Slaget om Ryesgade
Slaget om Ryesgade udsprang sig i september 1986, hvor en gruppe unge om et besat hus i Ryesgade 58 på Nørrebro i København barrikadere gaderne omkring huset, barrikader som de unge holdt i flere dage og selv gav slip på.
Baggrund og slaget
Ryesgade 58 havde inden da været hjem igennem 3½ år for en gruppe bz'etter(besat 1. juni 1983), som de havde lagt samme kræfter i og forsøgt at forhandle sig til en løsning for huset bevarelse som bz kollektiv, men hverken boligselskabet Ungbo eller Københavns kommune ønskede en fredelig løsning, men det ønskede Ungbo og kommunen ikke, derfor valgte det københavnske Ungbo at anmelde huset beboer og kræve at huset bliver ryddet, som af politiet og kommunen fik en frist til den 14. september om eftermiddagen til at flytte ud af huset.
BZ'erne og unge svarede igen med at barrikadere kvarteret omkring huset, imens var politiet fuldt optaget af en demonstration til støtte for det rydningstruede hus, og fra den 14. september til den 22. september blev den døgn bemandede barrikade holdt af de unge bz'etter og andre unge fra København.
BZ'erne valgte i erkendelse af situationen og det faktum, at der er lagt i ovnen til ren nedslagtning af dem fra politiets side at rømme huset, de unge foretager et "ordnet tilbagetog". Det kampklædte politi finder stedet tomt da de kommer for at rydde det. Politi og politikere har igen fået en lang næse.
BZ'erne i deres sidste udtalelse efter rømningen af huset i Ryesgade:
"Der er kun en løsning, og den har de forkastet. Vi vil ikke være brikker i deres spil og langsomt kvæles... Vores kamp fortsætter og vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås. Så selv om vi har mistet vores hus, har alene modstanden og opbakningen omkring det været en sejr".
Tidslinje
- 12. september - Ungbo forlanger rømning af Ryesgade 58 seneste søndag d. 14 om eftermiddagen. BZ indkalder til demonstration fra Rådhuspladen og til huset om søndagen kl 14.
- 14. september - Demonstration fra Rådhuspladsen som ender ved de nyoprettede barrikader. Gadekampe mellem barrikade aktivister og politi.
- 15. september - Ungbo politianmelder og kræver huset ryddet. Den borgerlige presse langer ud efter BZerne, og det kommer til voldsomme gadekampe igen.
- 16. september - De unge BZere og aktivister beskyldes i den borgerlige presse for terrorisme. Politiet forsøger via Røde Kors kontor i Ryesgade 53 at komme ind bag barrikaden. Om aften giver Savage Rose koncert på barrikaderne.
- 17. september - Kim Larsen og Co. tilbyder Egon Weidekamp og Københavns kommune at købe huset mod overdragelse til kommunen, mod at BZerne kan blive der på egne betingelser, den såkaldte Himmelblå-løsning.
- 18. september - Weidekamp og Københavns Kommune afviser tilbuddet på borgerrepræsentationsmødet om aften, samtidigt med at der demonstreres udenfor Rådhuset for en løsning. BZerne erklære at de bliver på barrikaderne til deres krav opfyldes.
- 19. september - Politiet erklære kvarteret i undtagelsestilstand, alle som forsøger og komme ud og ind anholdes straks. Initiativet "Støt den Himmelblå" bliver stiftet. Parolen "Hellere dø stående end leve på knæ" bliver første gang brugt.
- 21. september - Der afholdes støtte demonstrationer flere steder i landet til støtte for det bzatte hus.
- 22. september - Efter forhandlinger med kommunen bliver erklæret et dødsprojekt, vælger de unge og forlade huset, de vil selv vælge hvornår de vil slås. Der bliver indkaldt til pressemøde kl 21, men politi finder til stor overraskelse ingen BZere da de vil rydde huset.
Film om Ryesgade
Bzat - ni dage bag barrikaderne
Bzat - ni dage bag barrikaderne er en dokumentarfilm af Bent Staalhøj. I Ryesgade-kvarteret bragede det løs i efteråret 1986. BZ'erne tog nogle kondemnerede ejendomme i besiddelse, og pressen satte fokus på konflikten mellem BZ'erne, politi og politikere. Filmen registrerer dag for dag, hvad der skete - fra bz'ernes synspunkt. Samtidig gives et historisk rids af 80'ernes besættelser og de konfrontationer, der fulgte.