Kirkeasyl

Fra AktiWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Kirkeasyl er en gammel praksis som handler om at kirken er et frirum hvor alle skal kunne søge beskyttelses mod forfølgelse og undertrykkelse, denne praksis er flere gange set i Danmark, senest med irakerne i Brorsons kirken i 2009.

Om begrebet

Fra kirkeasyl.dk, kopiret den 1. august 2011

Kirkeasyl er et begreb, der beskriver den opfattelse, at kirkens specielle status og virke giver beskyttelse til den/de, som befinder sig i kirken.

Begrebet kirkeasyl anvendes oftest, når nogen tager ophold i en kirke-bygning for at undgå pågribelse. Kirkeasyl er ikke en del af dansk ret og hverken kriminelle eller udlændinge kan undgå pågribelse ved at være i en kirke. Kirkeasyl finder mest anvendelse i et forsøg på at påvirke den offentlige mening og dermed de politiske beslutningstagere. Nogle har den opfattelse, at kirkeasyl kan resultere i forskelsbehandling, og det er derfor et problematisk emne for kirken.

Ekspert i kirkeret Jørgen Stenbæk fortæller, at kirkeasyl er et historisk begreb: “At søge tilflugt i kirker er et levn tilbage fra Middelalderen. Her opstod den tanke, at kirkerummet var fredhelligt. Hvis man søgte beskyttelse, kunne man søge kirken, for der måtte man ikke dræbes eller angribes. I dag har mange stadig den opfattelse, at hvis man søger fred, er kirkerummet helligt”.