Ungdomshuset Jagtvej 69
Fra Ungdomshusets hjemmeside:
Jagtvej 69: 31. oktober 1982 - 1. marts 2007
Efter mere end 24 år som progressivt kultursted til gavn for København, stormede og ryddede politiet Ungdomshuset på Jagtvej d. 1 marts 2007. Få dage efter blev den historiske bygning revet ned. Det skete efter syv års forgæves forsøg på at finde en politisk løsning på den konflikt, der opstod i 1999, da politikerne solgte huset.
Til det sidste blev der forsøgt, at finde en politisk løsning, der gjorde det muligt at forsætte aktiviteterne - evt. et andet sted, samtidig med, at politikerne anerkendte deres ansvar. Politikerne fastholdt til det sidste, at de ikke ønskede at stille et hus til rådighed, selvom omkostningerne ville være den rene ingenting i kulturpolitiske sammenhænge.
Ungdomshuset på Jagtvej var et spillested, et forsamlingshus og rummede derudover en lang række andre kulturelle aktiviteter. Heriblandt folkekøkken, biograf, tekstiltrykkeri, værksted, øvelokaler, café, bog- og pladebutik, kontor og mødelokaler, der alt sammen blev flittigt brugt af byens unge.
Huset og aktiviteterne blev drevet af mellem 100 og 200 frivillige, ulønnede aktivister, der ved siden af skole, studier og arbejde lagde enorme mængder af tid og energi i, at vedligeholde huset og fylde kalenderen med teater, koncerter og andre kulturbegivenheder, af vidt forskellig art. Primært fra undergrundsscener verden over.
Ungdomshuset høstede stor internationale anerkendelse som kulturcenter. Blandt andet fordi, der her var plads til at nye idéer kunne prøves af - både i øvelokalet og på scenen, hvilket førte til opblomstring af nye talenter og helt ny lyd. Men også det vedholdende engagement og den kreativitet, der blomstrede var med til at gøre huset stort. Igennem de sidste år voksende en årlig undergrunds punkfestival, sig stor og tiltrak gæster fra hele kloden. Simpelthen fordi den var uden sidestykke indenfor genren.
Beslutningerne blev truffet i fællesskab ved husets ugentlige mandagsmøder, hvor der ikke blev stemt om beslutningerne. I stedet blev der opnået fælles beslutninger gennem konstruktiv debat. Den basisdemokratiske styreform førte til få, men principielle grundlæggende retningslinjer. Blandt andet et forbud mod vold og hårde stoffer. Desuden blev det prioriteret højt, at ingen blev udelukket fra at bruge huset, derfor var racisme, sexisme og heterosexisme ligeledes bandlyst.
Selvom reglerne var få, så blev huset båret af en fælles solidarisk ånd, om at priser skulle holdes nede, så alle kunne være med og ingen skulle tjene penge på aktiviteterne i huset.