Sommerlejr

Fra Aktiwiki
Skift til: Navigation, Søgning

Formål med mappen[redigér]

Formålet med denne sommerlejrinspirationsmappe er at give erfaring videre. Det er videregivelse af den erfaring der altid opstår når folk arbejder med noget bestemt, i dette tilfælde planlægning af en sommerlejr, men som ikke altid når videre til dem der rent faktisk kan bruge erfaringen til noget. Idéen med at give det videre er at folk ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, og slet ikke når den allerede er opfundet så mange gange før. Det er meningen at mappen skal bruges som inspiration ved planlægning af sommerlejr, og den kan i mange tilfælde også bruges ved planlægning af andre større arrangementer. Den er opdelt i forskellige elementer, og kan således bruges som en håndbog, med beskrivelser af hvordan forskellige dele af forberedelsen og afholdelsen kan gøres. Det er dog ikke meningen at mappen nødvendigvis skal følges til punkt og prikke, da det kun er vores forslag til hvordan det gøres bedst. Erfaring er en løbende proces, og derfor er det tanken at denne mappe ikke er endelig, men opdateres og ændres, så erfaringer tages med fra år til år. På den måde har vi hele tiden den mest up-to-date sommerlejrinspirationsmappe, og den næste sommerlejrgruppe det bedst mulige udgangspunkt for deres planlægning.

God fornøjelse med planlægningen! Sommerlejrgruppen / SUF og Offensiv sommerlejr 2006

Opstart af sommerlejrgruppe[redigér]

Opstart af gruppen[redigér]

Som ved planlægningen af alle større arrangementer, skal man sætte tid af først i processen til at snakke om hvad formålet med arrangementet er. Hvilke overvejelser har de enkelte medlemmer i gruppen gjort sig om hvad arrangementet skal bestå af og hvilken form det skal tage? Man kan fx lave en brainstorm over alles ideer. Dette tjener flere formål. For det første er det vildt inspirerende at høre alle folks ideer og visioner. Samtidig lægger man tidligt i processen en udvælgelse af hvilke emner og ting man vil koncentrere sig om. Dette betyder at man har en fælles forståelse af hvor man vil hen fra starten. Man undgår dermed at folk bruger tid på at arrangere ting, som senere fravælges fordi de er irrelevante, eller falder ved siden af eller uden for fokusområdet. Samtidig får alle fra starten en ide om hvorvidt det overhovedet er et projekt som de synes er interessant at bruge meget tid på. På denne måde sikrer man at de folk der vælger at arbejde med projektet også bliver ved fordi de er relativt enige om hvilken form projektet skal tage og hvad målet er. Det giver samtidig folk muligheden for tidligt at sige fra, hvis deres forventninger til projektet var meget anderledes. Der er flere ting der er vigtige at få snakket om til de første opstartende møder i gruppen:

Hvorfor laver vi arrangementet?[redigér]

Tal om hvorfor i synes dette arrangement er betydningsfuldt, hvad er målet med det? Når man laver sommerlejr er det værd at overveje om fokus skal være hardcore politisk, om man prioriterer at folk lærer hinanden at kende. Er målet at folk skal blive klogere, bedre venner, at man laver nogen fede aktioner eller noget helt fjerde?

Hvordan skal gruppen se ud?[redigér]

Skal det være en lille eller stor gruppe, en åben eller lukket. Skal der bare arbejdes højeffektivt eller er processen vigtig, fx i forhold til at få sluset nye medlemmer ind. Er man primært en arbejdsgruppe eller laver man også sociale ting sammen? Det er også ofte værd at tage et kig på gruppens sammensætning: Består den kun af gamle mænd med årevis af politisk erfaring, eller er der mange nye medlemmer? Hvad er forholdet mellem mænd og kvinder? Gruppens sammensætning er ofte af stor betydning for mødernes gang, derfor er det en god ide at være opmærksom på hvilke problemer der kan opstå ud af gruppesammensætningen. Snakker vennerne altid indforstået sammen? Er det kun de gamle der snakker på møderne?

Hvilken struktur skal gruppen have?[redigér]

Man kan lave gruppearbejde på mange forskellige måder. En måde kan være at alt tages op på gruppens møder og diskuteres til der er enighed. Denne struktur er god i forhold til at information når ud til alle, og de beslutninger der tages er taget af alle i gruppen. Der skabes dermed et stort demokratisk overskud. Samtidig er strukturen dog ineffektiv, man kommer til at have mange lange og opslidende møder, og man kommer til at diskutere en masse ting, der måske slet ikke falder inden for ens interesseområde. Samtidig afføder denne struktur en del logistiske problemer i form af transport for dem der kommer langvejs fra. De skal ofte ud på lange rejser for at komme til møderne, det er opslidende og ender ofte med at de falder fra i undervejs i processen. Dette modvirkes ved at opbygge gruppen som et mere løst netværk bestående af emnegrupper. Disse grupper står hver især for helt specifikke opgaver og der holdes blot nogle enkelte koordinerende møder undervejs. Fx kan man have emnegrupper der påtager sig at planlægge det politiske program for en dag, arrangerer natløb, tager sig af økonomien, eller bespisning. På denne måde uddelegeres opgaver på en måde så folk kommer til at beskæftige sig med netop det de synes er mest interessant. Samtidig giver det mulighed for at fx lokalafdelinger der ligger langt fra hvor møderne holdes stadig kan være en aktiv del af planlægningen.


Kommunikation[redigér]

Når man er en stor gruppe, og endvidere består af mange mindre emnegrupper, er det vigtigt fra starten at have et godt kommunikationsnetværk. Hvis man ikke har dette bliver det umuligt at danne sig et samlet overblik over hvor langt man er nået, og svært at spørge om hjælp. Derfor skal man fra starten sikre sig at der er gode og let tilgængelige kommunikationsveje. Lav fx en mailingliste eller groupcare, og find fra starten kontaktpersoner for de forskellige emnegrupper. Planlæg samtidig koordinerende møder i god tid, således at alle har mulighed for at være til dem. Brug under møderne tid på at gennemgå gamle referater og fremlæg hinandens arbejde for hinanden. På denne måde bliver det let at se hvor langt man hver især er nået, og samtidig let at se hvem der har overskud og hvem der har brug for en hjælpende hånd. God kommunikation der er tilgængelig for alle er essentielt for at det er let for alle at tage del i processen og modvirker at informationer bliver tilbageholdt i enkelte grupper eller bliver kanaliseret rundt i uformelle netværk.

Tidsplan[redigér]

Når man laver en sommerlejr løber forberedelsesprocessen ligesom ved andre større arrangementer ofte over flere måneder. Det er vigtigt fra starten at skabe sig et overblik over hvad man vil nå og hvornår det skal være nået. Lav en tidsplan for hvornår de forskellige opgaver skal være løst. Hav faste deadlines for aflevering af ting. På denne måde kan man strukturere arbejdsprocessen, hvilket gør den mere overskuelig. Det bliver samtidig tydeligere at se at man bevæger sig tættere og tættere på målet. Revider tidsplanerne, så de altid er realistiske. Der er ingen grund til at holde fast i en urealistisk tidsplan, som bare fører til stress, mavesår og halve lappeløsninger. Tal i stedet om hvorvidt deadlinen kan skydes, eller om man simpelthen skal finde en mindre tidskrævende løsning eller helt opgive ideen. En struktureret arbejdsproces er altid mere overkommelig og lettere at gå til.

Kontinuitet i gruppen[redigér]

For at arbejdsprocessen er overskuelig og realiserbar er det vigtigt at have en stabil gruppe. I en stabil gruppe er informationsniveauet højt og diskussionerne bærer præg af at folk ved hvad der tidligere i processen er talt om og besluttet. I en gruppe med stor udskiftning eller lav mødedeltagelse oplever man ofte at diskutere de samme ting om og om igen og bruge uforholdsmæssigt lang tid på at organisere arbejdet, da man hele tiden må starte forfra og har svært ved at gennemskue hvem der har ansvaret for at rykke på de ting der tidligere er blevet besluttet. Derfor er kontinuitet i gruppen en væsentlig forudsætning for godt og effektivt samarbejde.

3. Mobilisering[redigér]

Målgruppe[redigér]

I forhold til mobilisering er det først og fremmest vigtigt at tænke over hvem der er målgruppen. Man må gøre sig klart om man kun vil satse på intern mobilisering i organisationerne eller om man vil forsøge at mobilisere eksternt i andre organisationer eller blandt uorganiserede. Denne beslutning hænger naturligvis tæt sammen med beslutningen omkring hvad der er selve formålet med sommerlejeren.

Sikkerhed vs. åbenhed[redigér]

I forbindelse med mobilisering og opreklamering er det naturligvis vigtigt at overveje hvilke sikkerhedsmæssige risici der er forbundet med offentliggørelse af oplysninger som tidspunkt, sted, deltagerantal osv. idet der kunne være politiske modstandere der ville forsøge at spolere lejren. Omvendt må man også overveje hvilke konsekvenser det kan have i forhold til at tiltrække og integrere nye medlemmer, hvis man hemmeligholder den slags oplysninger. Man må prioritere og overveje sandsynligheden for de forskellige scenarier.

Hjemmeside[redigér]

En virkelig god måde at opreklamere en sommerlejr på er at have en selvstændig hjemmeside til formålet, som arrangørorganisationerne kan linke til fra deres hjemmesider og som øvrig opreklamering kan henvise til. På hjemmeside kan der løbende informeres om ændringer i program, aktiviteter, transport osv. efterhånden som man finder ud af dette. Det er også en fordel hvis man kan tilmelde sig direkte på hjemmesiden og evt. betale direkte over nettet. Man kan lave en nyhedsmailingliste som folk kan tilmelde sig på hjemmesiden og man kan lave opreklameringsmails som folk kan sende fra hjemmesiden til deres venner og bekendte. Det er relevant at overveje, ved oprettelse af en hjemmeside, hvorvidt den skal kunne genbruges år efter år eller kun bruges et enkelt år.

Tilmelding[redigér]

Det er en fordel at have tilmeldingerne samlet ét sted og helst adskille dem fra andre mailsystemer i arrangørorganisationerne. Det optimale er tilmelding direkte på en hjemmeside, men man kan også oprette en hotmail specifikt til tilmeldinger. Tilmelding kan selvfølgelig foregå ved deltagernes fulde navn, men overvej om man også kan tilmelde sig ved kun sit medlemsnummer i en af organisationerne. I det tilfælde skal sommerlejrgruppen have mulighed for at få medlemmernes kontaktinformationer fra organisationerne. Ved tilmelding bør deltagerne skulle oplyse hvor de kommer fra, og om de er vegetar/veganer eller spiser kød: Det gør det en del nemmere at planlægge transport og bespisning

Transport[redigér]

Det er oftest en fordel at arrangere fælles transport til sommerlejren i form af én eller flere busser fra forskellige dele af landet. Man må holde sig for øje at transport og mobilisering hænger sammen på flere måder. For det første fordi gode transportmuligheder er et motiverende og dermed mobiliserende redskab og for det andet fordi man skal have tilstrækkeligt mange tilmeldinger før de fælles transportmuligheder kan betale sig. Det kan være en god idé at sætte en separat tilmeldingsfrist for deltagere som vil med fælles transport. Uanset om der er fælles transport eller ej, er det mest solidariske at deltagerne får betalt transporten. Hvis der er fælles transport er den betalt i tilmeldingen, uanset hvor i landet man kommer fra. Og hvis der ikke er fælles transport bruges rejserefusion, det vil sige at deltagerne får pengene tilbage for deres transport. På den måde er transport en formel omkostning i regnskabet der er lige for alle, og ikke dyrest for dem der kommer længst fra.

Ekstern opreklamering[redigér]

Hvis man vælger at opreklamere sommerlejren uden for arrangørorganisationerne kan man bruge sædvanlige opreklameringsmetoder så som plakater, flyers, mail-kæder, sms-kæder og indlæg i diverse blade og aviser samt på diverse hjemmesider. Det er vigtigt at det er nemt for eventuelle interesserede at komme i kontakt med arrangørerne og få flere oplysninger hvis de er interesserede.

Intern opreklamering[redigér]

Internt kan man opreklamere sommerlejren gennem de kommunikationsveje der findes i organisationerne. Det vil sige gennem mails, møder og andet. Det kan være en fordel at give eksisterende grupper i organisationen, som fx lokal- og emnegrupper, specifikke ansvarsopgaver. Det gør flere grupper involveret i sommerlejren, giver folk i grupperne del i lejren, og giver altså (endnu mere) grund til at komme.

Forberedelse af sommerlejr[redigér]

Find et sted[redigér]

Det er en fordel så hurtigt som muligt at finde stedet for året sommerlejr og få en kontrakt. Det er en forudsætning for det meste af planlægningen, og hvis sommerlejrgruppen har valgt at offentliggøre stedet kan det så også lade sig gøre hurtigere. Det der er vigtigt at tænke på er at der er plads nok til det antal mennesker man forventer. Derudover er det også værd at tænke på hvor den ligger: Hvis det er på Sjælland er det formentlig billigst at transportere folk derhen, men det kan selvfølgelig også være et andet sted. Det bedste bud på et sted er nok en skole, fx en efterskole.

Program[redigér]

Arbejdet med programmet startes ved at lave en skitse over de politiske temaer der ønskes på lejren. Dette gøres ved en brainstorm: Skal der fx være et tema om feminisme, skal der være et om faglig kamp osv. Det må godt være i grov form, men hjælper til at kunne forme lejren og dens programmæssige indhold. Under det enkelte tema er det også en god idé allerede på dette tidspunkt at brainstorme på hvilke oplæg og eventuelle oplægsholdere der ønskes. På sommerlejren 2006 var der god erfaring med at bruge temadage, dvs. at der var afsat en hel eller halv dag til at omhandle hvert tema.

Når der er overblik over temaerne laves der en skitse over strukturen i programmet, både over hvordan ugen og den enkelte dag ser ud. Der er selvfølgelig meget der kan ændre sig, og det er dumt at lægge de enkelte dage helt fast, da det endnu ikke er bekræftet hvilke oplægsholdere der kan komme, og hvilke dage de kan være der. Men det giver altså et fornuftigt udgangspunkt at have en skitse for det. Der skal tænkes på hvor hårdt programmet kommer til at virke: Selvom det er fedt med et program der er sprængfyldt med politiske oplæg, så er det måske for hårdt at sidde og lytte 6-7 timer i træk hver dag, og til sidst får deltagerne nok heller ikke så meget ud af det. Det betyder dog ikke at der skal slækkes på indholdet: Brug i stedet længere frokost pauser med tid til fritids-aktiviteter. Overvej at læg en fridag eller en eftermiddag med færre oplæg en gang midt i ugen. Udvid ligeledes programmet til at inddrage alkoholfrie aftener, med sene oplæg og debatcaféer om dagens tema. Brug i det hele taget debat-workshops, og diskussion i grupper: Dels er det meget bedre til at ”få folk med”, og dels er der en enorm god mulighed for politisk udvikling ved at holde en debatcafé efter en hel dag med oplæg om et bestemt tema.

På sommerlejren 2006 var det forsøgt at køre oplæggene og workshops'ne i tre ”spor”, og erfaringen er at det var en rigtig god idé. Idéen med spor er at der kører flere workshops/oplæg samtidig. Tanken er at disse overvejende er opdelt efter ”sværhedsgrad”, så der på samme tid kører både et grundlæggende oplæg som alle kan følge med i, og et lidt sværere et, for de der ved en del om emnet i forvejen. Det skal ikke forstås sådan at man enten er på ”begynderspor” eller ”avanceret spor” hele lejren, men at det selvfølgelig er forskelligt fra emne til emne: Vi ved nok alle sammen en del om nogle emner, og næsten ingenting om nogle andre emner. En rigtig god idé er at have et ”kreativt” spor, med fx bannermaling, graffiti-workshop og andet praktisk. På den måde er der altid en alternativ workshop med politisk indhold at tage til, og så undgår man at folk kører død i udelukkende teoretiske workshops. Det vigtigste ved inddeling i spor er at der er klarhed om hvad sporene er delt op efter, altså om det er efter sværhedsgrad, eller emne/interesse.

Opreklamer lejren[redigér]

Når der overblik over temaerne, og en skitse over ugen og de enkelte dage er det tid til at opreklamere dette. Det er ikke det helt endelige program der kan præsenteres, men det giver et indtryk af hvad der kommer til at være. Opreklamering sker gennem de midler der er valgt (se ”3. Mobilisering”), det kan være hjemmeside, mail-lister osv. 4.4 Uddelegering af opgaver til grupper For at sikre at alle opgaver klares bedst, uddelegeres arbejdet til grupper. Brug emnegrupper som nævnt i ”2.1 Opstart af gruppen”, til at stå for økonomien, planlægningen af tema-dage, og andre specifikke arbejdsopgaver. Måske skal der også nedsættes en bestemt gruppe der arrangerer det kreative spor, hvis ikke de enkelte temagrupper tager sig af det på deres bestemte dage. Det er en god idé at bruge lokalafdelinger i organisationerne som emnegrupper med ansvar for specifikke arbejdsopgaver. Det giver bedre muligheder for at folk fra hele landet kan deltage i arbejdet, og kan bruges til at opreklamere lejren internt, se ”2.1 Opstart af gruppen”, og ”3.7 Intern opreklamering”

Gruppernes arbejde[redigér]

Det er til syvende og sidst emnegruppen med ansvar for en bestemt opgave der sikrer at det bliver til noget. Derfor er det bare om at komme i gang hurtigst muligt. Noget af det første der skal gøres er at kontakte oplægsholdere. De vigtigste at kontakte først er de der er ”sværest” at få på. Der er masser af fede oplægsholdere som gerne vil holde oplæg på lejren, men chancen for at de kan er større hvis de kontaktes så tidligt som muligt. Så kan der altid fyldes op senere med de kammerater i og uden for organisationerne som arrangørerne lettere kan få til at træde til med kort varsel. Når oplægsholdere kontaktes er det vigtigt at gøre dem klar over hvilket arrangement det er de skal holde oplæg til og hvilket oplæg der ønskes. Oplægsholderne skal nok selv komme med forslag hvis de synes noget er mere oplagt at holde oplæg om. Foreslå oplægsholderne at lave interaktive workshops, fx indlagte debatter i grupper, diskussion af et filmklip osv. Det gøres for at det hele ikke bliver til lange oplæg hvor man kun skal lytte og som folk kører døde i. En ting der er værd er tænke på i forhold til oplægsholderne er, ligesom ved arrangør-gruppen, deres sammensætning, se ”2.1 Opstart af gruppen”. Der er ikke noget ved en hel uges politik hvor det kun er gamle, hvide mænd fra det samme politiske parti der står for alle oplæggene. Forsøg i stedet at have så stor mangfoldighed herpå som muligt.

Møder i sommerlejrgruppen[redigér]

Selvom opgaver uddelegeres til grupper er det nødvendigt at mødes alle sammen en gang i mellem (fx en gang om måneden og lidt oftere i den afsluttende fase) og høre hvor langt de forskellige grupper er nået i deres planlægning: Hvordan ser den enkelte planlagte dag/aktivitet ud, hvilke oplægsholdere er kontaktet, hvilke er bekræftede osv. Således ved alle hvor langt man er nået, og man kan eventuelt koordinere hjælp mellem de forskellige grupper. Samtidig skal overordnede regler og rammer for arrangementet jo diskuteres i fællesskab. Disse diskussioner er meget betydningsfulde for at folk får et godt arrangement hvor de føler at de er i gode hænder. Og som arrangørgruppe giver det en sikkerhed at man er kommet til enighed om nogle fælles rammer før hele arrangementet løber af stabelen.

Kreativt spor[redigér]

Som foreslået kan programmet med oplæg/workshops bestå af forskellige ”spor”, fx et begynderspor, et avanceret spor og et kreativt spor. Se ”4.2 Program”. Kreative workshops kan være mange ting: Selvforsvar, bannermaling, design af plakat/flyers eller andet. To ting skal tænkes på i forhold til kreativt spor: For det første hvem der arrangerer det? Er der én emnegruppe der står for det, eller arrangeres de i forbindelse med planlægningen af de enkelte tema-dage? Erfaringen fra sommerlejren 2006 er at det er bedst med én gruppe der arrangerer det kreative spor. For det andet skal der tænkes på om det kreative spor være indenfor dagens politiske tema? Det kan virke rigtigt godt hvis der udover teoretiske workshops også er nogle mere praktisk orienterede indenfor det konkrete tema. Sporet kan dog også være mere adskilt, og bestå af forskellige praktiske workshops der ikke har nogen umiddelbar sammenhæng med temaet.

Økonomi[redigér]

Sommerlejren er et stort projekt, med mange indtægter og udgifter at holde styr på. For at kunne styre økonomien er det nødvendigt med en økonomi-ansvarlig enkeltperson eller gruppe. Den økonomiansvarlige har opgaver både før lejren og under lejren. Før lejren skal der laves et budget. Over hvad der forventes af udgifter, hvad der forventes af indtægter, og hvor mange penge organisationerne er villige til at lægge i projektet. Med baggrund i budgettet kan det så vurderes om der er noget der bør ændres, fx prisen for tilmelding til lejren. Under lejren skal den økonomiansvarlige stå for indskrivningen af deltagerne, og tage imod betalingen for deltagelse. Det er vigtigt med en fast indskrivningsprocedure, der sikrer at alle deltagere bliver skrevet ind, og får betalt. Det kan gøres ved at den økonomiansvarlige er der før deltagerne, således at man bliver indskrevet ved ankomst til lejren. Udover dette skal den økonomiansvarlige også stå for løbende betaling af udgifter under sommerlejren. For at hjælpe økonomien i gang kan der også søges fonde. Hvordan man søger til de forskellige fonde kan variere, se derfor den enkelte fond. Generelt skal der dog være en beskrivelse af arrangementet, og et budget så fonden kan se hvad der søges penge til.

I forbindelse med økonomien skal der tænkes på oplægsholdere. For det første skal der tænkes på hvor mange penge der sættes af til oplægsholdere. Oplægsholdere skal selvfølgelig have dækket deres transportomkostninger, og det kan hurtigt blive dyrt, især hvis mange oplægsholdere skal rejse langt for at komme til sommerlejren. For det andet skal der være nogle retningslinjer for oplægsholdere. Fx kan man sige at oplægsholdere har lov til at deltage på lejren gratis den dag de holder oplæg, men må betale hvis de ønsker at blive flere dage. Det vigtigste er bare at retningslinjerne er ens for alle oplægsholdere.

Struktur på lejren[redigér]

I løbet af stort set alle politiske arrangementer er det nødvendigt med en form for koordinering og organisering undervejs. Det kan være til seminarer, landsmøder osv. Den organisering eller struktur der passer bedst er selvfølgelig vidt forskellig alt efter hvilket arrangement der afholdes. Fælles er dog at jo bedre en form for organisering man finder til ens arrangement, jo bedre glider tingene og jo mere får deltagerne ud af det politiske indhold. Samtidig er et godt struktureret arrangement en god investering, fordi man undgår at stresse forvirret rundt for at holde styr på tusinde praktiske gøremål.

Sommerlejren er et relativt stort arrangement der strækker sig over mange dage. I løbet af lejren melder der sig en masse problemer som skal løses. En del af disse kan man imødegå ved at nedsætte forskellige ansvarsgrupper der løbende tager sig af forskellige ansvarsposter under sommerlejren.

Ansvarsposter[redigér]

Det er ofte en god ide at have en enkelt person til at have overblik over forskellige områder på sommerlejren. Folk ved så hvem de skal henvende sig til med spørgsmål om et given ting eller problem. Forskellige ansvarsposter der er gode at have: en person som er ansvarlig for indskrivning (den økonomiansvarlige, se ”4.8 Økonomi”) en eller to personer der inddeler folk i brigader en der har nøgler til stedet, som kan låse værdifulde ting ind, og har ansvar for at fordele værelser en ansvarlig for rengøring og rengøringsplan en overansvarlig for køkken og aktivister (madplan, indkøb osv.) en teknikansvarlig (der kan få pc’er, video, dvd, powerpoint osv. til at fungere) nogle til at vække folk om morgenen en nødsituationsansvarlig

Konfliktløsningsgruppe[redigér]

På sommerlejren 2006 blev der nedsat en konfliktløsningsgruppe, som skulle håndtere de konflikter mellem folk på sommerlejren der eventuelt kunne opstå. Der var udelukkende positive erfaringer med at have en konfliktløsningsgruppe, og det anbefales helt klart at det også bruges fremover, ved fremtidige sommerlejre. Idéen med en konfliktløsningsgruppe er ikke at der nødvendigvis er konflikt, men simpelthen at der er mulighed for at der opstår konflikt mellem to eller flere deltagere på sommerlejren. Det skal der være en plan for hvordan man håndterer, for at sommerlejren kan fortsætte, og for at de som føler sig overgrebet eller forulempet oplever at sagen bliver håndteret bedst muligt. Dette klares bedst i en mindre gruppe, da det dels tager enormt meget energi og dels kan være meget ubehageligt hvis man føler sig overgrebet at skulle diskutere det i et plenum.

Konfliktløsningsgruppen består af 5-7 personer. Ideen er at folk henvender sig til gruppen hvis de føler sig krænket, svinet til osv., og ikke synes det er et problem som de selv kan eller har lyst til at løse med de andre involverede i situationen. Konfliktløsningsgruppen træder ind og hører parternes udlægning af situationen. Konfliktløsningsgruppen har autorisation til at tage beslutninger om hvad der skal ske videre i forløbet, og om hvorvidt det er nødvendigt med hjemsendelse eller andet. For at gruppen kan fungere bedst muligt er det nødvendigt at den forud for sommerlejren diskuterer nogle retningslinjer for hvordan den vil forholde sig til forskellige typer af konflikter. Det er især vigtigt at gruppen diskuterer hvordan den forholder sig til strukturelle overgreb, dvs. til konflikter der handler om fx homofobisk eller sexistisk opførsel. Den bedste måde at gribe det an på, og den måde det blev gjort på sommerlejren 2006, er at de der er udsat for strukturelle overgreb, har ret til selv at bestemme hvornår der er tale om et overgreb. Dvs. at hvis der opleves et racistisk, sexistisk eller heterosexistisk overgreb, så er det gruppens opgave at tage det alvorligt som sådan.

Det er vigtigt at konfliktløsningsgruppen får en så blandet sammensætning som det kan lade sig gøre, hvad angår køn mm.

Brigader[redigér]

Brigadernes funktion er at skabe en form for basisgruppe under sommerlejren. En brigade bør bestå af cirka 10 personer, der er blandet mellem organiseringer, alder og regional herkomst. Brigaderne kan bruges til flere ting, fx til at spise i, og til at diskutere i. Det er et godt og intimt forum at tage diskussioner i og det at det er de samme folk man taler med, kan gøre det lettere at åbne munden for personer der måske ville holde sig tilbage i et større plenum. Brigaderne kan desuden bruges til at ryste folk sammen (se ”7.1 Brigadernes rolle”), og de kan bruges til rengøringsopgaver (se ”6.3 Rengøring”). Det er vigtigt fra starten af sommerlejren at gøre brigadestrukturen tydelig og pointere at det er godt hvis folk gør brug af den. Samtidig er det en god ide at sætte en planche op hvor alle brigaderne med deltagernavne er skrevet på, samt sørge for at folk der kommer senere på sommerlejren løbende bliver placeret i brigader.

Sommerlejrgruppens funktion under sommerlejren[redigér]

Under sommerlejren fungerer arrangørgruppen i mange situationer som de hovedansvarlige. Derfor er det vigtigt at snakke om hvordan man vil fordele alle de opgaver sommerlejrgruppen skal tage sig af under sommerlejren. Det er fx at fremlægge dagens program, holde styr på oplægsholdere, være ansvarlige for plenum, og en masse andre ting. For at undgå at nogle få ender med alt ansvaret, kan man fx holde et kort møde hver dag hvor man indbyrdes taler sammen om hvem der er ansvarlig for hvad, hvem der skal sige hvad og hvilke praktiske gøremål gruppen skal løse, samt lave en kort evaluering af hvordan lejren skrider frem.

Plenum[redigér]

På sommerlejren 2006 holdt vi plenum hver aften efter aftensmaden. På plenumet kan alle opstille punkter til dagsordenen. Plenumet har to hovedfunktioner; for det første som sted til at komme med praktiske meddelelser og efterlysninger, for det andet som stedet hvor deltagerne kan komme med forslag til sommerlejrens forløb samt diskutere strukturen eller andre ting deltagerne måtte finde relevante. Det er sommerlejrgruppens opgave at tilrettelægge plenum, agere dirigent og referent, og eventuelt overskue hvilke diskussioner der er relevante at tage op i plenum og om der er ting der er uhensigtsmæssige at diskutere i plenum (se ”5.2 Konfliktløsningsgruppe”).

Velkomstpakke[redigér]

En god ide når man planlægger sommerlejr er at sende folk en velkomstpakke, enten når de melder sig til eller et bestemt stykke tid før arrangementet skal løbe af stabelen. Denne velkomstpakke kan bestå af en folder der giver praktiske informationer om fx mad, transport, indskrivning, samt indeholder kort så man kan finde vej, og et program over forløbet med introduktion til oplæggene. Alt sammen ting der letter det praktiske arbejde under selve arrangementet og giver deltagerne et bedre overblik over arrangementet.

Praktisk[redigér]

Stedets faciliteter[redigér]

Det er en god idé at sende et par folk fra sommerlejrgruppen og evt. et par aktivister ud for at se på afholdelsesstedet inden selve sommerlejeren. Det kan være en fordel at det er de samme personer som er værelses/nøgle-, rengørings-, teknik- og køkken/aktivist-ansvarlige fordi disse ansvarsposter kræver et kendskab til stedets faciliteter. Under alle omstændigheder bør man notere sig alle brugbare informationer om stedet og evt. tage relevante billeder. Det er en god idé på forhånd at diskutere i sommerlejrgruppen om der er nogle forhold man skal være særligt opmærksom på at notere sig inden man sender folk ud for at se på stedet.

Køkken og aktivister[redigér]

Diskussionen om fødevarer Idet mange mennesker har taget politiske beslutninger omkring hvad de vil og ikke vil spise, er det naturligvis vigtigt at diskutere hvilken mad man vil servere på sommerlejeren. Skal den mad der serveres inkludere kød, være vegetarisk, vegansk eller skal der serveres to eller tre muligheder? Man kan også arbejde med at servere kød enkelte dage på sommerlejeren og holde de andre dage kødfri. Endvidere bør man tage stilling til om det skal prioriteres at købe økologisk mad. Find aktivister Det er en fordel at finde aktivister i god tid inden sommerlejeren så de kan nå at mødes og lægge en madplan inden selve lejeren. I forhold til servering af vegetarisk og vegansk mad er det vigtigt at finde køkkenaktivister som kan finde ud af at lave dette så det er sundt og smager godt. Et anbefalelsesværdigt forslag er at finde aktivister fra et vegetarisk eller vegansk folkekøkken.

Aktivisternes rolle[redigér]

Aktivisternes rolle er naturligvis først og fremmest at lave mad på sommerlejeren, men det er alligevel en god idé på forhånd at diskutere og definere hvad aktivisternes rolle præcist består i. Skal de fx hjælpe med at vække deltagerne om morgenen? Skal de stå for at servere frugt, kakao osv. mellem måltiderne? Hvad er deres opgave i forhold til opvask og rengøring og hvad står brigaderne for? Skal aktivisternes også have en rolle i lejrens sociale liv (se ”7.5 Aktivisternes rolle”)? Det skaber klarhed, tryghed og forhindrer misforståelser eller overbelastning af aktivisterne, hvis sommerlejrgruppen, evt. i samråd med aktivisterne, på forhånd har defineret hvad der er og hvad der ikke er deres rolle på sommerlejeren. Det er endvidere en god idé at holde et sommerlejrgruppemøde inden sommerlejren hvor også aktivisterne deltager, så man kan nå til en fælles forståelse af hvad der er deres rolle.

Rengøring[redigér]

Det er vigtigt at der allerede ved sommerlejerens begyndelse bliver lagt en plan for rengøring under og efter lejren. Det er en fordel at have en rengøringsansvarlig som har overblik over rengøringen, som man kan henvende sig til for at finde rengøringsredskaber og som kan tjekke op på at alt bliver gjort som det skal og evt. notere sig hvis der er noget i forhold til rengøring som stedets pedel efter sommerlejren skal informeres om. Det er en god idé at tildele brigaderne de konkrete rengøringsopgaver, ved at lave en turnus over hvilke brigader der har hvilke opgaver på hvilke dage. Det er endvidere en god idé at have én i hver brigade som får en rundvisning af den rengøringsansvarlige og bliver sat ind i hvad der forstås ved de forskellige opgaver, samt hvor rengøringsudstyret kan findes, således at denne person kan fungere som brigadens tjekker på rengøringsområdet. Endvidere bør man diskutere aktivisternes rolle i forhold til rengøring.

Nødsituationer[redigér]

På en sommerlejr kan der naturligvis opstå nødsituationer og det er vigtigt at være forberedt på dette og have en klar handlingsplan for hvordan man vil tackle forskellige situationer. Det er i den forbindelse vigtigt at huske: Hav en førstehjælpskasse og informer alle om hvor den er. Spørg om der er deltagere der kan førstehjælp og sørg for at alle ved hvem der kan, så alle ved hvem de kan henvende sig til i nødsituationer. Sørg evt. for at der altid er mindst én af de førstehjælpskyndige som er ædru. Spørg ligeledes om hvem der har kørekort og sørg for at der altid er mindst én af dem som er ædru og dermed kan køre i eventuelle nødsituationer. Sørg for at den nødsituationsansvarlige har kontaktoplysninger på det lokale politi, hospital, skadestue og brandvæsen og sørg for at alle deltagere ved hvem der er nødsituationsansvarlig. Kontaktoplysningerne kan også evt. trykkes i en deltagermappe eller hænges op på lejren, men det er stadig en fordel at have en nødsituationsansvarlig som har mandat til at træffe eventuelle hastebeslutninger i nødsituationer. Man kan med fordel diskutere hvad der er brandvagternes og den nødsituationsansvarliges rolle i forskellige situationer og evt. fastlægge nogle retningslinjer for hvordan de skal takle nødsituationer. Også i forhold til eventuelle ubudne gæster (se ”3.2 Sikkerhed vs. åbenhed)” er det en fordel på forhånd at have diskuteret hvordan der skal reageres og hvem der har mandat til at træffe beslutninger om dette i situationen. Man kan evt. lave en aftale med politiet i forvejen, således at de er forpligtet til at komme øjeblikkeligt hvis der opstår en situation hvor man vurderer at det er en fordel at tilkalde dem.

Transport af ting[redigér]

Der kommer til at være en masse ting der skal transporteres til sommerlejren, og noget af det skal også væk igen. Det drejer sig i hvert fald om indkøb til madlavningen, drikkevarer til salg på lejren, og en masse andre ting i forbindelse med workshops og andre praktiske nødvendigheder. Det kræver altså at arrangørgruppen udtænker en måde at transportere ting på. Det er bedst med en stor bil, fordi den skal kan kunne have så meget med på en gang som muligt, og helst kunne køre alt det der skal med på sommerlejren i én enkelt omgang. Allerbedst er det med en varevogn, men til gengæld er en varevogn også en del dyrere. Det kan dog for det meste betale sig, fordi en personbil simpelthen er for lille til at transportere de mængder der skal transporteres til sommerlejren. Uanset hvad er det dyrt at leje en bil i en uge, men hvis gruppen går i gang i god tid med at lede efter et tilbud, eller måske ligefrem finde en venlig sjæl der vil låne sin bil/varevogn ud, så ved gruppen i hvert fald at det er gjort så billigt som det kan lade sig gøre. Et andet tip til transport af ting; hvis der er arrangeret bustransport til sommerlejren, så sørg for at tage alle ting der skal på sommerlejren med i bussen.

Informering af deltagerne[redigér]

Det er vigtigt ikke kun at informere om de praktiske forhold den første dag, idet mange deltagere kommer i løbet af ugen. Af praktiske, sikkerhedsmæssige og demokratiske årsager er det nødvendigt at alle ved hvem de kan henvende sig til i hvilke situationer og hvordan lejren rent praktisk hænger sammen.

Det sociale liv[redigér]

Brigadernes rolle[redigér]

I forbindelse med social sammenrystning kan man med fordel bruge brigaderne (som nævnt i ”5.3 Brigader”). Brigaderne kan fx spise aftensmad sammen, der kan arrangeres navnelege og andre sammenrystningslege i brigaderne, eller fælleslege for alle deltagerne hvor brigaderne fungerer som hold. Det er en god idé at sætte brigaderne til at lave en sang, en brigadefane, et kampråb eller andet som de kan samarbejde om. Brigadernes sociale funktion er et vigtigt redskab til at inddrage nye folk, som ikke på forhånd kender nogen, i det sociale liv. Det er vigtigt at sammenrystningen ikke kun sker den første dag, idet der ofte vil komme deltagere til i løbet af lejren og disse skal naturligvis også integreres i deres brigader.

Dagaktiviteter[redigér]

Det er vigtigt at der også bliver lidt plads til fritid i programmet hvor folk kan slappe lidt af (fx i forbindelse med frokost eller sidst på eftermiddagen). Samtidig er det dog en god idé at arrangere sociale og/eller sportslige aktiviteter i disse frirum, således at folk har noget at foretage sig hvis de vil. Eksempler på sådanne aktiviteter kan være boldspil (evt. turneringer), undervisning i dans, selvforsvar, graffitimaling, klatring, korsang eller hvad man nu kan finde på og har mulighed for.

Diskussionen om alkohol og hash[redigér]

Man kommer ikke udenom på forhånd at tage stilling til hvordan man vil håndtere alkohol på sommerlejren og det er en god idé også at tage stilling til hash. Først og fremmest må man se på hvorvidt man vil sælge alkohol på sommerlejeren. Det er i den forbindelse en ikke uvæsentlig pointe at salget kan have stor betydning for lejrens økonomi. Samtidig må man overveje om man skaber et ekskluderende klima ved at tillade en udbredt rusmiddelkultur og derudover må man overveje hvilke konsekvenser rusmidlerne kan få for koncentration og incitament til oplæggene. En mulighed er at åbne en bar nogle aftener og holde den lukket andre. Her må man så tage stilling til hvor ofte og hvor længe den skal være åben. På sommerlejren 2006 var det besluttet at have baren åben hver anden aften. Man også se på hvordan der skal reageres overfor folk som alligevel nyder selvindkøbte eller medbragte rusmidler på de dage hvor baren er lukket.

Aftenaktiviteter[redigér]

Uanset om man vælger at have alkoholfrie aftener eller ej, er det en fordel også at arrangere sociale aktiviteter om aftenen så alkoholen (eller manglen på samme) ikke bliver det primære fokus. Eksempler på aftenaktiviteter kan være natløb, skattejagt, revo-OL eller lignende hvor man evt. kan lade brigaderne være hold. Andre former for aftenaktiviteter kan være debatcafé, politiske røverhistorier eller andre semi-oplæg. Det er endvidere en god idé at medbringe spil, bolde osv. til at sætte gang i det sociale liv. Film er også en mulighed, men vil ofte være mere pacificerende en socialiserende og bør derfor ikke være det primære.

Aktivisternes rolle[redigér]

Det kan være relevant at diskutere hvilken rolle aktivisterne skal have i forhold til lejrens sociale liv. Er det deres opgave at servere kakao, tænde stearinlys, pynte op til fest og i det hele taget skabe rammerne for de sociale aktiviteter eller ej?

Fest[redigér]

Man kommer næppe udenom at en fest er et overordentligt populært socialt arrangement! Derfor giver det god mening at arrangere en fest på sommerlejren (evt. den sidste dag). Det kan være en god idé at have et tema, invitere et band eller en DJ, eller på anden måde gøre noget særligt ud af arrangementet. Dette kan også medvirke til at dæmpe drukkulturen de øvrige dage, hvis man skaber en stemning omkring at det er til festen man giver den gas og ikke de andre dage. Husk at pynte op og gejle en stemning op, samt opreklamer festen som noget stort og fedt, så bliver den det som regel også(!)

Opfølgning[redigér]

Evaluerende plenum på sommerlejren[redigér]

Som ved alle andre arrangementer bør der sluttes af med en evaluering. Som det allersidste, lige inden der synges Internationale og siges farvel, bør der holdes et plenum til dette formål. Sommerlejrgruppen kan evt. have forberedt nogle spørgsmål til at guide evalueringen. Brug brigaderne til at evaluere i, det er praktisk en fordel, og sikrer også bedre at alle får sagt det de har på hjerte. Og saml så op i plenum på hvad de enkelte brigader har snakket om. Sørg for at brigaderne skriver deres evaluering ned, det gør det muligt at tage det med videre som erfaring.

Evalueringsmøde i sommerlejrgruppen[redigér]

Sommerlejrgruppen bør aftale et møde en uge eller to efter afslutningen på sommerlejren, hvor hele forløbet evalueres. Det vil sige evaluering af både hele planlægningen og afholdelsen af sommerlejren, samt af sommerlejrgruppens eget arbejde Her skal selvfølgelig inddrages det der blev snakket om på det evaluerende plenum på lejren, derfor er det en god idé at have det på skrift.

Send en mail til alle deltagerne[redigér]

For at slutte hele forløbet rigtigt af kan sommerlejrgruppen sende en mail til alle de der deltog på sommerlejren. Det er god stemning lige at takke af for en god sommerlejr, og give de sidste informationer der evt. er dukket op efter lejrens afslutning. Husk at skrive det ud til alle deltagerne, dvs. hvis der var deltagende der ikke var organiseret i nogle af de arrangerende organisationer kan man ikke bare bruge disses interne kommunikationsorganer.

Opdater sommerlejrinspirationsmappen![redigér]

Idéen med denne mappe er at tage erfaringerne med videre fra år til år. En mappe som denne bliver formentlig aldrig ”rigtig” færdig, men bør opdateres og ændres efter hver sommerlejr. På den måde bliver der næste år en endnu bedre sommerlejrmappe, og en endnu bedre sommerlejr!