Demonstrationer

Fra Aktiwiki
Version fra 11. aug 2015, 17:03 af Danili (diskussion | bidrag) Danili (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Demonstrationer er en anden vigtig agitationsform. Formålet er her at give mennesker mulighed for at komme ud med deres synspunkter samt at vise, at man er mange der bakker...")

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Demonstrationer er en anden vigtig agitationsform. Formålet er her at give mennesker mulighed for at komme ud med deres synspunkter samt at vise, at man er mange der bakker op om en fælles holdning. Man viser sin styrke overfor hinanden, overfor omverdenen og overfor sine modstandere. Derfor skal man overveje, hvor og hvornår man laver demonstrationer. Ti mennesker på et torv kan måske gennemføre en happening eller noget gadeteater, men det er ingen demonstration.

Det er ligeledes og i forlængelse heraf vigtigt at overveje, hvilken form for demonstration, man vælger at arrangere. Folk keder sig såfremt de bare skal stå og høre på fem taler. Det er derfor en ide med musik, underholdning eller en gående demonstration. Ligeledes kan demonstrationer med fordel kombineres med aktioner, således at en lille demonstration bliver til en stor aktion.

Forberedelse[redigér]

En demonstration kræver megen forberedelse. For det første skal der indhentes polititilladelse og aftales en rute. Man har som udgangspunkt forsamlingsfrihed, om end det er politiet, der sætter grænserne for denne. Man skal være minimum 18 år for at søge om tilladelse. Demonstrationer skal anmeldes, så politiet skal beskytte demonstranterne, hvilket faktisk de fleste gange er en god idé. De meget omtalte tilfælde med konflikter mellem demonstranter og politi skal ikke få os til at glemme, at det er rart at der er folk i uniformer til at holde bilerne tilbage og omdirigere busser og ambulancer. Bilister der ikke kan komme hurtigt frem er en risiko der ikke må undervurderes - de er livsfarlige.

Hvis man bliver nægtet tilladelse, kan det være en god anledning til at brokke sig i offentligheden. Grundloven står altså over politivedtægten! Muligvis bør man gennemføre demonstrationen alligevel, men skal naturligvis tænke mere over sikkerheden.

Herudover er det en god ide, at aftale, hvem der er ansvarlig for demonstrationen på forhånd. Der skal være folk, som går forrest og som kender ruten, der skal være konferencier, der skal være folk som forholder sig til og taler med presse og politi, og endelig skal der være folk, der er ansvarlige for at have styr på resten af demonstrationen.

I forhold til opreklamering gælder det samme som ovenfor omkring opreklameringen af offentlige møder. Det er en fordel at få kendte folk til at komme som talere, hvis de støtter formålet. Pas dog på ikke at falde i celebrity-fælden, og invitere folk der er kendte og populære, men egentlig ikke aner noget om demonstrationens emne.

Demonstrationer arrangeres med fordel ud fra den bredest mulige sammenhæng, og samarbejder og forskellige initiativer er altid en god start. De gør arrangementet større og bredere, hvilket betyder flere deltagere. Desuden fordeles den økonomiske byrde (der er flere om regningen, hvis det bliver dyrt), og det hjælper med opreklameringen. Hav som regel kun ét politisk spørgsmål på dagsorden for at undgå forvirring, og for at undgå at støde folk væk, som ikke vil f.eks. demonstrere for et frit Baskerland i forbindelse med en protest mod nedskæringer.

Endelig er det vigtigt, at lave en tjekliste over ting, som man har brug for til den konkrete demonstration. Talere skal have lyd, hvilket enten betyder PA-anlæg eller megafon. Ligeså skal bands eller anden underholdning. Er demonstrationen stor, kræver talere og underholdning en scene. Ellers er bannere, løbesedler og andet en god idé.

Forløb[redigér]

Forløbet af en demonstration er svært at sige noget helt præcist om, da det afhænger af hvordan demonstrationen tilrettelægges. Der er dog en række ting, man skal overveje.

For det første skal man huske, at det er dårlig skik, at invitere folk til en demonstration, uden at man har noget de skal lave. En demonstration søger at inkluderer folk og give dem mulighed for at protestere. Derfor skal man have planlagt forskellige fællesaktiviteter såsom råb, sang eller andet.

En demonstration kan enten være gående eller stående. Det afhænger af, hvad det er, man vil. En stående demonstration kræver mere underholdning end en gående, der lige så kan nå ud til flere mennesker.

Typisk vil en demonstration indledes af en konferencier, der byde velkommen og forklarer planen. Herefter er det tid til taler, siden underholdning. Er demonstrationen gående, kan man med fordel påbegynde forskellige kampråb eller lignende. Endelig afsluttes demonstrationen. Det er her vigtigt at sørge for, at folk føler de har gjort en forskel, og at man er glade for, at de dukkede op.

Fakkeloptog kan laves sent om aftenen, eller om eftermiddagen i vinterperioden. Det er smukt og stemningsfuldt, men kræver særlige overvejelser: faklerne skal kunne slukkes hurtigt, og senest når aktionen er ovre. Hav spande med vand eller sand hvis demonstrationen står stille, og medbring også vand hvis I skal ud og gå. Man må ikke holde fakkeloptog i tørke i sommerperioden, hvilket er rimeligt nok.

Enkelte demonstrationer kan have problemer med civilklædt politi, som blander sig på en uheldig måde i demoen. Det er en god idé at fotografere/filme deres opførsel og tage slagsmålet i pressen, IKKE i demoen.