Louis Pio

Fra AktiWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
Louis Pio

Louis Albert Francois Pio (14. december 1841 - 27. juni 1894) var af den danske socialistiske bevægelses pionere og med til at grundlægge den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio udgav fra 1871 ugeavisen Socialisten, hvor han fik støtte fra Harald Brix og Paul Geleff og var i samme år oktober initiativtager til dannelse af Den Internationale Arbejderforening for Danmark hvor han som nærmest selvskreven blev formand.

Louis Pio blev født i Roskilde i december 1841, som søn af kaptajn Pio, der tilhørte en gammel fransk emigrationsfamilie, og Anna Marie Brix, der var fra Vendsyssel, i 1859 tog han studentereksamen ved Borgerdydsskolen i København.

Den 2. maj 1872 indkaldte Pio i Socialisten til folkemødet på Nørrefælled den efterfølgende søndag 5.maj, men inden mødet blev afholdt blev Pio, Harald Brix og Paul Geleff anholdt og sat i arrest for landsskadelig virksomhed. Denne anholdelse førte til store konfrontationer mellem arbejdere og myndigheder, kendt som Slaget på Fælleden. Pio, Brix og Geleff blev dømt for blandt andet forbrydelser mod statsforfatningen, Pio fik 6år, senere nedsat til 5års fængsel.

Pio blev løsladt allerede i 1875 men fordi han var mærket af fængselsopholdet og ikke kunne gentage sin lederpost i arbejderbevægelse og på grund af trusler fra politiet, som ville have ham fængslet igen hvis han blev i landet, valgte han at udvandre til USA i 1877 hvor han sammen med en gruppe ligesindende forsøgt at skabe et socialistisk samfund, han døde af tyfus i Chicago 1894.

Henvisninger