Forskel mellem versioner af "Det offentlige møde"

Fra AktiWiki
Spring til navigation Spring til søgning
da>Danili
(Oprettede siden med "===Planlægning=== Det offentlige møde har traditionelt været en af hjørnestenene i den politiske agitation på venstrefløjen. Gode offentlige møder kan virke mobilise...")
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 16. sep. 2020, 06:30

Planlægning

Det offentlige møde har traditionelt været en af hjørnestenene i den politiske agitation på venstrefløjen. Gode offentlige møder kan virke mobiliserede på tilhørere, og de har betydet, at mange har fået en positiv indstilling til Enhedslisten. Derfor må offentlige møder stadig være blandt de anvendte konkrete aktiviteter lokalt.

Det er her vigtigt at huske, at et offentligt møde ikke bare er en oplægsholder og nogle tilhørere. Idet det offentlige møde som lokal aktivitet består af langt mere og af flere konkrete dele.

Men vigtigere er, at et offentligt møde kan udformes på flere forskellige måder alt afhængigt af emne og mål. Der er således stor forskel på et offentligt møde, hvis tema og indhold foreksempel er et spændende oplæg samt filmfremvisning om situationen i Palæstina, og et møde hvor to personer med forskellige politiske holdninger diskuterer kommunalpolitik.

Således er det en god idé at tænke over, hvilken mødeform, der passer bedst til det pågældende emne og tilhørere. Her kan nævnes cafémøder, forelæsninger, workshops, revyer, debatmøder, mobiliserende møder osv. Det afgørende er her, at man tænker kreativt, og at mødets design fungerer.

Et andet vigtigt punkt i forhold til afholdelsen af offentlige møder er, at man gør sig tanker omkring, hvordan mødets udfald helst skulle være. Hvad skulle resultatet af mødet helst være? Flere medlemmer, protester eller oplysning. Målene kan være mange, og ved at variere mødets form bliver det muligt at opnå disse. Tænk kreativt.

Forberedelse: Der er en række hensyn, der skal tages i forbindelse med afholdelsen af offentlige møder. For det første skal datoen vælges i god tid og med omhu. Undgå som hovedregel sammenfald med fodboldkampe; tv-serier; fredag og lørdag aften og lignende, da folk her er tilbøjelige til at blive hjemme.

Ligeledes er lokalerne vigtige. Disse skal helst ligge centralt eller i god nærhed af offentlige transportmidler. Ligeså er det vigtigt, at lokalerne er et sted, folk er vant til at komme som fx medborgerhuse, foreningshuse med mere. Omhandler mødet en konkret lokal problemstilling, kan det med fordel afholdes i det pågældende lokalområde.

Opreklamering: Hvis folk ikke aner, at mødet finder sted, så kommer de ikke. Sørg derfor altid for, at de relevante mennesker ved besked.

Dette kan gøres på flere måder. Den nemmeste – men dyreste – er at indrykke en annonce i den lokale avis. Her kan man med fordel vælge gratisaviser eller ugeaviser, da disse læses af flere, hvorved ens målgruppe bliver bredere. Dette koster penge, men dukker der 100 mennesker op, så er pengene godt givet ud.

En anden taktik er plakater, hvorpå mødet opreklameres. Disse sættes op der, hvor folk færdes. Således er busstationer, indkøbscentre, opslagstavler, værtshuse, caféer, uddannelsesinstitutioner og alle relevante steder at hænge sådanne plakater op. Af plakaten fremgår tid og sted, mødets tema og indhold, oplægsholdere og afsender.

Løbesedler kan også bruges i forbindelse med opreklamering. Disse kan deles ud på gader og stræder, eller man kan dele dem rundt på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Løbesedler indeholder den samme information som plakater, men det kan endvidere være en god ide, hvis man også trykker yderligere info omkring det pågældende mødes emne.

E-maillister er endvidere et godt redskab til opreklamering. Vi er alle tilknyttet forskellige maillister, der kunne være relevante i forhold til forskellige offentlige møder. Send derfor en mail ud. Hvis sådanne ikke eksisterer, så send en mail rundt til ti mennesker med besked om, at de igen skal sende den videre til ti. Det skal selvfølgelig være ti mennesker, der er interesseret. Der kommer ikke noget ud af at spamme tilfældige mennesker.

Endelig er pressemeddelelser også en glimrende ide. Disse fungerer dog bedst, såfremt mødet er stort eller opsigtsvækkende, eller hvis den lokale presse bare har for lidt at lave. En pressemeddelelse skal være kort og opsigtsvækkende, og man skal huske at journalister er dovne. Jo mere af en given artikel man selv skriver, jo større chance er der for at den trykkes. Sørg derfor altid for at have et par citater fra relevante eller kendte personer med.

Tilgængelighed er endvidere en vigtig overvejelse i forbindelse med offentlige møder. Det ville fx ikke være smart, hvis de fysisk handicappede ikke kunne komme til det offentlige møde, hvor vi ville fortælle dem, hvordan vi vil forbedre deres vilkår. Se bilag 7 om tilgængelighed.

Lokalets indretning og mødets forløb

Forskellige mødeformer kræver forskellig indretning af lokaler. Har man fx valgt et cafémøde, skal lokalet indrettes som en café, hvorimod paneldebatter kræver et bord til debattørerne samt stole rettet mod disse. Et andet hensyn er den forventede mængde tilhørere. Her er det vigtigt ikke at stille flere stole og borde op end nødvendigt. Et møde virker større, hvis lokalet er fuldt. Tænk derfor på lokalets indretning og mød op nogle timer før og sørg for at indretningen passer til mødeformen.

Mødets forløb er også vigtigt, og dette skal være aftalt og planlagt på forhånd. Et traditionelt offentligt møde påbegyndes med en velkomst og en efterfølgende præsentation af emnet og debattører/oplægsholdere. Aftal på forhånd hvem, der gør det.

Herefter gives ordet til oplægsholdere/debattører, der hver får tid til at fremføre deres synspunkter. Her er det vigtigt at skelne mellem informationsmøder og debatmøder. Hvis man ønsker, at tilhørerne skal have ordet, så skal de indledende oplæg ikke være for lange.

Siden gives ordet til tilhørerne til spørgsmål og kommentarer. Det er her vigtigt med en stram styring, og en ordstyrer er derfor nødvendig. Efter kommentarer og spørgsmål gives ordet igen til oplægsholdere/debattørerne, der så afrunder. Herefter siges der farvel og tak. Husk altid aldrig at slutte at for sent. Folk skal på arbejde eller i skole næste dag.