Christiania
Christiania (også kaldet fristaden eller staden) er et selvstyret samfundet i bydelen Christianshavn i Københavnsom. Det blev dannet i 1971 af en gruppe hippier. Stedet er blandt andet kendt for kulturalle aktiviteter som koncerter og hashhandel.
I mange år har staden kæmpet imod de borgerlige regeringers såkaldte normaliseringsprojekter, men beboerne fik tilbud om at købe staden, hvilket de den 30. april 2011 besluttede sig for at gøre. Finansering sker i dag blandt andet gemmen salg af folkeaktier.
Historie
Fra Christianias hjemmeside:
Christianias mere end trediveårige historie er broget og lang med kampe, sejre og nederlag. Mange af de mennesker, der var med til at starte eksperimentet er her ikke mere. Men drømmen om et liv i frihed og idéen om en beboerstyret by lever. Folk fra fjern og nær føler sig stadig tiltrukket af fristadens magiske blanding af anarki og kærlighed.
Eventyret starter i 1969/70, hvor en gruppe christianshavnere flere gange sætter ild til eller vælter plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, lige ved den Grå Hal. Nu skal det gamle brokvarter have en legeplads til kvarterets børn og et grønt frirum mellem boligblokkene. Militæret og kommunen bygger dog plankeværket op igen, hvorefter det væltes igen – hvilket gentager sig flere gange i de år.
Christianshavnerne får efterhånden deres legeplads, mens hippier, slumstormerne og de andre får deres fristad, da plankeværket væltes sidste gang i 1971, hvor folk er begyndt at befolke kasernen.
Samtidig udkommer den alternative avis Hovedbladet med overskriften ”Emigrer med linie 8”. Artiklen fortæller om de forladte militærbygninger på Bådsmandsstrædes Kaserne og indeholder en masse idéer til anvendelse af området – ikke mindst som boliger for de utallige unge, som ikke kan få noget at bo i. Slumstormerne og de alternative kræfter fra Det Ny Samfunds Thy-lejr i 1970 savner også et sted at realisere deres drømme.
Resultatet bliver en massiv indvandring af folk, der vil skabe et andet liv baseret på fællesskab og frihed, og dermed er Christiania født.
Sagen bliver politisk
Politiet forsøger adskillige gange at fjerne folk, men må opgive fordi området er for stort, og der er for mange mennesker. I stedet bliver fristaden et politisk spørgsmål, der ender i Folketingssalen.
Christiania indgår en aftale med Forsvarsministeriet i 1972 om betaling for el og vand og får politisk stempel som “socialt eksperiment”. Der skal udskrives en idékonkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og eksperimentet kan fortsætte indtil resultatet af den foreligger.
Allerede året efter, 1973, skifter regeringen imidlertid og dermed også den politiske stemning. Nu skal Christiania igen ryddes.
NATO holder topmøde i København. Teatergruppen Solvognen fra Christiania iscenesætter et total-teater med hundredvis af medvirkende. “NATO-hæren” besætter Danmarks Radio og andre nøglepositioner, som om Danmark er besat af NATO-tropper. I mange timer svæver nationen i uvished, om det nu var rigtigt. “NATO-soldaterne” eksercerer på ægte soldater-maner, og om aftenen underholder de flotte lotter med en ”NATO Cabaret” . Et par måneder senere opføres kønsrolle- cabareten ”Smæk for Skillingen” i Den Grå Hal. Cabareten drager bagefter på en landsdækkende turné, hvor Solvognen forarger sit publikum.
Christiania har nu organiseret sig i mindre områder med lokalt selvstyre. Fællesmødet er for alle beboere den højeste myndighed, og mens skraldeholdet arbejder med affaldssortering, er Smedjen i gang med ovne af gamle olietønder.
På Loppen er der regelmæssige musikarrangementer, med alt fra tyrkisk musik til amatørrock og traditionel jazz. En mangfoldighed, som bliver spillestedets kendemærke.
Teater og politiske aktioner præger Christianias første år. I 1974 stiller 12 små lister fra Christiania op i valgforbundet Valgborgs Favn til kommunevalget. Valgborg vinder et mandat, og Kvindelisten får det.
Tine Schmedes tager sit barn med til Borgerrepræsentationsmøderne, og da hun ammer barnet i fuld offentlighed, rejser et ramaskrig sig i alle landets medier. Der arrangeres en mega Barikadefest med deltagelse af mange kunstnere, politikere, teatergrupper, kendte og ukendte bands – og med optog, feltgudstjeneste, vagtparade, frontbio, visehus, børnefest, oplysningsboder, socialpolitisk høring og Solvognens ”Pekingopera” i Den Grå Hal.
Den første kortfilm om kampen for fristaden, ”Lov & Orden i Christiania” af filmmanden Nils Vest, vises som forfilm i en række biografer rundt i Danmark.
Solvognens julemandshær indtager byen i fem dage og deler gaver ud i stormagasinerne til stor glæde for børn og gamle. Naturligvis bliver julemændene anholdt, men billedet af politiet, der slår en julemand, kommer i alle landets aviser.
Rydningstrusler og Bondehæren
I 1975 bliver Christiania kastebold mellem Københavns Kommune og staten. Men Folketinget beslutter til sidst, at området skal ryddes senest 1. april 1976.
I mellemtiden har Christiania sat en masse ting i sving. Fællesbad, børnehus, affaldssortering og genbrug. Fællesbutikker og værksteder vokser op, mens Solvognen opfører ”Elverhøj” i den Grå Hal. Eventyrforestillingen er med til at skabe opmærksomhed om fristaden og er med 40 udsolgte forestillinger sæsonens største teatersuccés i København. Christiania mobiliserer en bondehær fra Jylland til den kommende konfrontation med staten. Tidens kendte rockgrupper indspiller en plade til støtte for Christiania. Den bliver en enorm salgssucces.
Men den 1. april sker der intet. Folketinget havde i sidste øjeblik udsat rydningen af Christiania. I stedet bliver 1. april til ’Aprilsnar’ – en kæmpefest, der manifesterer, hvad det alternative Danmark formår.
4. juli gennemfører Solvognen en indianerdemonstration i Rebild Bakker ved USA’s 200-års fødselsdagsarrangement. 40 indianere til hest og flere hundrede demonstranter deltager i protesten mod den amerikanske politik over for minoriteter, fattige og den tredje verden. Danske betjentes voldelige anholdelser af indianerne bliver set over hele verden. Aktionen slutter i Den Grå Hal, hvor christianitter, indianere og grønlændere fester.
Nationalmuseet udgiver i 1975 en bog om det alternative bymiljø i fristaden, og en række kendte byplanlæggere og arkitekter taler begejstret om Christiania-idéen. Samme år holder fristaden Juleløses Jul for første gang i Operaen. Juleløses Jul er en vigtig tradition, som hver juleaften gratis bespiser flere tusinde mennesker i Den Grå Hal.
Christianias retssag mod staten
I 1976 anlægger Christiania en sag mod staten for løftebrud. Aftalen fra 1973 om en idékonkurrence for områdets fremtidige anvendelse er i 1976 endnu ikke udskrevet, og derfor mener christianitterne at beslutningen om at rydde området er et brud på løfterne. Fristaden bliver dygtigt forsvaret af den røde sagfører Carl Madsen, som forener jura og politik i sin kamp for frihed. En Regnbuehær organiseres. Alle i Danmark inviteres til at komme til Christiania, og mange tusinder strømmer til.
Retssagen skal forhindre en rydning, men i 1977 taber Christiania sagen, der bliver anket til Højesteret.
I 1977 arrangeres Christiania-udstillingen ”Kærlighed og Kaos” på Charlottenborg, og en gigantisk arbejdsfestival rydder op og reparerer på fristaden. Christiania udsender sin egen støtteplade ”Vores Musik”, som en præsentation af fristadens mange poeter og musikere.
Solvognen opfører hele to musical-forestillinger samtidig: “Soldaterkammerater” i et cirkustelt på Prærien og “Købmandsliv” i Den Grå Hal.
I 1978 tabes sagen ved Højesteret, og Christiania mobiliserer igen. En plan, der skal mobilisere hundredtusindvis af mennesker til forsvar for fristaden, sættes i værk, og Christiania stiller atter op til kommunevalget. Christianialisten får en ny repræsentant i Borgerrepræsentationen, Thorkild Weiss Madsen, der hurtigt bliver kendt for sine brandtaler mod boligspekulation og bulldozer-sanering.
Folketinget vedtager nu, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, og at stedet skal normaliseres, uden at det nærmere fremgår hvordan eller hvornår.
Nye trusler lurer
I København driver politiet klapjagt på junkier og hashhandlere. Samtidigt introduceres heroin for alvor i Danmark. Det mærkes tydeligt i Christiania, hvor hashhandlen vokser, og antallet af junkier stiger. Christiania forsøger at samarbejde med politiet om at rense hashmarkedet for junk, men røvrendes af politiledelsen, der i stedet iværksætter en storstilet razzia mod hashpusherne.
Fristadens fællesskab tager nu sagen i egen hånd og iværksætter nedtrapning for junkier og aktioner mod junk-pusherne. Det kulminerer i 1979/80, hvor der gennemføres en blokade mod junken. Junkierne på Christiania får tilbuddet om at nedtrappe eller at flytte. Pusherne med hårde stoffer smides ud korporligt. Belært af erfaringerne fra Junkblokaden opfører Solvognen musicalen ”Det hvide Slot” i Den Grå Hal. Totalteater om junkens veje, økonomi og sammenhæng med våbenindustrien.
Selv om det på mange måder er sorte år, så blomstrer kulturen. Rockmaskinen bliver fra 1978 hjemsted for Københavns spirende punk-scene. Helt frem til 1981 hvor rocker-terror sætter en stopper for aktiviteterne. Cabaretlivet blomstrer i Operaen, Rockmaskinen og Månefiskeren, og i 1981 tager en Christianiacabaret til Italien – inviteret af bystyret i Modena. Samme år opstår Christianias Sports Club, CSC, som samlingspunkt for en lang række sportsaktiviteter.
I 1981 sætter regeringen konsulentfirmaet Møller & Grønborg til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området. Mens christianitterne bygger op og bygger om, anlægger haver og får børn, barsler konsulentfirmaet med en rapport, der foreslår Christiania udviklet som en forsøgsby med udstrakt selvstyre.
Konservativ hetz
Landet får samme år en konservativ-liberal regering, og en voldsom hetz mod Christiania starter i Sverige. Fristaden anklages for at være Nordens narkocentrum og roden til alt ondt. Christiania svarer igen med aktionen “Älska Sverige”, hvor christianitter med optog, cabaret og kunstudstillinger “indtager” Stockholm, Göteborg og Malmö.
Rent politisk går Christiania i de næste år i glemmebogen. Til gengæld giver det fristaden mulighed og ro til at skabe nye, kollektive arbejdspladser og arbejde med visionerne.
Støttearrangementer for indianerne ved Big Mountain i USA og Aassiviq-konferencen om Grønland holdes i Den Grå Hal som udtryk for Christianias slægtskab med andre etniske grupper. I det hele taget skabes i de år mange internationale kontakter med de alternative miljøer.
I sommeren 1986 udgiver Christiania “Voilà”. Rapporten godtgør, at Christiania er i stand til at varetage bygningsvedligeholdelsen og opretholde de fælles institutioner, under forudsætning af en vis form for skattefritagelse for virksomhederne. De skal i stedet indbetale deres overskud til Christianias Fælleskasse, der så fordeler de fælles midler. I 1987 mødes nogle gamle Solvognsfolk med nye kræfter til et otalteaterprojekt ”Ih – Du milde kineser” i Den Grå Hal.
I 1987 kommer regeringen med en “Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania”, og der nedsættes en styringsgruppe, der skal formidle kontakten mellem Christiania og myndighederne. I samarbejde med Forsvarsministeriet renoverer CA-Byg skorstene og tage.
Lovliggørelse og normalisering
Myndighederne presser på for at lovliggøre – ikke mindst værtshusdriften. Christianias værtshuse forsøger at forhandle sig frem til en fælles bevilling, og det ender med, at værtshusene bliver lukket af politiet ved en storstilet aktion i begyndelsen af 1989. Herefter får nogle værtshuse først en brugsretsaftale med deres område og derefter en individuel værtshusbevilling fra myndighederne.
Samme år vedtages “Lov om anvendelse af Christiania-området” i Folketinget. Loven skal danne retsgrundlag for en “normalisering” af Christiania i tæt sammenhæng med den lokalplan, som Miljøministeriet udarbejder i 1989. Planen deler Christiania i to dele. En “landlig” del, der skal renses for beboelse, og en bydel, som på reguleret og lovliggjort vis kan eksperimentere videre uden egentlige tidsfrister.
En stor aktion med fristadens kvinder i spidsen lukker den oprindelige hovedport med en mur og samtidig males en gul streg i Pusherstreet, der for altid afgrænser hashhandlen hertil. Samtidig bliver den øde Prærie forvandlet til et grønt område med legeplads, sportsbaner og Carl Madsens brolagte handelsplads.
I sommeren 1989 lyder startskuddet for Strictly Undergrounds kulturvirksomhed med ”Skatebeat 89”, og i Den Grå Hal samles store dele af den nye danske hiphop scene med musik, dans og graffiti. Vote 4 Truckers, et Christiania rap-band, udsender støttesinglen “Christiania – Fingrene væk”.
I forbindelse med lovens administration nedsætter forsvarsministeriet et Christiania-sekretariat, der i 1990 udsender skriftet “Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området”. Fristadens beboere sender i alt 90 indsigelser mod lokalplanen og vender sig stærkt imod den planlagte deling af Christiania og de mange boliger der skal fjernes, som den forudsætter.
Som svar på truslerne organiserer nogle venner af Christiania i 1990 ’En kærlighedserklæring’ med alskens gøgl, festlige episoder og overraskende indslag overalt på Christiania, og mange kunstnere stiller op for. Alle mennesker inviteres til ved selvsyn at opleve fristadens hverdag og den livsform, som christianitterne kæmper for. Nils Vest udsender filmen “Christiania – du har mit hjerte”, et personligt dokument om livet i fristaden gennem de første 20 år.
I dialog med myndighederne
Et blad til Danmark om Christianias virkelighed ser dagens lys. “Nitten” skal vise et andet Christiania end det billede, som den borgerlige presse op gennem 80’erne har forsøgt at lancere – billedet af en bydel i forfald med vold og kriminalitet. Christianias billede er en økologisk orienteret by med lavøkonomi og udstrakt folkestyre.
Christiania-sekretariatet ønsker at indgå en aftale med Christiania om anvendelsen og vedligeholdelsen af arealer og bygninger, og fristaden nedsætter en kontaktgruppe, der skal være talerør over for myndighederne.
Christiania fejrer 20 års fødselsdag, mens de sidste brikker falder på plads omkring rammeaftalen med myndighederne. Fællesmøder og områdemøder bruger megen energi på lange og hidsige diskussioner, men aftalen rækker kun et år frem og skal genforhandles hvert år.
Forsvarsministeriet kræver, at bygningsvedligeholdelsen fremmes. Christianias fællesskab har allerede etableret en teknisk forvaltning, der sætter fart i den byggetekniske istandsættelse. Byggekontoret giver råd og vejledning og gennemfører en række større vedligeholdelsesopgaver. Det mere end 100 år gamle vandsystem repareres af SPAR2, den lokale vandsparegruppe, hvilket giver drastiske reduktioner i vandforbruget og -regningen.
Christiania udsender sin Grønne Plan som et visionært alternativ til lokalplanen. Fristadens plan viser en grøn by i tæt samspil med naturen. Med genbrug af vand, kompost af køkkenaffald, vedvarende energi, husbåde i voldgraven og ungdomsboliger af tørv og jord.
I 1992 stiger brugslejen, men Københavns Kommune vil ikke betale det fulde beløb for bistandsklienter. Myndighederne frygter, at de giver ”erhvervsstøtte” til fristadens mange nye virksomheder. Efter lange forhandlinger med udgangspunkt i Christianias budget – som dokumenterer vores finansiering af “offentlige” institutioner og forbrugsmålere på virksomhederne, accepterer kommunen brugslejen.
Kulturlivet blomstrer med russisk rock i Operaen, tekno i ungdomsklubben, Teaterkrig i Rockmaskinen, cabaret og teater i Bøssehuset. Tusinder besøger Strictly Undergrounds koncerter i Den Grå Hal, og der er fodboldturnering på Fredens Eng. Nysgerrige turister fra hele verden studerer Christiania-cykler eller går på opdagelse på voldterrænet.
Uden for plankeværket stiller Christianias Pigegarde op som “Konservative Kvinder for Unionen” for at skræmme vælgerne til at stemme nej. Det lykkes som bekendt – i første omgang…
Besat af politiet
I september 1992 indleder Københavns Politi en kampagne, der skal rense Christiania for hash. Den særlige Christiania-patrulje består af 70 politifolk, der overvåger området døgnet rundt i en 18 måneder lang, voldelig kampagne. Hashsalget påvirkes ikke nævneværdigt, men politiet skaber flere gange livsfarlige situationer med knippelsuppe og tåregas, der udløser ballade og barrikader i Prinsessegade.
Især de civile betjentes ihærdighed rammer mange uskyldige med visitation af skolesøgende børn og tilfældige, intetanende turister – selv den lokale præst visiteres flere gange. Derfor sætter Christiania i foråret 1993 alle kræfter ind i aktionsugen “Uge 12 mod Vold”. Gøgl, gadeteater, små grupper i mørkeblå kedeldragter med rygmærket IDIOTI i stedet for POLITI, videodokumentation, retsgruppe og samarbejde med advokater og Amnesty International skal stoppe politivolden.
I hele 1993 foregår en udstrakt dialog mellem beboere, christianshavnere, jurister, Amnesty International, Folketingets retsudvalg, medierne, styringsrådet – ja selv politiledelsen, men Christiania-patruljen fastholder sit jerngreb om fristaden.
Samtidig føler Rigsarkivet behov for at registrere Christianias historie og anmoder om historisk materiale til et særligt Christiania-arkiv.
Byggekontoret gennemfører en omfattende bygningsregistrering. Antropopip Selskabet opfører “Dyr med tøj på” i Den Grå Hal. Christianias Aktionsteater får Christiania- og EU-støtte til fortsat EU-modstandskamp i hele landet. Fri Hash-bevægelsen fejrer den 1. maj med en stor Smoke-In i Fælledparken. Loppen har 20 års jubilæum som levende fornyer af musikscenen.
De årlige forhandlinger med forsvarsministeriet afsluttes med en aftale om et kommunalt bidrag svarende til ejendomsskatten. Fristaden bliver studieobjekt for AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Forskerne konkluderer, at myndighederne kan lære af Christiania, og at erfaringerne kan bruges mange steder i verden. Ved årets afslutning kulminerer 1½ års politiaktion med razziaer og voldsomme anholdelser på det ellers så idylliske julemarked. Efter et krisemøde mellem fristadens beboere og justitsminister Erling Olsen sikres julefreden, idet Christiania-patruljen opløses.
På et møde i foråret 1994 med forsvarsministeren og justitsministeren er tonen barsk, og der trues med rydning af området, hvis ikke beboerne får styr på hashmarkedet. Christiania beklager, at Folketinget ikke har styr på den danske narkopolitik.
Amnesty International og danske sygeplejersker påviser massiv anvendelse af ulovlig politivold, og efter video-dokumentation og omfattende debat forbydes politiets brug af den såkaldte benlås.
Folketinget behandler den danske narkopolitik uden nogen form for nytænkning. Det udløser i foråret 1994 verdens første “hashstrejke”, da Pusherstreet nedlægger arbejdet i fem dage i protest mod den forfejlede narkopolitik. Christianitter, pushere og kunder aktionerer med smoke-ins, underskriftsindsamlinger, støttedemonstrationer mod hårde stoffer på Vesterbro og kampagnen Plant et frø.
Verdenspressen og justitsministeren besøger Christiania for at studere fænomenet. Efter denne demonstration opgiver politiet i en lang periode at patruljere på Christiania.
Selvforvaltningen blomstrer
Månefiskeren genåbner uden alkohol og bliver hurtigt en af byens populæreste caféer. På FN’s Sociale Topmøde deltager Christiania i NGO-konferencen på Holmen, mens aktivister fra hele verden besøger, studerer og bor på fristaden.
I 1995 er børnetallet vokset så meget, at forældre og aktivister begynder byggeriet af den fjerde børneinstitution i området. Det økologiske børnehus med solfanger og multlokum er det første nybyggeri til et fælles formål på Christiania og får navnet Rosinhuset.
Der bruges mange kræfter på “betal din brugsleje”-kampagner, drøftelser af rammeaftalen og forholdet til styringsrådet og myndighederne. Styringsrådet introducerer et “samtaleforum” mellem politi og christianitter, men da man kun kan tale med politiets ledelse og ikke de menige betjente, afviser Christiania tanken. Derefter føler Styringsrådet, at det har gjort, hvad det kunne, og det opløser sig selv i slutningen af 1995.
Ved nytår 1995 udtaler forsvarsministeren, at christianitterne kan betragtes som “mønsterborgere” når det gælder betaling for offentlige ydelser.
Kulturen lever stærkt med de nye Christiania-bands URD og Babajay, der begge udgiver CD’er. I Den Grå Hal, i Drageklubben, i Operaen, udendørs på Dyssen og på Fredens Eng samler techno- og jungleraves tusinder af unge fra hele Europa. Samtidig laver Strictly Underground koncerter med tidens hotteste bands som Blur, Green Day, Rage Against The Machine og undergrundens bedste hip-hop grupper.
Beboerne i Fredens Ark reparerer en svampeskade i millionklassen.
Fristaden bliver en virtuel landsby og manifesterer sig på nettet med www.christiania.org. Christianias hjemmeside bliver med bistand af fristadens dygtigste nørder et samlingssted
på informationsmotorvejen for mange private og fælles hjemmesider, der repræsenterer fristadens mangfoldighed på det digitale område. Frem til i dag har langt over en million brugere besøgt siden. Den elektroniske revolution gør også, at Christiania hurtigt etablerer et lokalt netværk med mere end 300 brugere.
Græsrodskulturen vokser
I 1996 laver Forsvarsministeriet og Christiania en aftale om en “udviklingsplan” som et kompromis mellem lokalplanen fra 1989 og Christianias Grønne Plan. Samtidigt fejrer Chris-tiania 25 års jubilæum med et brag af en fest med gøgl, teater, udstillinger, koncerter, støttepladen ”25 Years Birthday”, billedguiden Christiania i 25 år og meget mere. Jubilæumsfesten i Den Grå Hal er et historisk marathonshow med taler af gamle frontkæmpere, kunstnere samt andre støtter – både ude- og indefra. Christianias første børn, et historisk teaterstykke, ’Åndernes Sus’, malende kunstnere, landets længste lagkage og meget mere. Christianias Kulturforening bliver en kulturel brobygger mellem fristaden og den store verden ved at tage tidens tunge emner som vold og pacifisme, hash og økonomi op til debat og behandle dem i en kunstnerisk og utraditionel form.
I 1997 introducerer Christiania sin egen lokale valuta en Løn med en værdi af 50 danske kroner. Christianiamønten kan benyttes ved enhver handel i områdets butikker, virksomheder, barer, kultursteder og ved betaling til lokale institutioner.
Christianias Kulturforening gennemfører den første store hashhøring, som bliver den mest omfattende drøftelse af hash- og hampeproblematikken i Danmarkshistorien. Indtil 2001 afholdes fire eksperthøringer i henholdsvis Den Grå Hal, i Folketingets Landstingssal og på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor høringen er konkluderende: Politimænd, professorer, landmænd, forfattere, læger, dommere, kunstnere og andet godtfolk støtter ubetinget en legalisering af cannabis.
I 1998 åbner Christianias Pigegarde den nyrenoverede Dyssebro. Christianias venner, Naverne, har forbedret den gamle militærbro og bygget to halvcirkler med bænke på midten.
Rampen på Prærien bliver Københavns første overdækkede mødested for både lokale og internationale skatere. Scenen er bygget og drevet af de unge selv med støtte fra ALIS, et Christianiafirma, der er begyndt at producere og sælge tøj og skateboards af høj kvalitet.
I 2000 bliver Loppen anerkendt og støttet som regionalt spillested af Kulturministeriet. CSC, Christiania Sports Club får sit eget klubhus i bunden af Stjerneskibet.
Christianias største kultursted, Den Grå Hal, bliver opdateret med 33 nye publikumstoiletter. Løsningen er miljørigtig, hvor urin separes og genbruges, mens et handicaptoilet fungerer som et multtoilet. Samme år optræder Bob Dylan to dage i træk for et begejstret publikum til totalt udsolgte koncerter. Årets udgave af Danmarks mest hysteriske skønhedskonkurrence “Frøken Verden”, bliver afholdt i Den Grå Hal. Dragfesten er en hyldest til alt det gale fra den del af bøssemiljøet, som absolut ikke vil normaliseres.
Borgerlig regering kræver Christiania nedlagt
I 2001 får Danmark en borgerlig regering. Venstre og Konservative har med støtte fra det ultranationalistiske Dansk Folkeparti solidt flertal. Den borgerlige alliance erklærer Christiania krig og for første gang i fristadens levetid er der et fjendtligt borgerligt flertal i Folketinget. Målet er en normalisering gennem bygning af 300 nye boliger og individuelle aftaler om eje og leje af boligerne – kort sagt en dødsdom over Christianias fællesskab, der bygger på en kollektiv brugsret.
Christiania fylder 30 år med fest i Den Grå Hal, hvor Solvognen ”genopstår” med musik og sange fra musicalen ”Elverhøj”. Tusindvis af venner i alle aldre og fra hele verden strømmer til festen, der varer i over en uge. Selv om alle kultursteder holder åbent, er det svært at huse de mange fødselsdagsgæster. Samtidig møder verdenspressen talstærkt op for at dække begivenheden i den lille metropol. Christianias Pigegardes utrættelige og uimodståelige indsats gennem ti år hyldes i en jubilæumsbog. Samme år ærer Pigegarden den særlige danske garderkultur med et historisk Tattoo på Kastellet.
I takt med at turiststrømmen til Christiania vokser og Holmen udbygges, bliver trafikken i området tungere. Trafikgruppen går derfor i gang med at etablere parkeringspladser rundt omkring Christiania. I perioden frem til 2004 anlægges mere end 100 parkeringspladser. Samtidig etableres et grønt haveanlæg formet som en slange til glæde for yngre og ældre naboer i Voldboligerne.
Som Christianias spirituelle bidrag til det danske EU-formandskab i 2002 afholdes der internationalt Bundmøde på Fredens Eng i fire dage med oplæg fra verdens naturfolk, forfattere, kunstnere og hjemløse fra nær og fjern. Christianias Jazzklub åbner i Operaen og bliver hurtigt et kultspillested for såvel kunstnere som jazzentusiaster. Allerede året efter deltager Jazzklubben i Copenhagen Jazzfestival, hvor mange store og små stjerner mødes til jamsession i Jazzklubbens hyggelige lokaler.
I 2003 indtager HalfMaschine Den Grå Hal. Fem dage med koncerter, videokunst, dans og interaktive eksperimenter inspireret af sammensmeltningen af menneske og maskine. Den internationale gruppe af unge kunstnere gentager nedsmeltningen året efter.
Mens embedsmænd og politikere rasler flittigt med lukningstrusler tildeler Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse sit diplom for 2003 til Christiania for bydelens lange og utrættelige bestræbelse for at skabe og udvikle alternative botilbud. Samme år modtager Christianias Kulturforening Græsrodsfondens jubilæumspris.
Lukningstrusler og mobilisering
Flere bøger om Christiania kommer på gaden, skrevet af christianitter, tidligere beboere og journalister. En ny turistguide på engelsk åbner døren for udlændinge. Jacob Ludvigsen udgiver sin tykke historiebog, der samler fortællingen om Christiania. Beboerrådgivningen Herfra og Videre fylder 25 år og udgiver et jubilæumsskrift med erfaringerne fra det sociale græsrodsarbejde.
30 år efter Folketingets beslutning udskriver regeringens Christianiaudvalg en idékonkurrence om områdets fremtidige brug. Målet er at stoppe det sociale eksperiment så området kan bebygges og normaliseres. Samtidig fremhæver embedsmændene, at beboerne på Christiania generelt er fattigere, dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen.
Som et offensivt svar på regeringens hetz, udgiver en kreds af aktivister en status på selvforvaltningen gennem ti år. Rapporten ”Christiania på arbejde: Fra vision til virkelighed” dokumenterer, at selvforvaltningen fungerer og har skabt en velfungerende by med masser af fremtidsmuligheder.
Graffitimalere fra hele Europa samles til ”Meeting Of Styles”, der bliver afholdt i Den Grå Hal. Mens borgerlige politikere skælder ud, udveksler de unge kunstnere erfaringer og gæsterne får mulighed for at se og nyde den nye graffitikunst på plankeværket rundt om Christiania.
Fødselsdagen i 2003 fejres ved at genåbne den gamle hovedindgang. Ved Carl Madsens Plads åbner en stor miljøstation, hvor både christianshavnere og christianitter kan aflevere affald. En ny café åbner i Loppebygningen med kunsthåndværk og information i venlige hash- og alkoholfri omgivelser.
Nils Vest udgiver filmen “Lov og orden på Christiania 2” som en direkte fortsættelse af hans film “Lov og orden på Christiania” fra 1974. Temaet er igen myndighedernes lukningstrusler og Christianias indre mobilisering.
I takt med at politiet intensiverer deres kampagne, vælger Pusherstreet at strejke mod regeringens forfejlede hashpolitik og der lægges store camouflagenet over alle boderne for at gøre hashhandlen mindre synlig. Det var nemlig politikernes krav! For at bevare rygekulturen for eftertiden forærer pusherne en dekoreret Pusherbod til Nationalmuseet. Ifølge Gallup synes 68 procent af danskerne at det er en god idé at betragte hashboden som en kulturarv. Og tre ud af fire københavnere ønsker at bevare fristaden.
Sommeren 2003 er der folkefest med stort musik- og underholdningsarrangement på Fredens Eng , hvor en række kunstnere og enkelte politikere møder op for at vise deres kærlighed til fristaden og de værdier den repræsenterer. Samtidigt slår Christiania dørene op for den første Åbent Hus Dag, hvor institutioner, private hjem og virksomheder tager imod besøg. Op mod 100.000 danskere besøger fristaden. Kort efter gentages succesen med endnu en Åbent Hus Dag.
Sidst på sommeren arrangerer Christiania i samarbejde med venner fra hele landet et ”Folkeoptog for Retten tilForskellighed”. Deltagere ankommer i særtog og busser og folkeoptoget nedlægger en krans ved Frihedsstøtten og foran Christiansborg optræder en lang række kunstnere med Kim Larsen og Savage Rose i spidsen sammen med enkelte modige politikere i solidaritet med fristaden. Efterfølgende er der ”kulturorgie” med gratis musikalsk og kunstnerisk optræden på 22 scener rundt i fristaden. Nina Hagen optræder i Den Grå Hal og Steppeulvene genforenes og spiller på en pontonscene i søen. Omkring 70.000 mennesker besøger Christiania denne dag.
Regeringens idékonkurrence løber fuldstændig ud i sandet. Ingen anerkendte arkitekter, idémænd eller entreprenører deltager. Kun 17 mere eller mindre tvivlsomme forslag er indsendt, hvoraf kun otte opfylder de formelle konkurrencebetingelser og de bliver alle rakket ned af dommerkomiteen, der ikke desto mindre må uddele 850.000 kroner i trøstepræmier.
I et nødvendigt valg mellem forretning eller Christianias overlevelse vælger pusherne at fjerne hashboderne i starten af 2004. Men det forhindrer ikke politiet i at gennemføre en massearrestation og massiv patruljering, så Christiania igen optræder som besat område. Politiet tilbageholder en række beboere og varetægtsfængsler dem i rekordlang tid. Som en fast tradition må Amnesty Internationals årsrapport igen kritisere dansk politis omfattende brug af varetægtsfængsling. Men for første gang i Christianias historie er den åbenlyse hashhandel væk.
Mod fremtidens mål
Kampagnen for at forsvare Christiania intensiveres med støtte fra mange udefra. ”Bevar Christiania”-trøjer bliver et landsdækkende modefænomen. En gruppe unge fra blandt andet Globale Rødder danner en slagkraftig græsrodsorganisation, der forsvarer Christiania udadtil.
Christiania rykker ud i byen og opretter en midlertidig ambassade på Christianshavn i Institut for Samtidskunst. De diplomatiske aktiviteter består af en stor udstilling og en velbesøgt foredragsrække. En smuk og rigt illustreret billedbog om Christianias boliger udgives. Flere støtte-CD’er udkommer med både populære, folkelige og ukendte kunstnere.
Christiania får advokatbistand til forhandlingerne om en fondsmodel, der kan sikre fristadens autonomi, kollektive brugsret og udviklingsmuligheder. Den nye forhandlingsmodstander er et embedsmandsudvalg fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, idet Christiania fra den ene dag til den anden overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet. Københavns Kommune spiller med ved at ansætte en tidligere beboer som særlig Christiania-konsulent. Christiania stiller nu den hidtil stærkeste forhandlingsgruppe op. Advokaterne og otte christianitter bakkes op af en baggrundsgruppe med mere end 30 aktivister, der repræsenterer alle dele af fristadens fællesskab.
En omfattende indsamling fastslår med flere hundrede tusinde underskrifter, at Christiania skal bestå som et socialt eksperiment og bevare sin selvforvaltning og de kulturelle værdier. De tanker bakkes også op af Akademirådet for de Skønne Kunstner, der finder at byeksperimentet skal have lov til at leve og vise sin fremtidige styrke eller svaghed. Samme indsigelser kommer fra Christianias Naboer og Christianshavns Lokalråd, der vender sig mod en ”normalisering”.
På trods af den åbenlyse modstand fra regering og politi fejrer Christiania sin 33 års fødselsdag ved at åbne en ny Ungdomsklub i flotte lyse lokaler øverst i Loppebygningen. Ungdomsklubben bliver den femte institution til børn og unge og den supplerer naturligt fristadens forskellige tilbud til nye generationer af christianitter. På Fredens Eng bliver der afholdt en international fredsfestival, hvor indianere, tibetanere, afrikanere og forskellige nationaliteter mødes for at sende gode energier til andre konfliktfyldte områder på Moder Jord. Kreative idémænd udgiver på fødselsdagen ”Christianias arkitektur”, som et stort og visionært ideoplæg til en stribe nye boliger – både på Christiania og som husbyer i de omkringliggende kanaler.