Sikkerhed

Fra AktiWiki
Version fra 16. sep. 2020, 02:35 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Sikkerhed – politi & højrefløj

Når vi taler om politiet, er det godt at starte med at spørge sig selv: "Hvad er egentlig politiets rolle i samfundet?" Der kan svares forskelligt. Nogle vil fremhæve billeder af politiet som dem, der følger ællinger over gaden, andre som dem, som dem der sikrer ro og orden og atter andre ser politiet som sin hovedfjende, og har for vane at gøre politiet til hovedfjende i stedet for kapitalistklassen.

Uden at rode rundt i hvad politiets rolle er, kan det populært siges, at politiet skal sørge for, at underklassen ikke reagerer på det lort overklassen har lavet. Der findes eksempler herpå: Når boligspekulanterne har sørget for, at der ikke er boliger nok til de unge, så er det meget naturligt at de bz´ætter de tomme boliger for at bo i dem. Så er det ikke spekulanterne selv der smider dem ud - det har de politiet ("ordensmagten") til. Derfor er den "orden", politiet står for, oftest den orden, der passer kapitalistklassen bedst. Det ses også, når politiet bryder strejkendes blokader, for at arbejdsgiverne kan få deres busser eller skruebrækkere kørt i sving.

Der er selvfølgelig forskel på betjente og deres funktion. Den fredelige landbetjent i provinsen hører til sjældenhederne, men må siges at være harmløs. Betjente der sår om sig med pistolkugler på Nørrebro må siges at tilhøre den modsatte boldgade. Derfor kan vi ligeså indrette os efter de erfaringer vi har med politiet, så vi ikke lader dem forhindre vores politiske arbejde. Vi står i farezonen, fordi vi er dem der ønsker at lave samfundet grundlæggende om - også den måde politiet agerer på.


Hvem er politiet?

Politiet består af flere forgreninger

  • De almindelige betjente er dem, der færdes på gaden.
  • "Kamptropperne" er betjente med skjold og vesir. Det kan godt være lidt ubehagelige, når de splitter en demonstration og en blokade. Derfor går man til tider i "kæder" i demonstrationen. Dvs. at man tager hinanden godt under armen, så man ikke kan rives så nemt fra hinanden.
  • Kriminalpolitiet efterforsker kriminalitet. Det være sig mord, indbrud eller anden grovere kriminalitet. Ofte er det kriminalbetjente der skriver din rapport, når du er blevet anholt.
  • Færdselspolitiet er harmløse og dirigerer færdslen, og med den mængde af osekasser, der findes, kan det nemt være en fordel.
  • Politiets Efterretningstjeneste (PET) er omgæret af hemmelighed. Deres arbejde består i at registrere "samfundsnedbrydelige" elementer, som de primært finder på venstrefløjen. På det seneste, herunder i programmet Fak2´erenpå TV-2, er det kommet frem, at de har registreret ligelovligt meget, hvilket venstrefløjen altid har påstået (vidst). PET samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvis arbejde primært består i at udføre hemmeligt arbejde i forsvarsregi, herunder spionage. PET griber meget sjældent ind, også selvom de kender til ulovligheder. Det er ofte først når det omfatter "nationens sikkerhed" at de reagerer. PET betegnes ofte som " en stat i staten" pga. sin lukkethed.
  • SSP-arbejdet er et samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi. Målet lyder det meget pænt at nedbringe kriminaliteten, men i dette samarbejde overtrædes børn og unges rettigheder. Fortrolige oplysninger givet fra et barn til en pædagog/lærer kan pludselig havne hos politiet. Derfor kaldes SSP-arbejdet også "Skolen Sladrer til Politiet".
  • Bagmandspolitiet efterforsker økonomisk kriminalitet. Det drejer sig f.eks. om selskabstømning.


Sikkerhed - hvordan undgås politiet?

Det er fuldt lovligt at lave en politisk organisation eller gruppe. Hverken politi eller det yderste højre skal blande sig i vores arbejde. Derfor kan der tages nogle forhåndsregler. Det er dog vigtigt at påpege, at vi ikke skal gribes af panik og paranoia, og tro at politiet lurer alle vegne. Følgende er gode tips

  • Overvej der GRUNDIGT før du laver ulovlige (heftige/militante) aktioner i en gruppe, organisations eller bevægelses navn. Det er let at finde ud af for politiet og kan medføre nogle ubehagelige domme. Samtidig kan det skade hele organisationen image hvad nogen laver i organisationens navn. Når alt kommer til alt, tænk Jer derfor godt om før der handles!
  • Tal aldrig i telefon om hemmeligheder. Ikke fordi alle telefoner nødvendigvis aflyttes, men teleselskaberne er blevet pålagt at gemme samtaler og sms-beskeder i fem år (TDC gemmer i 8 år.).
  • Pas på hvor du efterlader mødepapirer o.lign. Selv de mest gnidrede papirer kan af pressen og politi blive brugt som "bevismateriale" mod dig.

Sikkerhed - den yderste højrefløj

Det er ikke kun overfor politiet, der er god grund til at være på vagt. Overfald m.m. fra den yderste højrefløj er der også god grund til at holde sig orienteret i forhold til af den simple grund at der findes en række total-psykopater dér.

Husk et af højrefløjens mål er at skræmme os væk fra gadebilledet og den offentlige debat. Derfor skal vi nøje overveje, hvornår vi gemmer os så meget væk i hemmelighedskræmmeri, at højrefløjens mål faktisk nås. Det er vigtigt at vi ikke bare overlader gaden og den offentlige debat til dem. Derfor skal vi ikke gemme os helt væk, men arbejde på at vi bliver så mange, at det ikke er nødvendigt at gemme sig for højrefløjens chikane.

Der er dog enkelte ting, der bør gøres/overvejes

  • Udlevér aldrig navne og telefonnummer på medlemmer til folk du ikke kender godt. Den bedste idé er at få deres navn (spørgerens) og ring derefter de rebeller op, som de spørger efter og lav kontakten på den måde. Således undgås det at udlevere navne på medlemmer.
  • Vær omhyggelig med medlemslister og lad dem for guds skyld ikke ligge og flyde allevegne.
  • Gør ikke helt nye medlemmer til hovedansvarlige. Det er meget godt at man er med et stykke tid, før man får ansvar for økonomi og kartotek i en lokalgruppe. Man skal samtidig også passe på ikke at ville inddrage nye. Det er en balancegang. Højrefløjsfolk har før infiltreret organisationer, hvor fortrolige oplysninger er blevet videregivet.
  • Når der sættes plakater op i udsatte kvarterer, hvor højrefløjen står stærkt (= steder hvor de gerne giver dig bøllebank), skal man ikke gøre det alene. Gå gerne nogle stykker og ha´ endeligt tjekket kvarteret ud i forvejen, så du ikke farer vild. Undgå at stå alene, hvis I skal skynde jer væk. Dette er primært relevant i større byer.
  • Hvis du føler dig truet kan du: 1) Få hemmeligt telefonnummer 2) Hemmelig folkeregisteradresse 3) Hemmelig postadresse via postvæsenet. Skriver du læserbreve kan du bruge adressen på SUF- lokalgrupper.

Rettigheder ved anholdelser.

Når/hvis du bliver anholdt, er det fordi politiet mener de kan bevise, at du har overtrådt loven. Det er i hvertfald hvad de siger. Så er det dem, der skal bevise, at du har overtrådt lovene. Derfor er der ingen grund til at indrømme noget for nemt. De skal bevise det!

Når du bliver anholdt skal du indenfor 24 timer for en dommer, der kan forlænge din tilbageholdelse. Du har ikke pligt til at udtale dig uden en advokat. Forlang altid din egen advokat, da du ellers får en beskikket advokat, der oftest ikke kan bruges til en skid (se liste bag i hæftet). Vælg altid at lytte til din advokats råd, da du ellers selv kan rode dig ud, hvor der er dybt vande. Ved anholdelse har du ikke pligt til at oplyse noget, heller ikke navn, men der ikke den store grund til at lade være. Bliver du anholdt efter en aktion, hvor du har overtrådt loven, så oplys også dit cpr. nummer.

Politiet kan kropsvisitere dig. Sker det skal du være anholdt, og du har krav på at få det gjort det af en af eget køn.

Under en afhøring vil politiet ofte bruge det kneb, at de deler sig op. Den ene er åh så flink, "jamen, jeg er jo enig med dig, men.....", og den anden spiller sikkert hård. Det skal du ikke lade dig slå ud af. Husk hele tiden på, at det er dem, der skal bevise noget. Så snart det begynder at trække ud og pege i retning af en større sag, evt. yderligere fængsling, så forlang at du får din advokat ved din side, før du udtaler dig.

Du kan risikere at du undertiden bliver nægtet en advokat og få af vide at du lige så godt kan indrømme, men kræv din advokat og bed panseren om at lukke røven og overholde loven, klag over betjenten til den nærmeste tilknyttede stadsadvokat. Oprethold du intet vil sige indtil du for en advokat, og hvis du bliver sat i en detentionscelle skal du sættes overfor en dommer, ellers har politiet ikke rettigheder hertil, de vil dog ofte komme med den dårlige undskyldning om at de ikke havde andre steder at sætte dig hen.

Hvis du anholdtes så sig aldrig at du er medlem af en politisk organisation. Det vil kun skade organisationen endnu mere. Det rager ikke politiet hvad din politiske mening er, og i flere tilfælde er PET blevet inddraget i sager, blandt andet efter en BZ aktion i Vejle, ved ungdomshuset eller mod aktivister der var blevet tævet af nazister i Århus.

Sker der noget, f.eks. hvis du er vidne til politivold eller selv bliver forulempet, er det en god idé at skrive det hele ned så hurtigt efter hændelsen som muligt. Gør det så detaljeret som muligt. Så står du bedre rustet, hvis/når du skal vidne bagefter. Det er svært at få medhold, da retssystemet er indrettet således at det er svært at få politiet dømt for overtrædelser. Derfor vil de gå hårdt til værks mod dig, hvis/når du skal vidne. Har du skrevet hændelserne ned er du bedre rustet.

Bliver du anholdt eller tilbageholdt uden grund, dvs. kendt uskyldig eller blot løsladt igen kan du kræve erstatning. Det skal du gøre straks efter. Ring til din advokat for at få nærmere at vide om, hvordan du rent praktisk gør dette. Skriv hændelsen ned lige så snart du kommer hjem, og kan du ikke få fat på en advokat, så skriv en klage til den nærmeste stadsadvokat, adressen kan du få oplyst ved at ringe til politiet, ring nogle gange hvis de smider på eller ring til en anden station i nærheden.