Researchkollektivet Redox
Fra Researchkollektivet Redoxs hjemmeside:
Researchkollektivet Redox er en venstreorienteret, antifascistisk researchgruppe. Vi graver i den yderste højrefløjs aktiviteter og strukturer, og derefter publicerer vi vores resultater.
Vores journalistiske research har mange facetter: Vi opsøger og taler med tidligere og nuværende aktive fascister, deres skolekammerater, ekskærester, kollegaer og mange andre, der har eller har haft kontakt med fascisterne. Vi fotograferer fascisternes møder og demonstrationer, læser deres nyhedsbreve og hjemmesider. Vi overværer retsmøder. Vi snakker med researchere fra andre medier og andre lande. Og vigtigst af alt, så modtager vi tips fra rigtigt mange mennesker, der gerne vil dele deres viden med os.
Det har konsekvenser for fascisterne at blive trukket frem i lyset. Når en mor finder ud af, at hendes søn bruger søndag på at slås side om side med White Pride, så får det følger. Nogen gange trækker sønnen sig derefter fra sine nazistiske kammerater – andre gange gør han ikke. Det samme gælder, når klassekammerater, lærere, kollegaer, bedsteforældre eller alle mulige andre finder ud af, at en de kender er aktiv på den yderste højrefløj. Vores journalistik giver folk mulighed for at sige fra overfor fascisterne.
Samtidig giver vores dokumentations- og analysearbejde venstrefløjen mulighed for at styrke det antifascistiske arbejde. Hvis ikke man ved hvem fjenden er, og hvad de laver, kan det være svært at imødegå den fascistiske trussel. Vores mål er at sørge for, at venstrefløjen har den nødvendige viden til at kunne forsvare sig mod fascistiske overgreb. Vores viden står til rådighed for alle progressive organisationer, netværk og initiativer.
Researchkollektivet Redox er en demokratisk organisation. Vi er venstreorienterede og kæmper for et demokratisk samfund, både hvad gælder organisering, rettigheder og økonomi. I vores konkrete politiske praksis betyder det, at vi kæmper for en udvidelse af de demokratiske frihedsrettigheder. Konkret kæmper vi for, at minoritetsgrupper ikke skal frygte overgreb fra fascistiske strømninger. Det betyder også at venstrefløjen, arbejderbevægelsen og andre progressive skal kunne arbejde politisk uden at frygte at blive angrebet af fascister. For os handler demokrati om at give plads til alle, der giver plads til alle. Vi er venstreorienterede, og det tvinger os til også at være antifascister.
Fordi vi er demokrater, tror vi ikke på statslig indgriben overfor fascismen. De konkrete erfaringer, der foreligger fra f.eks. Sverige og Tyskland, viser, at statslig indgriben i form af forbud eller begrænsninger på fascistiske aktiviteter er med til at radikalisere og militarisere fascistiske grupper og individer.
Derudover må det aldrig blive en statslig opgave at bekæmpe politiske strømninger. Det må til enhver tid være civilsamfundet, og ikke myndighederne, der modarbejder fascistiske strømninger.
Det er vigtigt at pointere, at fascismen ikke kun er en trussel for venstrefløjen og forskellige minoritetsgrupper. Det er godt nok disse grupper, der først og fremmest er mål for den fascistiske vold, men for det omkringliggende samfund er volden også et problem. Godt nok på et mere principielt, idealistisk plan: Hvilket samfund, der kalder sig demokratisk, kan acceptere, at politisk aktive og minoritetsgrupper chikaneres, trues, tæskes og terroriseres?
Når vi kalder os et researchkollektiv, så er det for at markere, at vi er et fællesskab. For os er kollektivet i centrum. Når vi researcher i fællesskab, kan vi supplere hinanden, undervise og oplære hinanden, støtte hinanden og blive inspireret af hinanden. Fællesskabet er stærkere end summen af individer.
For os er fascismen ikke blot en fjern historisk periode i fx Italien, Tyskland eller Chile. Fascismen er en politisk strømning, der kommer i mange afskygninger. Antallet af fascister, der selv definerer sig som fascister, er meget lavt, især i Vesteuropa. Nogle definerer sig som nationalsocialister, andre som etnopluralister, nationaldemokrater, nationalkonservative eller slet og ret patrioter. Uanset de mange forskellige etiketter er der mere der samler dem end der skiller dem: En racistisk verdensopfattelse, tanken om nationen som verdens omdrejningspunkt, en antidemokratisk voldsberedthed og en fjendlig linie overfor venstrefløjen og arbejderbevægelsen.
Vi bliver tit spurgt hvorfor vi er så hemmelige. Den altovervejende årsag til at Redox kun har én offentlig person, nemlig den ansvarshavende redaktør, er at anonymiteten er essentiel i vores arbejde. Nogen gange skal vi kunne tage billeder af et fascistisk møde uden at blive opdaget. Det kan man ikke, hvis man først er stået offentligt frem. Andre gange skal vi kunne sidde i en bus med en gruppe nazister og høre hvad de taler om. Det kan man heller ikke, hvis de ved hvordan man ser ud. Så simpelt er det.