og fokuseret, selvom det kan være svært.

Husransagning:

Hvis du bliver fængslet som sigtet i en sag som politiet mener har krævet en eller anden form for planlægning, så er det meget muligt at dit hjem vil blive ransaget. Som bofælle, eller beboer på en adresse som er folkeregisteradresse til den fængslede, er det derfor meget vigtigt at vide at der er en risiko for at politiet kommer anstigende med en ransagningskendelse. Hvis der ikke bliver åbnet for dem, har de ret til at bryde døren ned.

Deportation:

De danske myndigheder er meget arbejdsomme når det gælder om at smide ikke-danske statsborgere ud af landet hvis de begår lovovertrædelser. Selvfølgelig skal der meget grove overtrædelser til, før en udvisning bliver aktuel. Der henvises til en højesterets dom, hvor vedkommende var tiltalt for utallige kriminelle gerninger og på trods af det kunne blive i Danmark.

Hold dine øjne åbne:

I store demonstrationer og aktioner er det en god idé at have et øje på dine kammerater og at bede dem om at holde øje med dig. Så vil I være i stand til at advare hinanden hvis der opstår farlige situationer og bagefter vil det være nemmere at finde ud af hvem der er anholdt og hvem der måske blot er blevet væk i menneskemængden.

Sidste ord:

Det ovenstående er dine rettigheder, de burde blive respekteret af politi, domstole og fængselsvæsenet, det bliver de ofte ikke. Politiet udøver unødig vold, sigter dig for forbrydelser du ikke har begået og lyver i retten. Dommere vil dømme dig, ikke på beviserne imod dig, men på tidligere straffe og dit udseende. Og fængselsfunktionærer vil prøve at gøre en noget nær håbløs situation endnu mere uudholdelig. Du må ikke lade deres terror få dig ned med nakken. Husk på at de bryder deres egne love for at få systemet til at fungerer. Det er deres retfærdighed, ikke vores.

Store dele af denne tekst er hentet fra www.aktivist.nu