Hvorfor skriver venstrefløjen så dårligt?

Fra AktiWiki

Desværre er det en udbredt opfattelse, at tekster fra venstrefløjen er temmeligt uforståelige - en opfattelse som også trives blandt vore egne. Det er kun en halv sandhed, men ikke helt løgn. Der ses alt for mange eksempler på ulæselige løbesedler, artikler i uddelingsaviser og lignende.

Måske er det fordi vi er så pokkers demokratiske, at vi giver alle lov til at skrive?

Måske er det fordi vi har "for mange akademikere" - eller folk der gerne vil skrive akademisk?

Måske er det af helt andre grunde. Uanset grundene, er det problemer som kan løses - og så er man jo forpligtet til at forsøge at løse dem.

I de følgende kapitler forsøger vi at give dig nogle redskaber til at rette din skrivestil, så det hverken er "dansk stil", universitetsopgave eller for den sags skyld nedladende og primitivt - men blot så klart og forståeligt som muligt.

[redigér] Kend målgruppen

Det vigtigste tips vi kan give dig: alfa og omega i det journalistiske arbejde er og bliver kendskabet til målgruppen, Hvis du ikke kan "tale" dine læseres sprog, er denne håndbog håndværksmæssige tips det rene blændværk. Det er vigtigt både at kende personerne i målgruppen og det miljø de lever i - lokalområdet i bred betydning.

[redigér] Agitation eller propaganda (agitprop)

Det er først og fremmest agitationen det er galt med, set i forhold til propagandaen. Derfor handler denne håndbog mest om det agitatoriske.

"Propagandisten giver en enkelt person eller nogle enkelte personer mange ideer, mens agitatoren kun giver en eller få ideer, til gengæld giver han dem til en hel mængde personer." Det skriver Lenin i "Hvad må der gøres?" Med andre ord: Agitationen retter sig konkret og afgrænset ind mod en klart afgrænset sag (fx en motorvej. Agitatoren forsøger at vinde opbakning for organisationens linie i denne specielle sag. Uden nødvendigvis at opregne perspektiverne og det endelige mål, socialismen. Propagandaen uddyber og forklarer baggrunden for agitationen. Propagandaen sætter de enkelte problemer og kampe ind i et samlet politisk perspektiv. Uanset hvad men ellers måtte mene om Lenin, kan det være nyttigt at spørge sig selv, hvem man prøver at overbevise, og hvilke ting man ønsker at tage op. På den anden side kan denne måde at anskue tingene på i sidste ende føre til, at man behandler "udenforstående" som halvidioter, der kun kan få den fulde historie hvis de melder sig ind i "partiet", og indtil da skal drives rundt i manegen - for deres eget bedste.

Forhåbentlig kan en håndbog som denne give flere mod på agitprop-arbejdet og fungere som værktøj for skribenterne - uanset om man skriver til onlinefora, Modkraft, læserbreve eller Frontalt.