Læserbreve

Fra AktiWiki
Version fra 16. sep. 2020, 06:30 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

Har man ikke kræfter eller opbakning til de store udadvendte tiltag, eller skal man bare føre den daglige kamp for en bedre verden, så er læserbreve altid en god idé.

Læserbreve trykkes både i de landsdækkende og lokale aviser og dagblade, og man kan med fordel spekulere i, hvor det største oplæg og publikum findes. Ligeledes kan man sende et læserbrev til flere aviser. Dette skal man dog ikke gøre den enkelte avis opmærksom på, da de så ikke bringer noget.

Det er her, som altid, vigtigt at være klar og ligefrem i sin argumentation, da folk ellers ikke fatter, hvad man mener. Der skal være klare pointer.

Læserbreve kan groft sagt deles op i to overordnede kategorier. Den første er læserbreve, der søger at komme ud med Enhedslistens politik gennem positivt at give udtryk for denne. Den anden type er reaktioner på andres læserbreve eller på forskellige hændelser såsom skolelukninger, udvisninger eller nedskæringer. Man skal gøre brug af begge. Selvom det er lettere at formulere sig mod noget, så er det vigtigt at huske, at vi også kæmper for noget.