Intro til AktiWiki

Fra AktiWiki
(Omdirigeret fra AktiWiki:Om)
Spring til navigation Spring til søgning

AktiWiki er en aktivisthåndbog på nettet, som du selv kan være med til at skrive. Navnet er en sammentrækning af ordet "aktivist" - d.v.s. en politisk aktiv person, som sætter aktiviteter igang, og af ordet "wiki", som betyder et website, som mange mennesker kan være med til at redigere i. Formentlig kender du til det åbne leksikon Wikipedia. Du kan klikke dig rundt i AktiWiki som enhver anden hjemmeside, og læse teksterne der interesserer dig, og lade det være ved det. Men man kan meget mere.

Sådan fungerer AktiWiki

Lav en brugerkonto

For at kunne redigere og oprette artikler på AktiWiki skal du oprette en brugerkonto.

I øverste højre hjørne klikker du på "Opret konto". Vælg dit brugernavn og din adgangskode, indtast din email og klik på "Opret din konto".

I et forsøg på at minimere spam skal din brugerkonto opfylde følgende kriterier for at kunne oprette og redigere sider:

  • For at kunne redigere artikler skal du bekræfte din email. Dette gøres under fanen "Indstillinger" i øverste højre hjørne.
  • For at kunne oprette artikler skal din brugerkonto være tre dage gammel.

Herudover forbeholder vi os retten til at slette brugere med dobbelt-navne (fx NorrisHoltze) da disse ofte bruges af spam-bots.

Alle sider kan redigeres og der kan laves nye sider

Hver side har - ovenover teksten - et link der hedder "redigér". Klik på det - lige nu - og se hvordan den underliggende tekst ser ud. Tilføj - ret - slet - og klik på knappen "Gem side". Så let er det.
Du kan også oprette en ny side. Dette kan gøres på flere måder. Den nemmeste er at indtaste navnet på den side du gerne vil oprette i søgefeltet øverst til højre. Hvis der ikke allerede er en side med samme navn, har du mulighed hed for at oprette den. Du kan også kigge på siden "Ønskede sider" og klikke på en side som du ønsker at oprette.

Der er brug for din hjælp

Der er brug for, at helt nye aktivister - og dem der gerne vil være det - læser håndbogen, både fordi vi håber at de bliver klogere, men også fordi det kun er dem, der kan fortælle os hvad man har brug for at vide, når man starter fra grunden. Hver gang du tænker at du sidder med et ubesvaret spørgsmål, vil du gøre os en tjeneste ved at sige det!
Der er brug for, at meget erfarne aktivister læser håndbogen, og bidrager med deres egne erfaring og gode ideer. Og der er brug for at alle dem der er "midt imellem" gør alt det samme.

Vær ikke bange for at redigere i teksten.

Alle ændringer kan rulles tilbage til en tidligere tilstand. Så bare ret, slet og tilføj. Dette er din første lektion som aktivist: Du skal handle!!! Hvis du gerne vil i gang med at skrive, men ikke ved hvordan man formaterer skrift, så kig på Wikipedia's Quick guide
Husk en ting: Verden ændres ikke med ord alene, og handlinger uden ord rykker heller ikke!

Du kan finde mere hjælp, både til at navigere på siden og til at redigere sider på MediaWikis hjælp side.

Baggrunden for AktiWiki

Den første version af AktiWiki blev lavet i SUF i september 2002 med udgangspunkt i REBELs aktivisthåndbog, "Håndbog for rebeller - en ufuldstændig guide til revolutionære aktiviteter!". Senere blev der tilføjet materiale fra VS' "Håndbog for barfodsjournalister" og Enhedslistens organisationshåndbog. Arbejdet var organiseret i SUFs Håndbogsgruppe.
Senere blev AktiWiki udvidet til at indeholde andre relevante artikler om venstrefløjen. Både historiske artikler, artikler omkring begreber og ideologier og meget andet.
I slutningen af 2019 gik AktiWiki ned på grund af manglende vedligeholdelse. I September 2020 er siden dog blevet genrejst, og den danske venstrefløjs fælles aktivisthåndbog og encyklopædi er igen åben for bidrag.
Det skal understreges, at AktiWiki i dag ikke har nogen organisatorisk tilknytning men udelukkende drives af et frivilligt hold administratorer.