Økonomi

Fra Aktiwiki
Skift til: Navigation, Søgning

REBEL er - og har altid været - en fattig organisation. Derfor er vi afhængige af, hvad der kan skaffes af penge rundt omkring.

Alle rebeller betaler deres kontingent. Sker det ikke, så er man heller ikke medlem. Kontingentet er p.t. (juni 1998) på 30 kr. årligt, for folk med ingen indkomst (bistandog skoleelev), 100 kr. årligt for folk med lidt penge, og 250 kr. for folk med arbejde eller anden form for højere indkomst. Desuden opfordres medlemmer med en sund økonomi til at give et støttebidrag af og til.

Kontingentet betales til landskassen, dvs. til kasseren enten via girobank eller kontant. Derudover har mange lokalgrupper et selvstændigt kontingent. Pengene til landskassen går til at drive landsorganisationen. Det kan være at betale for Muldvarpen, penge til at holde landstræf og seminarer for eller at købe frimærker, så landskontoret kan sende post ud. Lokalkontingentet går til lokalgruppen, som også selv bestemmer hvad pengene skal bruges til. Hvis lokalgrupperne har for mange penge (ja, det sker nu og da) så opfordres de til at donere lidt penge til landskassen eller AVANTI, hvor der ofte mangler penge.

I Danmark findes der et system, der betyder at ungdomsorganisationerne kan få tildelt overskuddet fra tips og lotto. Det er en stor pulje penge, og puljen bliver ikke mindre for tiden, hvor der spilles om penge som aldrig før. Uddelingen af disse penge står Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) for. Der er i alt ca. 60 organisationer, der er medlemmer af DUF. REBEL blev optaget som medlem af DUF december 1997. Der findes to former for tilskud: Generelt Drifttilskud og et rådighedstilskud. Det er det sidste vi får. GD gives til store organisationer og det drejer sig om rigtig mange penge (over halvanden million). For at få tilskud skal man overholde en række krav, bl.a at man er over 400 medlemmer og har en række lokalgrupper med eget regnskab og mindst 7 medlemmer.

Lokaløkonomi

Det bedste er, at man, når man starter en lokalgruppe, også vælger en økonomiansvarlig. En anden god ting er, at man allerede fra starten af har styr på økonomien. Er der noget man kan komme op at skændes over, så er det, når der er rod i pengesagerne. Derfor: Få lavet et system fra starten!

Der er to måder man kan køre økonomien på: Man kan lave en cigarkasse eller man kan oprette en giro-konto.

Cigarkasse-økonomi fungerer ligesom madkassen derhjemme. Der skal man ikke hæve eller indbetale, når man skal bruge penge. Har man ikke så stor en økonomi, så er det en god idé kun at have en cigarkasse. Her lægger mange penge i og ta´r dem igen, når man bliver enige om at bruge dem. Det er dog altid godt at notere, hvor pengene kommer fra og hvad de bliver brugt til!

En girokonto er lidt mere avanceret. Man skal lave en foreningskonto. En forening betyder mindst 5 personer, hvor den økonomisk ansvarlige er over 18 år. Fordelen med en girokonto er, at man kan indbetale penge til kontoen på alle landets giroinstitutter, ligesom man heller ikke betaler portogebyr (7 kr.), når der skal betales regninger. Hver gang der betales regninger eller indsættes penge, modtager foreningen et kontoudtog. Sådan kan man hele tiden holde styr på, hvor mange penge man har i girobanken. For at oprette en foreningskonto, kræves der vedtægter og et referat fra generalforsamlingen. Vedtægterne kan man få ved at kontakte kasseren eller andre, der kender systemet. Der skal bare laves nogle standardvedtægter. Normalt har vi ikke generalforsamlinger i REBEL, så her skal man bare have et referat fra et (stor-) møde, hvor det fremgår, hvem der er valgt til økonomiansvarlig.

Alt sammen kan man få hjælp til ved at ringe til landskasseren. En anden god idé er at købe en kolonnebog eller kasse-rapport, hvor der skrives op, hvad pengene går til og hvor de kommer fra. Begge ting kan købes i en almindelig boghandel. Vil man oprette en girokonto, henvender man sig på posthuset. De vil gerne hjælpe til med at få oprettet en girokonto.

En vigtig anden ting med økonomien er at beholde bilagene og få sat dem i system (nummerorden). Et bilag kan f.eks være en kvittering eller en bon, når man køber maling eller en blanket hvor "Jens Peter" skriver sit navn og adresse, når han betaler sit lokalkontingent. Bilag bruges som dokumentation, så man kan bevise hvor pengene kommer fra og hvad de er blevet brugt til. Så undgår man mistanke!

Det er vigtigt at alle lokalgrupper får lavet et årsregnskab. Derfor skal der holdes styr på økonomien i løbet af året. Ring evt. og tal med kasseren, hvis der er spørgsmål og problemer.

Hvordan skaffer man penge?

Udover et lokalkontingent er der også en række andre muligheder for at skaffe penge. REBEL giver på landsplan penge til lokalafdelingerne. Men her er nogle andre muligheder:

Når man skal skaffe penge lokalt, så er det altid en god idé at samarbejde med de lokale fagforeninger. SiD, TiB, BUPL, SL og PMF er normalt gode samarbejdspartnere. Hvis man skriver ansøgninger til lokale initiativer, er det altid godt, at man skriver til sin lokale fagforening. Man kan bede dem om penge, men man kan også ansøge om at låne deres kopimaskine. Hvis man vil holde offentlige møder, kan man også låne fagforeningens lokaler. Så er der også større chancer for at fagforeningens medlemmer dukker op. Endelig kan et godt samarbejde med den lokale fagforening også være nøglen til et godt samarbejde/parløb med de unge i fagforeningen eller lærlingeklubben. Det er også en meget vigtig indgangsvinkel, da vi traditionelt har lidt svært ved at få tag i de unge fagligt aktive. Adresser på alle landets fagforeninger står bagest i Arbejdsmarkedshåndbogen fra AOF - Arbejderbevægelsens Oplysnings Forbund, som fås på biblioteket eller hos den lokale fagforening.

Der findes en række fonde på venstrefløjen. De giver penge til forskellige aktiviteter. Dem kan det også være en god idé at ansøge om penge. Adresser på dem står bagest i dette hæfte.

Det er nogle vigtige ting at huske på, når man laver en ansøgning om penge. Der skal stå 1) Hvem man ansøger om penge. 2) En præsentation af ansøgeren (Hvad er REBEL....). 3) Hvilken aktivitet man søger penge til. 4) Endelig hvormange penge man søger. Her kan man evt. lave et lille budget. 5) Der skal være en kontakperson med adresse samt et tip til, hvordan man kan få flere oplysninger.

Men det at skaffe penge ophører ikke ved ansøgninger og lokalkontingenter:

Der kan afholdes støttefester. Idéen med en støttefest kan være at folk kommer til en fest, hvor overskuddet går til et bestemt formål. Husk at oplyse folk om, hvad dette formål er, før festen er i gang, evt. på plakaten. Formålet kan være at samle ind til lokalgruppen, til AVANTi eller til et solidaritetsformål f.eks de multietniske kræfter i Bosnien. Er der tale om det sidstnævnte, er det en god idé at allierede sig med etniske minoriteter f.eks bosniere, der er flygtet fra krigen. En del af idéen med en støttefest er, at man skal få folk med på idéen. Forklar nogle musikere hvad formålet er, og de stiller måske op gratis for at støtte arrangementet. Er der tale om en støttefest til fordel for strejkende arbejdere vil den lokale fagforening nok være med. I skal regne med selv at skulle lægge arbejdet i, men måske skyder de andre så penge i. En gylden regel for støttefester er, at jo mindre udgifter I har, desto større bliver overskuddet til det formål, støttefesten går til. Sørg derfor for ikke at have de store udgifter. Støttefester kan nemt gå hen at give underskud, hvis man ikke har en vis erfaring og kender mange, der vil komme til arrangementet. Men en fest er en god, sjov og anderledes måde at lave REBELske aktiviteter på, og det er også en nem måde at komme ud med et politisk budskab til mange mennesker.

Man kan også lave støttegear eller revolutionært "kitch". Man kan trykke klistermærker, t-shirt, stofmærker etc. Formålet er selvfølgelig at skrabe lidt penge ind til REBEL, samtidig med at nogle let fattelige symboler bliver synlige i dagligdagen. Vores afdeling i Svendborg (62 21 93 44) har mulighed for at trykke stofmærker.

Er man godkendt som en lokalforening kan man få lokalestøtte (foreningsstøtte) af kommunen. Det er en gældende regel landet over, at kommunen skal stille økonomisk hjælp til rådighed til ungdomslokalforeninger. Regler er udformet forskelligt fra kommune til kommune, men som hovedregel skal man være en forening bestående af mindst 7 unge under 25 år. Foreningen skal have vedtægter og en økonomiansvarlig. Det bedste er, hvis I selv henvender Jer til kommunen. Måske er det lidt svært i starten, da nogle kommuner gerne ønsker at bruge de afsatte midler til noget andet. Derfor kan meldingen godt være, at det system "ikke findes i denne kommune". Det skal I ikke lade Jer narre af! Argumentér for at det skal de ifølge loven. Når man har fået tilskud, der oftest maksimalt kan udgøre 75 % af lokaleudgifterne, skal der afleveres et regnskab inkl. bilag til kommunen året efter (i marts-april). Derfor er det vigtigt at I holder styr på tingene. Tilskuddet kan gives enten til egne lokaler eller til leje af lokaler, hvis det er den måde man ønsker at gøre det på.

Er man først blevet anerkendt som en forening kan man også få tilskud til et leder- og instruktørkursus . Her kan "ledende" medlemmer få betalt et kursus i f.eks. regnskabs- eller tale teknik. REBEL afholder med jævne mellemrum sådanne kurser. Reglerne for at få netop dette tilskud varierer meget. I Ålborg er det f.eks meget nemt og ubureaukratisk, i København er det stærkt begrænset. Spørg derfor på kommunen, og henvend dig til landskontoret i København, hvor der findes personer, der har forstand på at søge netop denne form for tilskud.

Der findes endnu en måde at samle ind på: Indsamling. En indsamling i gammeldags forstand har vi ikke praktiseret meget i REBEL. Traditionelt har det gamle kommunistparti, DKP, samlet ind årligt, og har på den måde kunnet køre f.eks et dagblad (Land og Folk). Her var det primært medlemmerne, der lagde skillinger i posen. I REBEL har folk meget færre penge. En indsamling har ligeledes ofte været brugt til at sætte fokus på andre ting, f.eks. landarbejderes forhold i El Salvador. Hvis der laves indsamlinger, så vedtages de på et landstræf eller landskoo. først. Vi samler ind til vores avis AVANTi. Laves indsamlinger offentlig, skal der polititilladelse til, men det sker sjældent for vores vedkommende.

Som det sidste kan det oplyses, at DUF har nogle fonde/puljer, som de deler ud af. Den ene hedder Initiativstøtten, og giver støtte op til 15.000 kr. til projekter, der er nyskabende og ikke er en normal del af en forenings arbejde. Det kan være at man i en lokalgruppe vil lave noget ekstraordinært, som man ikke plejer at lave (teatergruppe, diasshow etc). Så kan man søge om støtte herfra. Man kan ligeledes søge U-landspuljen fra DUF, som giver penge til aktiviteter, der vedrører u-lande. Det kan være hvis en lokalgruppe ønsker at lave udstilling om den skæve verdenshandel eller folkelige bevægelser i det centrale Afrika. Til begge puljer findes der nogle retningslinjen og ansøgningsskemaer, som kan fås ved henvendelse til DUF på tlf. 39 29 88 88.