Arrangering af paneldebat

Fra AktiWiki
Version fra 16. sep. 2020, 02:39 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

Paneldebatter er en almindelig kendt måde at konfrontere sine modstandere politisk. Paneldebatter er særligt egnet til arrangementer hvor man håber på at mobilisere den brede offentlighed. Paneldebatter giver plads til at man får sat nye perspektiver på den politiske debat, og at man bliver konfronteret med hvad ens modstandere mener. Man kan lave paneldebatter i medborgerhuse, på skoler, eller på en lokal café.

Det er relativt enkelt at arrangere en paneldebat, men kræver mere og mere overblik og benarbejder desto flere deltagere i ønsker til debatten.

Start med at tag stilling til et par centrale spørgsmål

  • Hvad skal debatten handle om? Et emne, flere emner, eller ideologiske spørgsmål?
  • Hvem er publikum?
  • Hvem/hvilke organisationer skal deltage?

De tre ting hænger selvfølgeligt i høj grad sammen, så ret debatten ind efter dem.


Det praktiske

Den første opgave i forbindelse med panedebatter er logisk nok at sørge for at få styr på debattørerne. Skriv en e-mail til de organisationer der skal deltage, og rign til dem en dag eller to efter hvis i ikke har fået svar. De politiske ungdomspartier er generelt ret dårlige til at koordinere sådan noget, og man skal rykke gevaldigt for at få styr på dem. Deudover kan det oplyses at der til store paneldebatter (hvor alle ungdomspartierne og SUF deltager) er en tendens til at et enkelt parti ikke dukker op. Vi har som regel at gøre med unge mennesker, og derfor kan folk godt være lidt utjekkede.

Brug godt med kræfter på mobilisering! Det er svært at mobilisere nok publikum til en offentlig paneldebat, så der skal godt med benarbejde. Flyers, plakater i de lokale supermarkeder, en notits i lokalavisen og andet er nødvendigt for at mobilisere.

Sørg for at de praktiske rammer er i orden inden debatten. Hav styr på borde, hvis det er nødvendigt med mikrofon så sørg for det, sørg for at der er en ordstyrer. Aftal med debattørerne hvordan den skal forløbe. Helst længe inden, men ellers umiddelbart inden debatten, hvis der er mange debattører så sæt en taletid på 2-3 minutter. Det er kotume at man giver en flaske vin eller noget i den dur til debattørerne, men hvis økonomien ikke er til det kan i bare lade være - de ved det jo ikke før debatten er overstået.