Hvorfor al den struktur i lokalgruppen?

Som antiautoritær revolutionær socilist kan man let komme til at stille sig selv spørgsmålet "Hvorfor al den organisering og struktur? Er vi ikke imod alle de formelle rammer for det bestående samfund?"

Det er vi som udgangspunkt, men vi skal netop forhindre at vores lokalgrupper bare bliver et nyt sted hvor magthierakier sætter nogen over andre. Referater, kontaktpersoner, kasserer og dirrigenter er midler vi i SUF bruger til at sørge for at alle i lokalgruppen har lige adgang til magten i gruppen, og at den ikke samles om en eller flere "gamle" eller "erfarne" SUFere.

Nedenstående er en stærkt forkortet udgave at den kendte feministiske tekst "Strukturløshedens Tyranni" Denne artikel er skrevet i 1970 af den amerikanske feminist Joreen Freeman.

Artiklen forklarer meget enkelt hvordan det er at vi skal være bevidste om struktur som et middel til at begrænse magt, og argumenter klart og præcist hvorfor vi skal gøre demokratiet i lokalgruppen og landsorganisationen gennemskueligt for alle.:

Strukturløshed

Der findes egentlig ingen ’strukturløs gruppe’. Det er en etikette, som bruges til at skjule og forsvare en uformel strukturs overlevelse og indflydelse. Enhver gruppe mennesker, som er sammen i et stykke tid og har et mål, kommer ufravigeligt til at strukturere sig på en eller anden måde. Strukturen kan være fleksibel, den kan ændres med tiden, den kan fordele pligter, magt og midler jævnt eller ujævnt mellem gruppemedlemmerne. Men strukturen kommer uden hensyn til medlemmernes evner, personlighed eller hensigter til at beholde sin form. Kun når vi modsætter os overhovedet at forholde os til hinanden eller nægter overhovedet at have med hinanden at gøre på nogen som helst fælles grund - hvilket strider mod en menneskelig gruppes natur - kan vi opnå en strukturløshed.

Det er omtrent ligeså meningsfuldt at stræbe efter en strukturløs gruppe, som det er at stræbe efter en ’værdifri’ samfundsvidenskab eller en ’værdifri’ økonomi. En ’laissez fair’-gruppe er omtrent ligeså realistisk som et ’laissez fair’-samfund. Idéen bliver et slør, som skal skjule de stærke eller lykkeligt udvalgte, så de uforstyrret kan etablere deres herskab. Idéen om strukturløshed kan kun forhindre etableringen af en formel struktur, ikke en uformel struktur, og gør det derfor meget enkelt for en herskergruppe at handle i ly af ’strukturløsheden’. På lignende måde forhindrer ’laissez fair’-liberalismen (ønsket om en meget lille stat, der ikke kontrollerer markedskræfterne, red.) ikke de økonomisk mægtige i at kontrollere løn, priser og distribution af varer. Den hindrer bare regeringen i at gøre det

’Strukturløsheden’ bliver et middel til at udøve magt. Indenfor kvindebevægelsen bliver idéen stærkest forsvaret af dem, som er mægtigst (hvad enten de er bevidste om deres magt eller ej). Så længe strukturen i en gruppe er uformel, kender kun et fåtal til reglerne for, hvordan beslutninger træffes, ligesom bevidstheden om magt er begrænset til dem, som kender reglerne. De, som ikke kender til reglerne og ikke er udvalgt til at tage initiativer, må forvirret holde sig tilbage eller leve under vaneforestillingen om, at noget skete, som de ikke kendte til. For hver deltager i en gruppe, og for alle som deltager i dens aktiviteter, må strukturen være åbenlys i stedet for skjult. Reglerne for, hvordan beslutninger tages, må være officielle og brugbare for alle - og det går kun, hvis reglerne er formaliserede. Det betyder ikke, at den formaliserede struktur ødelægger den uformelle struktur. Oftest gør den ikke. Men den fjerner en del af den uformelle strukturs kontrol og bliver et middel til at bekæmpe den uformelle struktur, når dens herskere ikke handler med ansvarlighed overfor gruppens behov og mål.

’Strukturløsheden’ er ikke organiserbar. Vi kan ikke beslutte os for at have en ustruktureret eller struktureret gruppe, kun om vi vil have en formelt struktureret gruppe. Derfor anvendes ordet ’strukturløs’ for at betegne idéen om strukturløshed. Begrebet ustruktureret betegner grupper, som ikke bevidst har valgt en struktur. Struktureret betegner så altså de grupper, som har foretaget et sådant valg. En struktureret gruppe har altid en formel struktur og kan desuden have en uformel eller skjult struktur. Disse uformelle strukturer er det som - specielt i ustrukturerede grupper - skaber grundlaget for eliter.

Elitisme

En elite er en lille gruppe af mennesker, der udøver magt over en anden gruppe af mennesker, som eliten er en del af. Sædvanligvis sker dette uden direkte ansvar overfor den større gruppe og oftest uden dens vidende eller godkendelse. De farligste eliter består sædvanligvis af mennesker, som er fuldstændigt ukendte for den større offentlighed. De intelligente elitister er som oftest kloge nok til at mindske muligheden for, at man lærer dem godt at kende. Når man lærer dem godt at kende, bliver man opmærksom på dem, og masken over deres magt sidder dermed ikke længere fast. Medlemmer i en gruppe af venner tager mere hensyn til hinanden end til andre. De hører mere opmærksomt efter og afbryder sjældnere, de gentager gensidigt hinandens kernepunkter og giver venskabeligt efter for hinanden. De ignorerer og bekæmper ’outs’ (udenforstående/nytilkomne eller de som ikke tilhører inderkredsen). Eliter er ikke konspiratoriske grupper. Det er et særsyn, at en gruppe mødes og bevidst forsøger at tage magten over en større gruppe. Eliter er intet andet end grupper af venner, som tilfældigt deltager i det samme politiske arbejde. De ville holde trofast fast ved deres venskab, også selvom de ikke deltog i politisk arbejde, og de ville trofast deltage i politisk arbejde, også selvom de ikke holder fast i deres venskab. Det er sammentræffet af disse to fænomener, som frembringer en elitegruppe og gør det så svært at komme af med den. Disse grupper af venner fungerer som kommunikationsnet uden for alle regulære kanaler, som gruppen skaber. Findes der ikke sådanne regulære kanaler, fungerer elitegruppens kommunikationsnet som gruppens eneste ’kommunikation’. Findes der to eller flere af sådanne net skabt af lignende grupper af venner, kan de konkurrere om magten i gruppen og danne fraktioner. I en struktureret gruppe konkurrerer sædvanligvis to eller flere af sådanne vennekredse om den formelle magt. Sædvanligvis er det bedste, medlemmerne af en gruppe kan opnå, at blive sat i en position som liniedommere mellem to konkurrenter til magten, som dermed kan gøre krav på dem som tilhængere af den ene part i et begrænset tidsrum. Det er mærkeligt, at den nye feministiske bevægelse har favoriseret strukturløse grupper, når den tidligere kvindebevægelse har lagt meget energi i at formalisere beslutningsstrukturer og valgmekanismer, så udelukkelsen af kvinder ville blive synlig og dermed mulig at angribe direkte.

En demokratisk struktur

Vi skal ikke blindt tilegne os de traditionelle organisationsformer, men heller ikke blindt afvise dem. En del af de traditionelle former vil vise sig at være brugbare, men frem for alt må vi eksperimentere for at udvikle mange teknikker, som man kan anvende i forskellige situationer. Men inden vi kan fortsætte med at eksperimentere fornuftigt, er det nødvendigt, at vi bliver klare over, at en struktur ikke i sig selv er dårlig, kun dens udformning. Uden at glemme at vi befinder os i en bestandig proces af forsøg og mislykkelser, kan vi holde fast ved et par principper, som er væsentlige for en demokratisk struktur, og som samtidig er politisk effektive (dette afsnit har den svenske oversætter forkortet kraftigt):

• 1) Udvælgelse af bestemte personer med bestemt autoritet til bestemte opgaver, valgt gennem en demokratisk proces.
• 2) De valgtes ansvarlighed overfor dem, der har valgt dem.
• 3) Spredning af autoritet på så mange personer som muligt, og fornuftigt.
• 4) Rotation af opgavefordelingen.
• 5) Fordeling af opgaver efter rationelle kriterier, ikke efter hvem der er populære. Formåenhed, interesse og ansvarlighed skal være de afgørende kriterier.
• 6) Lige informationsdeling.
• 7) Lige tilgang til organisationens hjælpemidler.

Og hvad var det så lige alt det betød?

Grundlæggende er budskabet at vi hele tiden skal være selvkritiske omkring vores poltitiske arbejde. HVis vi lader arbejdet flyde, og basere sig på venskabsrelationer, og ikke på formelle politiske strukturer, risikerer vi at al magten kommer til at side hos en uformel elite. Dette kommer oftest til at ramme kvinder, men også de nye i organisationen/lokalgruppen, og de unge. Det er en forudsætning for reelt demokrati at det er gennemskueligt, og klart hvor ansvaret ligger.

Derfor skal i for alt i verden tgae referater, mødetider, og lignende alvorligt.