Guide til gymnasie-besættelser

Fra AktiWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Guide til besættelse af dit gymnasium

Nedenstående er en guide til hvordan man kan besætte sit gymnasium. Det skal ikke nødvendigvis følges slavisk, men kan bruges som inspiration eller huskeliste.

Indkald til elevrådsmøde i så god tid som muligt

a. Fremlæg regeringens besparelser og argumenterne for hvorfor der skal gøres noget ved det (se evt. baggrundspapir)

b. Fremlæg idéen om at besætte skolen for at sætte fokus på problemet

c. Hvis der er opbakning til idéen om besættelse skal elevrådet beslutte at indkalde alle skolens elever til et stormøde i en time eller en spisepause. Her skal der stemmes om besættelsen.

d. Til sidst kan I nedsætte en gruppe der skal planlægge stormødet (stemmesedler, stemmeurner, indkaldelse osv.) og forberede en evt. besættelse (program, vagtplan, aktiviteter osv.).

Inden stormødet

a. Snak med rektor om at eleverne holder stormøde

b. Snak med lærerne, evt. igennem tillidsrepræsentanten (hvis I ikke ved hvem det er kan I finde ud af det ved at ringe til GL). Få vedkommende til at orientere lærergruppen, og sørg for at I samarbejder med dem – de er jo enige i vores sag.

c. Få det praktiske i orden; der skal være en mikrofon, nogen skal dele stemmesedler ud når folk kommer ind i lokalet, osv.

d. Mobiliser til stormødet, besøg fx alle klasser

e. Find en ordstyrer til stormødet

f. Overvej hvordan beslutningen skal offentliggøres for eleverne efterfølgende (når stemmerne er talt op)

På selve stormødet

a. Udlever stemmesedler ved indgange

b. Fremlæg baggrunden for stormødet – at der bliver sparet 350 mio. osv. (se evt. baggrundspapir).

c. En repræsentant fra elevrådet forklarer hvorfor elevrådet foreslår besættelse

d. Der diskuteres hvorvidt skolen skal besættes

e. Eleverne bedes udfylde stemmesedlerne og aflevere dem i stemmeurnerne ved udgangen(e).

f. Stemmerne tælles op og resultatet offentliggøres på opslagstavler, fronter/intranet e.l., over kaldeanlægget hvis I kan komme til det, og evt. på andre måder. Hvis det er blevet besluttet at besætte orienteres der om at besættelsen indledes med et nyt stormøde

Efter stormødet (hvis det er blevet besluttet at besætte)

a. Rektor meddeles mundtligt og skriftligt at skolen besættes dagen efter og hvad tidspunkt det sker på.

b. Lærergruppen orienteres, evt. gennem tillidsrepræsentanten.

c. Elevrådet og/eller den gruppe elevrådet har nedsat mødes og sørger for at der er styr på det hele: Program, strejkevagter, aktiviteter, hvem står for hvad osv. skal være på plads.

d. Programmet skal printes så det kan uddeles til eleverne ved besættelsens start, og der laves et banner der proklamerer at skolen er besat.

e. Der holdes møde med så mange som muligt af strejkevagterne om hvordan de skal forholde sig til lærer der ikke vil respektere besættelsen, hvem de skal ringe til hvis de har spørgsmål hvem der strejkevagtskoordinator osv.

Ved besættelsens start

a. Alle elever mødes til at starte med til et nyt stormøde

b. Der uddeles programmer for stormødet foran skolen inden første lektion

c. Ved indgangen til stormødet uddeles programmet for besættelsen til alle elever

d. På stormødet fortælles der om dagens program, og hvornår næste stormøde er (fx næste morgen)

e. Der fortælles om hvilke aktiviteter der foregår

f. Strejkevagterne forlader stormødet og blokerer skolens indgange og døren til lærerværelset

g. Der sættes sedler op ved alle indgange om at skole en besat og hvornår det næste stormøde er. Desuden hænges der er banner op hvorpå besættelsen proklameres.

Resten af besættelsen

a. Den af elevrådet nedsatte styregruppe modes to gange dagligt for at koordinere besættelsen. De er under besættelsen ansvarlige for at stormødets beslutninger føres ud i livet. De er endvidere ansvarlige for al kommunikation med rektor og lærere

b. Besættelsen kan kun fortsættes så længe stormødet fortsat bakker op om det. c. Det er en god ide at samle alle elever til stormøde hverdag med mindre at andet er besluttet af stormødet.

Eksempel på en aktivitetsplan under en besættelse

Aktivitetsplanen er et eksempel der udelukkende er til inspiration

Tidspunkt - Aktivitet - Sted (samlingssted)

7.40 – 8.05 Uddeling af flyers – banegården

9.45 – 10.45 Stormøde for alle elever – Festsalen

10.45 – 11.00 Besættelse af skolen!

11.00 – XX.XX Bannermaling – Billedkunst

11.00 – 17.30 Start – politiske aktiviteter: Hillerød by

Flyers, bannerdrop, underskriftindsamling m.m.

11.00 – XX.XX Forskønnelse af hobbyrum Hobbyrummet

11.00 – XX.XX Brætspilsturneringer Havestuen

11.00 – XX.XX Musik (og øvemuligheder) Musiklokalerne

11.00 – XX.XX Sport: Basket Pigesalen

11.00 – XX.XX Sport: Floorball Drengesalen

11.30 – Fodboldturnering – start Sportspladsen

12.00 – 13.00 Frokost Kantinen

13.00 – LektieCafé Blå gang

13.00 – Fiskning- Teglgårdssøen

13.00 – Hyggerum med musik og puder Gul gang

15.00 – 17.00 Skolebladsworkshop EDB1

15.00 – Bordfodboldturnering Kantinen

16.00 – 16.45 Løbetur i Skoven Forhallen

17.00 – 17.30 Opsamling på dagen, evaluering Festsalen

18.00 – 19.00 Aftensmad Kantinen

19.00 – 21.00 Workshops/debat (m. oplægsholdere) Rød gang

21.00 – 23.00 Caféhygge/Bandaften (uden alkohol) Kantinen

eller storskærm med film

23.00 – Digtoplæsning (’Poetry Slam’) Biblioteket

- Mulighed for overnatning af skolen…

Special Task Force

Derudover vil der hele dagen være en gruppe bestående af Elevråds bestyrelsen og andre medarrangører til at støtte spontane projekter og sørger for det praktiske omkring arrangementet.

På den sidste besættelsesdag vil der være fælles oprydning af skolen og udendørsarealerne, hvorefter der vil blive afholdt et afsluttende stormøde i festsalen kl. 9.45 for at beslutte den videre aktion. Derefter vil der være afgang til demonstrationen i København.

Formålet er at vi vil bruge denne dag i nedskæringernes tegn, men selvfølgelig også gøre det til elevernes dag. Således at en dag som denne indeholder både politik, men også sociale, forskønnende og sportslige aktiviteter som kan samle alle elever. Vores formål er ikke at brokke os, men at få en bedre skole. Det gør vi ved at besætte, men i høj grad også ved at styrke skolens elevprofil.

Vi har tænkt os at byde alle elever og studerende fra nærliggende uddannelsesinstitioner velkommen til at deltage i aktionen (selvfølgelig på fredelig vis) efter endt skoledag.