Ordbog

Fra AktiWiki

Denne side er bevaret mest af historiske årsager. En meget mere omfattende gennemgang af ideologier, personer og begivenheder findes i Solidaritets leksikon "TVIVL!", på [www.leksikon.org]

Venstrefløjens Ufuldendte Floskularium!

Her finder du en række forklaringer på personer, forkortelser og rod, der florerer med jævne mellemrum på venstrefløjen. Der kan være glemt nogle, for samlingen er ikke komplet. Enkelte ord i forklaringen kan være uforståelige. Så er der god chance for at netop det ord forklares senere.

A

   * Anarkisme: Revolutionær, socialistisk strømning, der bygger på at staten skal nedlægges. Anti-autoritær ideologi, der bekæmper staten og hierarkiske strukturer. Mener ikke, at staten kan bruges som et redskab for socialister og ønsker ikke at opbygge et revolutionært parti i modsætning til de fleste marxister.
   * Anarkist: Tilhænger af den anarkistiske ideologi.
   * Anarko-syndikalisme: Anarkisme, der mener at det er arbejdernes organisationer, der står centralt i den revolutionære kamp (se syndikalisme). Modsat opfattelsen om et revolutionært avantgarde-parti.
   * Arbejderbevægelsen: Opstod i midten af 1800-tallet, da industrialiseringen begyndte. De første arbejdere organiserede sig i fagforeninger, og senere i socialdemokratiske partier (1880´erne). I kølvandet på 1. verdenskrig deles arbejderbevægelsen mellem revolutionære (anarkiskister og kommunister) og reformister (socialdemokrater). Idag dækker begrebet de forskellige fagforeninger, partier, oplysningsforbund og blade/aviser, der tager udgangspunkt i arbejderbefolkningen.
   * Amin, Samir: Egyptisk marxist, såkaldt afhængighedsteoretiker, der efter 2. verdenskrig analyserede imperialismens udvikling. Ophavsmand til center-periferi teorien.
   * AFA, Anti-Fascistisk Aktion: Autonom gruppe primært i København, hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad, men begrænser sig ikke til de emner. Holder til i Kafa-X i Blågårsgade 12 på Nørrebro. Har eksisteret siden 1991/92.

B

   * Bakunin: En af anarkismens grundlæggere i 1800-tallet. Aktiv i Pariserkommunen, og uenig med Karl Marx i arbejdet i 1. Internationale.
   * Bourgeoisi eller borgerskabet. Også kaldet burgøjsere. Overklassen som ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet, som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt), for det har de andre til. Et eksempel er Mærsk-Mckinney Møller.
   * Bolschevikker: Flertallet i det revolutionære socialdemokrati i Rusland. Betyder flertal og hentyder til flertallet på kongressen 1904. Mindretallet kaldtes menchevikker. Lenin tilhørte bolschevikkerne. Erklærede sig senere også for kommunister.
   * Bureaukrat: Skældsord. Bureaukrater kendes fra partiapparatet i de tidligere "kommunistpartier" i Østeuropa eller fra den danske fagbevægelse. De lever af at ha´ skabt et stort og uigennemskueligt stats- og papirapparat.
   * Blekingegadegruppen: Lille gruppe på venstrefløjen kendt for røverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejderklasse nød godt af det imperialistiske system og følgelig deraf ikke havde en objektiv interesse i at kæmpe for socialismen. Af den grund mente gruppen at den socialistiske omvæltning måtte starte i den 3. verden. Gruppen er en udspringer af Kommunistisk Arbejdskreds/Manifest inspireret af teoretikeren Gottfred Appel.

C

   * Centrisme: Socialistisk strømning der vakler mellem revolutionære og reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skældsord på venstrefløjen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionære.
   * Che Guevara: Argentinsk læge og revolutionær marxist, som i 1950´erne mødte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cuba en guerilla, som i 1959 sejrede og smed yanke´erne hjem. Che fortsatte med guerilla-kampe i bl.a Centralafrika indtil han blev dræbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireret mange andre guerillaorganisationer i den 3. verden. (se også guerilla).

D

   * DSU: Danmark Socialdemokratiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-tallet. Ungdomsorganisation til Socialdemokratiet. Har mange penge og få aktivister.
   * DUI-Leg og Virke: Socialdemokratisk pioner (spejderagtig) organisation.
   * DKU: Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efter Socialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemokratiet, og nedlagt i maj 1990, hvorefter DKU´erne er gået i alle retninger. Nogle er blevet medlemmer af REBEL, andre har startet egne virksomheder som f.eks. De Grønne Bude i København.
   * DKP: Danmark Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolutionært parti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det senere DDR i tykt og tyndt. Var et stort parti i 1950´erne, 60´erne, 70´erne og 80´erne indtil Murens fald. Arbejder nu ift. Enhedslisten og udgiver avisen SKUB. Er venlige overfor REBEL.
   * DKP-ML: Danmark Kommunistiske Parti - Marxistister, Leninister. Dannet 1978. Støttede det "socialistiske" Albanien og dets leder (diktator) Enver Hoxha indtil den såkaldte "kontrarevolution" i 1991. De ideologiske rødder findes efter eget udsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Udgiver Dagbladet Arbejderen, og tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af Rød Ungdom. Vi plejer at definere DKP-ml som "stalinister".
   * Demokratisk Centralisme: Mange marxisters, bl.a Lenins, foretrukne måde at organisere sig på. Først tages der en demokratisk debat og beslutning, herefter centraliseres holdningen og føres ud i livet af alle medlemmer i fællesskab. REBEL er ikke organiseret efter dette princip.
   * Demokrati: Demokrati betyder folkestyre. Der findes borgerligt demokrati (kapitalisme), hvor der er et parlament, og socialistisk demokrati, som er bl.a REBELs mål. I det borgerlige demokrati styres økonomien ikke demokratisk og man vælger i høj grad såkaldte repræsentanter. I et socialistisk demokrati styres også økonomien demokratisk, og folk deltager aktivt i demokratiet hver dag.
   * Diktatur er den totale mangel på demokrati f.eks i Chile under Pinochet eller Burma idag. Diktaturer er ofte kapitalistiske, men også såkaldte socialistiske lande har været diktaturer, som f.eks Nordkorea.
   * DGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den progressive gymnasieorganisation, hvor REBEL lægger sine kræfter i.
   * Dogmatisme: Filosofi opbygget på læresætninger. En dogmatiker er en person der lærer sætninger udenad, uden at de nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre.
   * DEO: Danmark Elevorganisation (for folkeskoleelever). Startede i midtfirserne som en socialdemokratisk udspaltning af LOE.

E

   * Ekstremisme: Ord der i forskellige sammenhænge benyttes negativt. Pressen og de borgerlige politikere kalder os ekstremister". Bruges ellers om de yderste fløje (højre og venstre), der fornægter parlamentarisk arbejde og som bruger terroristiske metoder. Begrebet er noget intetsigende. F.eks betegnes det ikke som ekstremisme, når højrefløjspolitikere vil smide somaliere ud med faldskærm, mens almindelige blokadevagter fra SiD kaldes ekstremister.
   * Engels, Friedrich: Marx´ gode ven og ideologiske bon-kammerat. Levede lidt længere, men fik skrevet lidt mindre end Marx. Fremhæves som en af den moderne socialismes grundlæggere.
   * Enhedslisten: Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere DKP. I 1991 tilsluttede KAP sig. Idag har partierne ingen særstatus. Har ca. 1950 medlemmer og p.t. 5 personer i Folketinget. En del REBELler er også medlem af Enhedslisten, som er det største danske venstrefløjsparti til venstre for SF.
   * Entrisme: Strategi, hvor revolutionære går ind i reformistiske organisationer f.eks. socialdemokratiet for at vinde flertal eller rive et stort mindretal med sig. Har været anvendt af en række trotskister.

F

   * Fagforening: Afdeling hvor arbejdere organiseres lokalt, f.eks SiD-Løgstør eller efter branche f.eks. Murerarbejdsmændene. Lokalt findes der tit progressive folk.
   * Fagforbund: Forbund der samler lokalafdelinger af forskellige fagforeninger på landsplan, f.eks SiD. Forbundene domineres i høj grad af velnærede socialdemokrater (pampere).
   * FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte. De offentligt ansattes organisation. Socialdemokratisk ledelse.
   * Fascisme: Den klassiske fascisme er en formation af kapitalismen. Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den private ejendomsret bevares. Fagforeninger/venstrefløjens organisationer forbydes, og der skabes en stærk stat med en stærk leder. Fascismen bygger på opfattelsen af, at der ikke er modsætninger mellem klasserne, modsat den socialistiske opfattelse. De ideologiske forbilleder er bl.a Hitler, Mussoloni, men kendes også fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos på Filippinerne.
   * Feudalisme: Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremænd (godsejere), men hvor værdierne skabes af bønder. Bønderne ejer enten små jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttet af deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i visse tilfælde kirken (tiende-skat).
   * Faglig Ungdom: Faglig ungdomsorganisation, hvor alle unge arbejdere og lærlinge i en by mødes på tværs af fag. Faglig Ungdom var en torn i øjet på den etablerede socialdemokratiske fagbevægelse. Faglig Ungdom blev nedlagt i starten af 1990´erne og havde eksisteret siden 1930´erne. Læs også bogen "Vi vil ikke nøjes med ord..."
   * Faglige Unge: Gruppe af unge faglige aktive, der idag arbejder sammen. Består af nogle REBELler og medlemmer af KPiD. Findes kun i København.
   * Fremad: Kampråb fra den spæde arbejderbevægelses dage. Blev sennere navnet på aviser; Vorwärts i Tyskland, forlag i Danmark og sågar også vort eget blad - AVANTi! - betyder fremad.
   * Fælles Kurs: venstre-populistisk parti med småracistiske undertoner med Preben Møller Hansen i spidsen. Udsprang af de faglige Fælles Kurs-Klubber i starten af 80´erne. Var i Folketinget i 1987-88. Er idag næsten ingenting, har dog enkelte støtter blandt pensionister. Støttes af DKP-ml til valget. Er bandlyst af resten af venstrefløjen pga. deres mere eller mindre åbenlyse flirt med racistiske holdninger. Gik sågar i alliance med Mogens Glistrup ved valget i 1990.
   * Feminisme: En holdning indenfor kvindebevægelsen. Den klassiske feminisme mente (mener stadig), at en socialistisk omvæltning er nødvendig for at sikre ligestilling og frigørelse for kvinden jfr. slogannet "Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp". Rødstrømpebevægelsen var feministisk. De første feminister var f.eks. russeren Allexandra Kollentaj og tyskeren Clara Zetkin. Radikal-feminismen tager i højere grad udgangspunkt i modsætningen mellem mand og kvinde end i klassemodsætningerne (f.eks. gruppen Vagina Dentata). Feminismen har også kritiseret venstrefløjen for at være mandsdomineret og bærere af den patriarkalske arv.
   * Fraktion: Mindretal indenfor en organisation, som er uenige med hovedlinjen. De vælger dog at blive indenfor organisationen i håb om at forandre den. Arbejder ofte udfra et specielt grundlag., f.eks. revolutionære der arbejder i den socialdemokratiskdomineret fagbevægelse.

G

   * GLO: Den borgerlige gymnasie organisation, et splittelsesforsøg fra Venstre´s Ungdom m.fl.
   * Goldmann, Emma: Russisk-amerikansk anarkist, som efter den russiske revolution i 1917 kom i opposition til både Lenin, Trotsky og det senere stalinistiske statsapparat. Har skrevet en biografi, som det anbefales at læse, hvis man ønsker indblik i den tidlige amerikanske fagbevægelse og den anarkistiske kritik af den russiske revolution.
   * Gramsci, Antonio: Leder af det italienske kommunistparti. Døde efter ophold i Mussolinis fangekældre. Teoretiker med vigtige teorier om magt/modmagt, der inspirerer mange bl.a også SFU´ere.
   * Guerilla: Betyder "den lille krig" - undergrundshær. Princippet i guerillakrig er at angribe, når man er stærke nok til at vinde og trække sig tilbage, når man er for svag. Traditionelt har guerillakrig været ført i feudale samfund i den 3. verden, hvor en alliance med bønderne altid har været et centralt spørgsmål. Både Mao og Che Guevara har skrevet en del om guerillakrigsførelse. I 1960´erne opstod byguerillaen i lande som Uruguay og Brasilien, hvilket uden held blev forsøgt overført i 1970´erne til Tyskland (RAF) og Italien (Brigade Rosse). Idag er bekæmpelsen af guerillaen meget avanceret, bl.a har USA udviklet en række bekæmpelsesmetoder. Enkelte lande i Europa har idag guerillaer, der kæmper for national selvstændighed bl.a ETA i Baskerlandet og IRA i nordirland. Andre store guerillabevægelser i verden er PKK i Kurdistan, FARC/ELN i Columbia og EZLN (Zapatisterne) i Chiapas (Mexico).

H

   * Homofobi: Had/angst for bøsser og lesbiske.
   * HK, Handel og Kontor: Det største danske fagforbund med over 330.000 medlemmer. Organiserer alle i handels og kontorsektoren.

I

   * Individualisme: Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse der kun tager sit udgangspunkt i ens egen situation. Opfattelsen af individdet og dets rolle er ofte forskelligt hos marxister og anarkister.
   * Internationale: En socialistisk kampsang fra 1871, som vi altid synger til slut efter et REBEL-landstræf. Også navnet på en international organisation/sammenslutning, hvor socialister fra forskellige lande har organiseret sig på tværs af grænserne. Det danske socialdemokrati var ved sin begyndelse med i 1. Internationale, som senere blev splittet mellem anarkister og tilhængere af Karl Marx. 2. Internationale led sit nederlag ved 1. Verdenskrig, hvor den daværende højrefløj i en række europæiske socialdemokratier støttede den imperialistiske krig. Før 1. verdenskrig var kampen mod militarismen en central del af 1. Internationales arbejde. 3. Internationale (senere Komintern, også kaldet Kommunistisk Internationale) blev dannet ved 1. Verdenskrigs slutning, og bestod primært af revolutionære kommunistiske partier i Europa. I løbet af 1920´erne blev Komintern i stigende grad styret fra Moskva. Som reaktion på det stalinistiske bureaukrati og en række politiske uenigheder med de daværende kommunistpartier dannede Trotsky m.fl. i 1938 4. Internationale (trotskisterne), som eksiterer idag. SAP er den danske sektion af 4. Internationale. Der eksisterer også en Socialistisk Internationale, som er socialdemokratisk.
   * Imperialisme: Epoke i kapitalismens udviking, hvor den bryder sine nationale bånd, og begynder at underlægge sig verden og føre sig ud i ødelæggende erobringskrige som f.eks 1. Verdenskrig.
   * Internationalt Forum, IF: Anti-imperialistisk solidaritetsorganisation, som REBEL ofte samarbejder med. Har eksisteret siden 1970 og har primært arbejdet med befrielses- og folkelige bevægelser i den 3. verden. Bor i Solidaritetshuset, hvor også REBELs landskontor ligger, og udgiver tidsskriftet GAIA. Træffes på tlf. 35 37 18 88. IF har både lokal- og landegrupper.
   * Internationale Socialister: Dannet i 1983-84 af trotskistiske udbrydere af VS. Er idag små, udgiver et tidsskrift. Har ry for at være sekteriske og illoyale i samarbejde, men politisk er de klare anti-stalinister.

J

   * Junibevægelsen: Splittede ud af Folkebevægelsen mod Unionen i starten af 1990´erne. Ønsker at "ændre unionen indefra".

K

   * Kommunisme: Samfund, hvor der ikke eksisterer klasser, og hvor staten derfor er ophørt med at eksisterere. Det endelige mål for mange socialister/marxister.
   * Kommunist: En person, som organiseret kæmper for skabelsen af det kommunistiske samfund.
   * KAP: Kommunistisk Arbejder Parti, nu nedlagt maoistisk parti, hvis medlemmer er med i Enhedslisten.
   * Kropotkin: En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var stærkt kritisk overfor bolschevikkerne under og efter den russiske revolution i 1917, men støttede dog en revolution.
   * Kollantaj, Allexandra: Russisk revolutionær bolschevik, der efter revolutionen kom i opposition til stalinisterne.
   * Kontrarevolution: Ofte når det er lykkedes venstrefløjen at sætte borgerskabet af pinden, iværksætter de - ofte med international hjælp - en kontrarevolution. I 1917 hjalp England, Frankrig og USA (de hvide hære) i kampen mod den nyetablerede russiske stat. I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratisk valgte socialist Salvador Allende, der skabte et 20 års langt diktatur under Pinochet.
   * KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund. Socialdemokratisk domineret fagforbund af ufaglærte kvinder.
   * Klasse: Klasser bestemmes ifølge den traditionelle marxisme udfra hvad den laver i samfundet. Arbejder du på en fabrik tilhører du arbejderklassen, ejer du fabrikker tilhører du borgerskabet, og er du universitetslektor er du mellemlag. Andre ny-marxister har udvidet begrebet, så klassetilhørsforholdet ikke kun bestemmes af af dit arbejde. At undersøge hvilke klasser, der har interesse i at lave samfundet om, hvem der tilhører hvilke klasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskellige klassers handlinger kaldes klasseanalyse.
   * Klassekamp: Den evige modsætning mellem klasserne (arbejderklasse> <borgerskab) som er drivkraften i samfundet. Det politiske landskab bestemmes således af den aktuelle situation i klassekampen. En borgerlig offensiv i klassekampen kan f.eks. føre til at der gives mere til de rige og tages fra de fattige. Modsat kan en offensiv fra arbejderklassen og dens allierede medføre, at staten bruger flere penge på sygehuse eller at arbejdstiden sættes ned.
   * Kapitalisme: Samfund, hvor fabrikker og maskiner er i privateje. Ejeren er kapitalisten. Samfundets værdier skabes af arbejderne på fabrikkerne. Arbejdernes løn svarer ikke til værdien af deres arbejde. Overskuddet (også kaldet merværdien) får kapitalisten uden at lave noget. Kapitalismen brød for alvor igennem i slutningen af 1800-tallet, og er idag den dominerende samfundsstruktur i verden.
   * Kronstadt: Ø udenfor Skt. Peterborg i Rusland, hvor matroserne i 1921 gjorde oprør. De krævede, at rådsdemokratiet skulle fungere som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mødt af den sovjetiske hær under ledelse af Trotsky. Flere blev dræbt, og Trotsky erkendte senere at der var begået en fejl. Kronstadt markerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den russiske revolution for alvor røg af sporet.
   * KGB: Sovjets hemmelige politi. Forløberen hed GPU og tidligere igen Tjekaen. Blev kendt for at "eliminere anderledestænkende" og være involveret i den Kolde Krig (jfr. amerikanske CIA). Oprindeligt var idéen, at politiet skulle være under demokratisk kontrol, men Tjekaen og senere GPU og KGB udviklede sig hurtigt til at blive den bureaukratiske elites undertrykkelsesapparat.

L

   * Luxemburg, Rosa: Polsk kommunist, der dog tilbragte mest tid i Tyskland. Her udgjorde hun sammen med bl.a Karl Liebknecht venstrefløjen i det tyske socialdemokrati. Allerede i 1898 ledte hun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a mod Bernstein), og senere havde hun også en del kontroverser med Lenin. Hun var aktiv under den tyske revolution i 1918-19, og blev sammen med Liebknecht dræbt på socialdemokratisk ordre i januar 1919.
   * Lenin, Vladimir Iljitch: Russisk revolutionær bolschevik. I 1904 ledte han opgøret mod den reformistiske fløj i det russiske socialdemokrati (menschevikkerne), og han skrev en række væsentlige værker. Væsentlige træk ved Lenin var hans ideer til opbygningen af det revolutionære parti (med demokratisk centralisme), hans kamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalistiske stat samt hans analyse af imperialismen. Nogle mener Lenin gik hårdt til værks, både i ord, men også i metoder mod sine politiske modstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret på venstrefløjen.
   * Larsen, Aksel: Grundlæggeren af SF. Før det var han medlem af DKP, og en central person siden 1920´erne.
   * Liebkneckt, Karl: Tysk kommunist og agitator. Blev dræbt sammen med Rosa Luxemburg i 1919.
   * LO, LandsOrganisationen?: Her samles en række af de store fagforbund bl.a SiD, HK og KAD. De største pampere findes i LO. I de senere år er LO´s rolle på retræte bl.a pga. at karteldannelser på fagforeningsområdet får mere magt.
   * LOE: Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne (se DEO), men som var den gamle "røde" organisation for folkeskoleelever. Nedlagt i 1990.
   * LLO: Lærlige og Ungarbejdernes Landsorganisation: Startet i midt 70´erne og nedlagt i slutningen af 80´erne.

M

   * Marx, Karl: Tysk socialist, der kaldes den "videnskabelige socialismes fader". Han analyserede kapitalismen, som endnu var noget nyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en række værker, hvor "det Kommunistiske Manifest" fra 1848 og "Kapitalen" er de vigtigste. Marx var desuden med til at danne 1. Internationale, hvor han ragede uklar med anarkisterne bl.a Bakunin. Marx er udgangspunktet for mange socialister (jfr. marxismen) og alt efter forgrening findes der mange fortolkninger af ham.
   * Mao, Tse Tung: Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverne formelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkt i, at revolutionen skal starte på landet ved at "indkapsle byerne ved at afskære dem fra landet". Bønderne udgør derfor centrum for den revolutionære bevægelse. Mao´s idéer tager udgangspunkt i Kina i første halvdel af det 20´ende århundrede, hvor landet endnu var et feudalt samfund. Mao er kendt for sine militære strategier. Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hævder, at samfundet i høj grad var dogmatisk/religiøst og styret af staten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demokratisk opbygget. Ny-maoister udgør idag en vis styrke på verdensplan, bl.a den terroristiske guerillabevægelse Sendero Luminoso (Lysende Sti) i Peru, som ikke går af vejen for massakrer mod civilbefolkningen.
   * METAL, Dansk: Fagforeningen for de faglærte smede. Typisk de højest lønnede faglærte arbejdere. METAL´s top har altid med rette haft ry for at bestå af en række pampere. På mange punkter udgør fagforbundet den yderste højrefløj i socialdemokratiet. Lokalt findes der dog, bl.a i København, en række progressive METAL-afdelinger ligesom medlemmer af METAL effektivt kan lamme samfundet, når de strejker.

N

   * National-Socialisme, kort kaldet nazisme: Fascistisk bevægelse opstået i 1920´erne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet ved at være stærkt racistisk (jødefjendsk) og anti-kommunistisk. Nazismen indebærer ligesom fascismen ikke et opgør med kapitalismen, men er nærmere en fase af kapitalismen i en tilspidset krisesituation. Da Hitler kom til magten i 1933 skete det i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps og Höechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solide overskud.
   * Nakskov ´31: Refererer til den 1. maj 1931, hvor militær fra Vordingborg Kasserne blev sat ind mod arbejdere i Nakskov. Den eneste arbejderkonflikt i Danmark i 30´erne, hvor militæret blev sat ind.

O

   * Opportunisme: At gøre hvad der er belejliget, og ikke nødvendigvis er det bedste, mest korrekte at gøre. Den nemme, korte løsning.
   * Oligarki: Fåmands styre. Ikke-demokratisk styreform, hvor lille elite styrer et land jfr. junta-diktaturet i Grækenland.

P

   * Parlamentarisme: Borgerligt demokrati. Vi foregøjles at samfundet er demokratisk, vi får lov at stemme og vælge politikere, men reelt set styres og planlægges økonomien ikke demokratisk. Historisk er der en konflikt blandt revolutionære socialister, om hvorvidt man skal deltage i det parlamentariske system for at bruge det som "talerstol i fjendens lejr". Anarkister har altid været modstandere af revolutionæres brug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten.
   * Pragmatisme: Tanken og handlen for at opnå praktisk nytte og resultater her og nu ofte ved at gå på kompromis.
   * Populisme: Leflen for folkestemningen. Typisk populist er Pia Kjærsgaard eller Preben Møller Hansen (Fælles Kurs). Kendetegnende er manglen på en helhedsopfattelse, og en politik der ikke hænger sammen. Istedet køres der på enkeltsagers masseappel.
   * Proletariatets diktatur: Marxistisk begreb, der omhandler en periode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejderklassens og den allierede har taget magten. I en sådan situation vil kapitalens diktatur blive afløst af proletariatets diktatur, og de tidligere udbyttere vil for en kort periode blive undertrykt, om nødvendigt med væbnet magt, så de ikke rejser sig til en kontrarevolution. Begrebet har været kritiseret meget af bl.a anarkister, der påpeger at diktaturet bliver et permanent undertrykkelsesapparat i hænderne på en lille elite og derved ikke åbner op for en demokratiseringsproces af samfundet.

R

   * Rådsdemokrati/rådssocialisme: Fundamentet for struktureringen af et socialistisk samfund. Overalt vælges repræsentanter til råd (arbejder-, soldater-, beboer-, og skoleråd etc.) Valgte repræsentanter hertil kan kaldes tilbage og vælges således ikke for evig tid, men sålænge hun/han har opbakning på fabrikken, skolen etc. Ordet "sovjet" betyder råd på russisk, og idéen var da også at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket som bekendt ikke lykkedes. Idéen med rådsdemokratiet opstod blandt anarkister ved revolutionsforsøget i Rusland 1905/06. Blandt de største fortalere for rådsdemokratiet kan nævnes Rosa Luxemburg, hollænderen Anton Pannenkoek og også en række anarkister. Lenin havde en mere pragmatisk indstilling - idéen var god nok, men han havde svært med at rette sig efter dem i revolutionens første år. (se f.eks. Kronstadt)
   * Radikal: Yderliggående. Ofte er radikalisme lig det yderste venstre (autonome/anarkister). Vendingen "radikale forandringer" hentyder til store, tilbundsgående forandringer i modsætning til små reformistiske lappeløsninger.
   * Revolution: Grundliggende omvæltning, hvor samfundet laves om helt fra bunden, dvs. at der laves om på statsmagten og ejendomsforholdene (f.eks hvem der ejer fabrikkerne). At være revolutionær betyder derfor, at man mener der skal en omvæltning til og at små reformer ikke kan ændre samfundet grundlæggende.
   * Reformisme: Idé om at små reformer af det kapitalistiske samfund kan ændre det i socialistisk retning. Der skal altså ikke skabes en revolution, og man arbejder primært via parlamentet (f.eks Folketinget) for at opnå denne forandring. Herhjemme er SF et typisk reformistisk parti. Reformismens grundlægger hed Bernstein, og var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, hvor hans idéer vandt indpas ved århundredeskiftet (se Luxemburg).
   * Reaktionær: Det modsatte af progressiv. Hentyder til de kræfter, der vil bevare det bestående samfund (borgerskabet) og ikke er interesserede i nytænkning og radikale forandringer i socialistisk retning.
   * Rød Ungdom: Ungdomsorganisation dannet et år efter REBELs stiftelse på initiativ af bl.a DKP-ml. Ønskede fra starten ikke at forholde sig til tidligere tiders socialistiske eksperimenter, ligesom man på en række punkter så som organisationsstruktur, unionsmodstand og anti-fascisme adskiller sig fra REBELs holdninger. Er idag på størrelse med REBEL, og en samarbejdspartner, da mange medlemmer af Rød Ungdom ikke adskiller sig synderligt fra mange af REBELs medlemmer.

S

   * Stalinisme: Hentyder til de "socialister/kommunister", der forsvarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald. Josef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins død og de efterfølgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti (bolchevikkerne). Stalinismen kendetegnes ved: A) Opgive idéen om en verdensrevolution og i stedet prædike "socialisme i et land". B) En centralisering og afdemokratisering af parti og stat samt en udrensning af oppositionen indenfor den socialistiske bevægelse i 30´erne, f.eks trotskister, socialdemokrater og anarkister. C) Idéen om folkefront, hvor kommunister, socialdemokrater og borgerlige skal danne en folkefront sammen mod fascismen (modsat enhedsfront). Denne strategi kendes idag fra kampen mod EU. Stalinismens dominans indenfor den kommunistiske bevægelse betydede, at der i 30´erne dannedes andre revolutionære strømninger. Herhjemme må DKP tidligere (fra før slutningen 1980´erne) og idag specielt DKP-ml betegnes som værende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske træk jfr. unionsmodstanden.
   * Stalin, Josef: Oprindeligt præst, men fra 1928 frem til sin død i 1953 den ubestridte leder af Sovjetunionen. Eneste ud af den oprindelige russiske centralkomite fra tiden lige efter revolutionen, der døde en naturlig død.
   * Stauning, Thorvald: Første socialdemokratiske statsminister. Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Venstre).
   * Statskapitalisme: Begreb IS´ere og en række venstresocialister brugte om de tidligere diktaturer i Østeuropa. Kapitalismen bestod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rådede over produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor den nye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke så svært ved at overleve omvæltningerne til markedsbaseret kapitalisme efter Murens fald.
   * Socialist: Person, som ikke er tilhænger af kapitalisme. Begrebet rækker meget vidt: Enkelte socialdemokrater til den revolutionære venstrefløj kalder sig socialister.
   * Socialisme: Samfund, hvor der ved at blive er gjort op med nogle grundliggende kapitalistiske træk, f.eks retten til privat eje af produktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud. Samtidig er der igangsat en række processer, som skal trække samfundet i retning af et stats- og klasseløst samfund. Mange marxister forstår socialismen som et overgangssamfund på vej mod kommunismen. Efter marxisters synspunkt vil der under socialismen blive opbygget en demokratisk, socialistisk stat.
   * Sovjet: betyder oprindeligt "råd" på russisk. Sovjetunionen betød således rådsunionen (se rådsdemokrati). Staten Sovjet blev dannet efter 1917 og eksisterede fremtil 1991. Forholdet til "det socialistiske Sovjet" har altid skabt store splittelser på venstrefløjen.
   * Syndikalisme: Revolutionær anti-autoritær strømning. Tager sit udgangspunkt i at samfundet forandres via revolutionære fagforeninger eller arbejdersammenslutninger (jfr. syndicat på fransk). I Sverige f.eks. findes der ved siden af det svenske LO en mindre syndikalistisk sammenslutning ved navn SAC. Syndikalismen minder om anarkismen, specielt i Sydeuropa, deraf betegnelsen anarko-syndikalister (ofte anarkister med udgangspunkt i faglig organisering). De kendeste syndikalister herhjemme tog i 1918 initiativ til at storme børsen for at give spekulanterne en velfortjent røvfuld med medbragte køller. En del danske syndikalister gik senere med i DKP. Kendte danske syndikalister var Thøger Thøgersen og Christian Christensen.
   * SF, Socialistisk Folkeparti: Dannet 1957 af udbrydere fra DKP samt andre venstrefløjstendenser umiddelbart efter Sovjets invasion af Ungarn. Et reformistisk parti idag.
   * SFU, Socialistisk Folkepartis Ungdom. Har ca. 1900 medlemmer, hvoraf mange er inaktive. Svinger i mindre grad end moderpartiet på EU-spørgsmålet. Dannet i omkring 1970.
   * SAP, Socialistisk Arbejderparti. Den danske sektion af 4. Internationale (se trotskisme). Dannet i 1980. Unge SAP´ere er aktive i REBEL.
   * Skruebrækker: Strejkebryder, ofte borgerlig organiseret i den kristne eller "frie" fagbevægelse. Luset, illoyal personage, der bryder med fællesskabet, når der er konflikt. Arbejder ofte under politibeskyttelse.
   * Sexisme: Forfølgelse/undertrykkelse pga. af køn eller seksuel orientering f.eks. homoseksuel.

T

   * Trotskij, Leo: Russisk revolutionær. Var oprindelig menchevik, men tilsluttede sig senere Lenin og bolchevikkerne. Ledede den russiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen, og blev senere ledende militærmand i kampen mod de hvide efter selve revolutionen. Efter Lenins død ledte Trotsky an i kampen mod de stalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham til at forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere i Mexico, hvor han i 1940 blev dræbt af en stalinistisk agent. I 1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale. Af hans vigtige teorier kan fremhæves idéen om Enhedsfront (modsat den stalinistiske folkefront´s idé) og teorien om den permanente revolution. Herhjemme kaldes både Internationale Socialister og Socialistisk Arbejderparti populært for trotskister.

U

   * Unge Mod Unionen: Sammenslutning af unge unionsmodstandere. Har afdelinger rundt omkring i landet, men har en begrænset størrelse.

V

   * VS, Venstresocialisterne: Dannet af udbrydere fra SF i 1967 og samlede alle mulige revolutionære fra maoister, blomsterbørn og trotskister, som senere brød ud igen. Har en række år været repræsenteret i Folketinget. VS har aldrig været knyttet til de eksisterende Østeuropæiske lande, og er blevet kendt for at være et anti-autoritært marxistisk parti. Partiets store nedtur kom i slutningen 1980´erne. I dag arbejder mange VS´ere i Enhedslisten, og resten af partiet bor sammen med REBEL i Solidaritetshuset.

X

   * X-Fronten: Uddannelsesfronts aktionsgruppe startet af Rød Ungdom. Havde begrænset omfang, men en del succes med aktion "Tal i Flammer", hvor karakterblade brændes af.

Y

   * Yderliggående Se radikal.

Z

   * Zionisme: Ideologien bag staten Israels dannelse. Grundlagt af bl.a Theodor Herzl. går ud på, at jødeproblemet (forfølgelserne jfr. nazisme) løses ved, at jøderne får deres egen stat og derfor ikke integreres i de vestlige lande. Yderligere opfattes jøderne som et samlet folk, og ikke som en religiøs betegnelse. FN har sammenlignet zionismen med racisme.
   * Zetkin; Clara: Tysk feminist og kommunist. Den store teoretiker fra 1920 érne og 30´erne. på området. Medlem af KPD.

Æ

Ø

Å